Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

Prøvedyk i Langelandsbælt.
 

Uden min viden, havde Jane bestilt et prøvedyk til mig, da vi var på ferie i sommerhus på Langeland i 2003. Det eneste jeg fik at vide på dagen, var at vi skulle til en bestemt lokation ved Rudkøbing til en bestemt tid. Her er vi lige ankommet, og jeg er begyndt at lugte lunten.
Nede på dykkercenteret havde jeg fået første briefing om det at dykke, og fået udleveret det lånte udstyr. Vi læssede alt udstyret i traileren, og kørte derefter ud til vandet, Lindelse Nor, hvor jeg nu skulle iklædes. Selv om våddragten ikke var paskram, var det dog ikke lige til at få den på, og ganske hurtigt var temperaturen inden i dragten steget voldsomt.

Og som om det ikke var varmt og tungt nok, skulle jeg også have både blybælte og vesten med luftflaske på. Denne skulle så spændes rigtigt stramt på fordi våddragten ville blive presset sammen under vandet, og vesten skulle jo helst ikke glide rundt om kroppen. Herefter fik jeg flere informationer om luft ind og ud af vesten. Nu måtte vi da snart være klar, for jeg svedte.
Og så var jeg endelig klar, manglede kun at tage finnerne på og trække hætten op. Men min instruktør skulle lige have sit udstyr på.

Og så går vi i vandet. Snart efter begynder vandet at pible ind i støvlerne, og alene dette hjalp lidt til at sænke kropstemperaturen. Det er faktisk tungt at bære alt dette grej ud gennem vandet, så ud over at pulsen er helt oppe pga. af spændingen ved at skulle dykke var jeg også helt oppe og hyperventilere. Gad vide om der kunne komme så meget luft gennem slangen til mundstykket.
Hætten på og de sidste informationer inden vi går under. En ny verden er ved at åbne sig for mig, og selv om jeg tidligere har prøvet at snorkle på fantastiske steder som Rødehavet, Maldiverne og Seychellerne, bliver dette noget helt andet.

Så snart jeg fik mundstykket i munden og hovedet under vand, kom pulsen ned og åndedrættet sænkede sig til normalt. Det første "kolde" vand slap også ind i dragten og temperaturen blev nu ganske rar. Vi svømmede rundt på 2-3 m dybde, med instruktøren lige ved siden af mig, klar til at gribe ind ved det mindste tegn på panik eller fare. Jeg fik også prøvet et par af øvelserne til PADI Open Water Diver certifikatet (OWD). Efter ca. ½ time under vandet, det føltes som kun 5 minutter, gik vi til overfladen.
Jeg har her fundet ud af at dette skulle jeg have gjort mange år tidligere, jeg var blevet "hooked" på dette at kunne hænge vægtløs mellem vandoverfladen og bunden, og blive dernede i mere end 20-30 sekunder. Jeg var helt høj efter denne oplevelse.

Og så skulle alt gearet af igen, og vi holdt debriefing over dykket.
Det var nok en af de største oplevelser jeg har haft, og jeg var klar over at det ikke ville blive sidste gang jeg skulle prøve dette. Jeg var også klar over at dette kun var en lille forsmag på noget meget dyrt.

Men jeg var høj over denne oplevelse i rigtig lang tid, og sikkert også en pestilens for min familie og omgangskreds, for jeg har kun kunnet tale om denne oplevelse i lang tid efter.

Året efter forærede Jane mig et PADI OWD kursus i fødselsdagsgave, og det blev videreførelsen af denne drøm.


Tilbage



September 7, 2008 :: Top