Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

4.-11. marts 2007: Cape Town, Sydafrika.

    

Søndag d. 4. marts 2007 ved middagstid lander jeg i Cape Town, Sydafrika efter en hel nats flyvning, så reelt startede rejsen lørdag sen eftermiddag med en kort flyvning til Frankfurt for at foretage et flyskifte her.

 
Men Cape Town, jeg skal ned og holde kursus for vores samarbejdspartner dernede. Turen fra lufthavnen kan set med vores øjne være et trist syn, da det foregår forbi en masse "townships" af varierende kvalitet rækkende fra hvad vi vil betegne som dårlig rækkehuse til decideret slum (brædde- og plastposehuse). Så det er en skarp kontrast at komme ind til midtbyens og havnekvarterets luksus hvor jeg skal bo. Jeg har fra hotellet, Hotel Commodore, nærmest første parket til havneområdet Waterfront med shoppingområdet V&A, hvor jeg tilbringer de fleste aftener på de forskellige restauranter i dette turistområde.
 
Ud over undervisningen som det primære, har jeg også planlagt at dykke. Jeg har før ankomst kommunikeret med et dykkercenter, og ytret ønsker om vrag- og sældyk (se mere herom i separate indlæg her på hjemmesiden).
 
Hotellet har et fint poolområde hvor der kan slikkes sol, men qua min nordiske vinterbleghed, er jeg godt klar over at jeg ikke skal udfordre skæbnen med fuld dagssol. Selv om årstiden i det sydlige kan sammenlignes med en dansk september, er solen stærk og temperaturen holder sig i dagtimerne over 25°C og endda op over 30°C nogle dage. Så jeg nøjes med ca. 1½-2 timer på langs ved poolen den første dag, som også blev den eneste dag med decideret solbadning som formål. Dette bevirker dog ikke at jeg ikke får sol på næsen, en hel del tid bruger jeg jo i nærheden af vandet, og genskinnet fra solen i vandet, giver mig da en rød (og senere en skallende) næse og nakke.Undervisningen skal foregå på et hotel, nord for havnen, hvor flere af kursisterne bor, men jeg har hjemmefra besluttet at jeg hellere ville køre frem og tilbage til undervisningen, frem for at køre ind og hygge på havnen hver eftermiddag og aften, for så at køre tilbage. Kursisternes grundlag for undervisningen er som sædvanlig meget spredt, men de udtrykker alle efter kurset at de har fået fuldt udbytte af kurset, hvilket afslutningstesten også vidner om.
 
Sidste dag søndag d. 11. marts 2007, dagen for hjemrejsen, har jeg en ide om at køre ned ad Cape-halvøen til Cape Point (punktet mange tror er Afrikas sydligste, hvilket det ikke er idet det ligger ca. 300-400 km mere mod øst), men jeg erfarer i løbet af ugen, at der skal være et cykelløb med deltagelse af ca. 35.000 cyklister. Og da jeg kender vejnettet derned, kan jeg levende forestille mig hvor meget kø-kørsel der vil være, så den tanke slår jeg ud af hovedet. Jeg kan nu vælge at køre op til vin-distriktet, eller langs vandet mod øst, men beslutter mig for en slappe-af dag i havnen, nyde solen, nogle kolde øl, en god frokost og den levende musik inden turen tilbage til lufthavnen. Endnu en natflyvning via Frankfurt og ankomst mandag 12. marts 2007 i Københavns lufthavn ved 10-tiden, og til stor forundring kommer min bagage hurtigt og samlet.

Tilbage til mine rejser






April 30, 2018 :: Top