Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

3. - 17. april 2008: Nilen og Sharm-el Sheikh, Egypten.

                                                

Selv om det nu hedder ferie, må vi op kl. 4:45, torsdag d. 3. april 2008, for at komme rettidig i lufthavnen til vores Egypten-ferie. I år lykkes det så, alle gode gange tre, med at komme til Egypten efter første gang hvor vi blev syge lige inden ferien og anden gang hvor en Muhammed-krise kom i vejen. Forbløffende nok, er der ingen kø ved check-in skrankerne, men lidt ventetid i sikkerhedskontrollen. Til gengæld er der ekstrem lang kø i paskontrollen, da det stadig er så tidligt at alle pasbetjentene endnu ikke er mødt, hvilket forargede "forretningsfolket" der jo notorisk har travlt. Men igennem kommer vi da, og der er nærmest direkte bording da vi kommer til gaten. Lidt overraskede bliver vi over at flyet allerede er halvfyldt, selv om vi er blandt de første gennem gaten, så vi taler om at flyet er startet med opsamling i Billund, inden sjællænderne bliver samlet op i Kastrup. Nogen har altså været endnu tidligere oppe end os. Hurtigt lægger vi mærke til at det primært er et voksent klientel, ja vi trækker nærmest gennemsnitsalderen ned til omkring de 65 år. Afgang til tiden fra København, og de 5 timer til Luxor går hurtigt, og "surprise" jeg sover slet ikke undervej. Lidt underholdning er der dog også fra nogle af de gamle "nisser", som måske ikke har kendskab og erfaring med procedurer på flyrejser. I flyet får vi, ud over indrejsepapirer, et dokument der beskriver ankomsten til lufthavnen i Luxor og hvad vi skal. Heri hedder det at alt foregår kaotisk, fra visum stempel, over paskontrol til bagageudlevering, så det er med bange anelser vi træder ind i lufthavnsbygningen. Alle disse skrækscenarier kommer til skamme, eneste der laver panik er igen medpassagererne, der absolut ikke kender til køkultur. Men præcis 1 time efter landingen sidder vi i bussen på vej til vores krydstogtskib. Kl. 14 træder vi ombord og får nøglen til værelset og går derop. Kort efter bliver vores bagage leveret, så vi kan komme ud af det alt for varme tøj, og i sommertøjet der bedre passer til de 30°C og solskinnet. Nogle sandwichs står klar til os, men det er lidt tørt at få ned, så vi beslutter at foretage et lynbesøg til et mini-markedet på kajen, for at købe nogle drikkevarer. Det bliver ikke til ret meget mere, da vi nærmest bliver overfaldet af tilbud fra souvenir forretningerne og det gider vi ikke. Så hellere se vores "hjem" for den næste uge, og lære lokaliteterne ombord at kende. Og på soldækket smage på den lokale øl, inden Informationsmødet. Her bliver turarrangementerne for den følgende ugen gennemgået, og chokket gives at morgendagens program starter allerede kl. 4:45. Efter mødet sætter vi os op på soldækket igen for at nyde solnedgangen inden aftensmaden. Dagen slutter tidligt efter den tidlige start i Danmark, og endnu en tidlig start i morgen.

Tidligt op og morgenmad inden busafgang kl. 5:45,
fredag d. 4. april 2008, til kongegravene i Kongernes Dal. Denne tidlige start er pga. temperaturen og for at komme inden det største turist-rykind. Efter ca. 45 min kørsel, hvor vores turguide forklarer hvad vi skal se, er vi fremme. Vi kommer gennem indgangspartiet for Kongernes Dal og med små el-tog bliver vi kørt frem til gravene, hvor der er begravet ca. 50 faraoner. Gravene er hugget ind og ned i lim- og sandstensklippen. Vores tur går til tre forskellige kongegrave, to der er horisontalt gravet og en meget mere vertikal gravet. Lidt imponeret bliver vi, da vi ser den store granitsagofag i den første grav, en af de horisontale grave, specielt at den er blevet transporteret små 300 km fra granitbruddet til gravområdet (der skal jo tænkes på at det skete ca. 2000 år før vores tidsregning). Men helt benovet bliver vi, da vi skal kravle op og ned i den vertikale grav, for også herinde står der en granitsagofag. Efter besøget ved disse kongegrave, kører vi til udgravningen af en af de landsbyer hvor graverne af kongegravene har boet. Også her er der nogle flot dekorerede grave ind og ned i klippen, historien fortæller at graverne gravede på kongegravene i ugens fem dage, og på gravene ved bebyggelsen, til formændene, i weekenden. Herfra går turen videre til dronning Hatshepsuts dødetempel, en mega 3-etages konstruktion halvt opbygget foran og halvt udhugget i klippen. Videre herfra med bussen for et besøg i en alabastfabrik (alabast = fedtsten), hvor vi får gjort et køb (vinglas i sten). Sidste stop inden turen går tilbage til skibet, er ved Memnon-kolosserne, et par gigantiske stenstatuer. Vi skal ikke køre så langt tilbage, da skibet i løbet af formiddagen har sejlet os i møde, for hurtigere at kunne være fremme ved sluserne ved Esna. Vi kommer hurtigt ombord, og så snart sidste mand er over landgangen lægges der fra land og vores tur op ad Nilen starter. Resten af dagen er for eget program, så det bliver til solbadning og dasen på soldækket. Pludselig er der en masse larm og støj, og da vi kigger op fra solsengene er vi fremme ved slusen. Det er dog ikke dette der larmer, men handlende der i robåde nærmest har omringet "vores" skibet, og de andre cruiseskibe, for at faldbyde deres varer, mest bestående af duge og kjoler. Dette bliver gjort ved at varerne bliver kastet fra robåden op på soldækket, fire etager oppe. Hvis man er interesseret i varen kan der pruttes om prisen og hvis enighed bliver opnået, bliver der smidt yderligere en pakke op, hvori pengene kan lægges, for herefter at blive smidt tilbage til robåden. Er der ingen interesse, bliver den første pakke smidt ned igen. Vi bliver siddende på soldækket til vi er kommet ind i slusen, og skynder os herefter ned til cocktail-party i baren, hvor skib og skibets topmanagement bliver introduceret. Herfra er det direkte til middagen. Og fra middagen via soldækket til et kig på nattehimmelen, som er klar og stjernerig, tilbage på værelset og i seng. I løbet af natten lægger vi til ved Edfu, næste by på turen.

Og vi vågner i Edfu, eller rettere vi bliver vækket, kl. 5:50
lørdag d. 5. april 2008, for afgang til Horus-tempel i Edfu kl. 7:00. Turen derhen er ganske kort, ca. 2 km, og foregår i hestevogn. En knap 2 timers rundgang med fortællinger, forklaringer og historier, før der køres tilbage til skibet. Dette lægger fra kaj ca. 20 min efter vores tilbagekomst, og sejler videre sydpå op ad Nilen. Vi får hurtigt skiftet til badetøj og placeret os i solsenge på soldækket, hvor temperaturen allerede er høj, skønt det er før kl. 10 om formiddagen. Her ligger vi og koger et par timer, med et par vandgange i den lille pool. Ved middagstid bliver solen for meget, og vi trækker ind under solsejlet indtil frokosten bliver serveret. Efter denne er det tid til en middagslur inden skibet ankommer til dobbelt-templer ved Kom Ombo, hvor vi (dvs. kun mig, for Jane føler sig utilpas) skal på udflugt. Skibet har lagt til lige nedenfor templerne der er viet til henholdsvis krokodille- og falkeguden. 1 times tur, og jeg er tilbage på skibet. Kl. 18 sejler skibet videre sydpå, op til Aswan. Her lægger vi til kaj kl. 22. Hver dag har kahytsfolkene, naturligvis redt senge og gjort rent, men de har også kreeret håndklæderne og sengeovertrækket til flotte kunstfærdige modeller af dyr og mennesker, meget originalt.

Vi ligger absolut ikke på den lade side, og sover længe på denne første uge af ferien. Dagens tur
søndag d. 6. april 2008 starter kl. 6:50 hvor bussen først kører til et granitbrud hvor vi skal se "den ufuldendte obelisk", som skulle have været en kæmpe på hele 42 m højde og med en vægt på ca. 1168 t. Herfra kører vi videre over først den gamle dæmning og derfra over til den nye dæmning der opstemmer verdens største menneskeskabte sø, Nasser-søen. Fra dette kig ud over søen og ned ad Nilen, køres vi tilbage til en lille udskibningsmole, for at blive sejlet ud til "kærlighedsgudindens tempel" Philae som ligger på en lille ø. Samme tempel skal vi besøge til aften for at få andre stemningsbilleder. Templet har ligget under vand pga. dæmningerne, men er med hjælp af UNESCO blevet tørlagt, brudt op i mindre stykker, flyttet og så genskabt 300-500 m fra den oprindelige placering. Vi bliver sejlet tilbage til molen og nu går turen med bus tilbage til Aswan by, hvor vi besøger et "papyrus institut" for at se og høre om denne form for egyptisk papirfremstilling. Turen slutter af med en sejlbådstur med "filukka", disse egyptiske en-master med det typiske høje trekantsejl. Det er nærmest vindstille, og meget af sejladsen foregår ved hjælp af Nilens strøm, men den 3 mand store besætning må have fat i årene for at bringe os tilbage til skibet, og helst inden frokost. Og så sidder 30 kornfede danskere og kigger på besætningens arbejde. Eftermiddagen tilbringes på soldækket med at flade ud, det er jo hårdt arbejde egypterne har udvist, så vi er trætte. Til aftensmaden er der orientalsk buffet og efterfølgende et "nubisk" show, så gæsterne er opfordret til at komme iklædt egyptisk mundering.

Mandag d. 7. april 2008 bliver vi først vækket, på et mere humant tidspunkt nemlig først kl. 7:30, da vi skal på tur til en "nubisk" landsby. Vi bliver afhentet med båd og sejler op ad Nilen, gennem et fuglereservat, mod den gamle dæmning. Næsten fremme gør vi holdt for at sætte dromedar-rytterne, bl.a. Jane, af, så de kan ride de ca. 20 min. frem til landsbyen, mens vi resterende sejler derhen. Vi modtager de beredne turister i landsbyen, og er "inviteret" indenfor i et af familiehusene, hvor der bliver fortalt om nubierne, deres kultur og liv, og hvor vi kan købe diverse turistting. Efter landsbybesøget sejler vi tilbage til skibet, igen gennem fuglereservatet, og har denne gang en egypter med der udpeger og navngiver, på gebrokken dansk, de fugle vi ser. Det er overskyet, ikke over 30°C og småblæsende, hvilket giver nogle krappe bølger på floden, men alligevel står den på afslapning på soldækket, hvor vi kan finde læ. Hen under aften skal vi til lys- & lydshow på Philae-templet, en ca. én times seance plus transport med bus og båd til og fra øen. Showet er en fortælling, om og "af" gudinden Ises og floden Nilen, med belysning i forskellige farver, af de forskellige dele af templet under fortællingen. Vi er tilbage på skibet til en forsinket aftensmadsbuffet.

Skibet forlader Aswan midt på natten,
tirsdag d. 8. april 2008, med kurs nordpå mod Luxor. I dag er den første rigtige feriedag, hvor der ikke er nogen eksternt arrangement, intet vi skal stå op til. Og alligevel, uden vækkeur, vågner vi ved 7:30 tiden, så vi kan lige så godt starte dagen og morgenmad, for så at komme op i solen. Desværre blæser der en vind fra nord og da det også er kursen vi sejler, forstærkes vinden. Vi må prøve at finde nogle læpladser, så godt det er muligt. Arrangementerne ombord for dagen, ud over de faste måltider, er en rundtur på skibet og et informationsmøde om forholdene ved skiftet (check-ud, bus til lufthavnen og flyveturen) fra Luxor til Sharm el Sheikh, anden halvdel af vores ferie. Resten af dagen er ren afslapning. Vi ankommer til Luxor hen under aften.

Igen en dag med fri opvågning
onsdag d. 9. april 2008, dog er der bustur allerede fra 8:30, til det absolut vigtigste tempel i det gamle Egypten, nemlig Kanaktemplet, ca. syv km fra skibet. Vi kan sagtens forstå at dette tempel kommer som det sidste, da alene dets størrelse gør at alle de andre templer vi har set ville have været ubetydelige, hvis Kanaktemplet havde været det første. Tempel-området er på størrelse med 189 fodboldbaner, og med dets fem pyloner, flere søjlehaller og tre obelisker i mamutstørrelse, helt spektakulært. Vi slutter af på det lokale Luxortempel lige overfor skibets anløbskaj. Efter rundturen går vi tilbage til skibet i bagende sol og ca. 35°C. Dagens andet arrangement er en byvandring/shoppingtur, men da denne tur ligger på et tidspunkt hvor solhøjde og temperatur kulminerer, vælger vi at stå over og lægger os i skygge under solsejlet på soldækket hele eftermiddagen. Efter aftensmaden er der underholdning med mavedans og musik. Der er også en mandlig danser, med nederdel på, der når han drejer rundt, hvad han gør i ca. 10-15 minutter, får nederdelen til at stå ud om ham, så han ligner en snurretop.

Og så er det skiftedag
torsdag d. 10. april 2008, så vi skal pakke og gøre klar til turen op til Sharm el Sheikh. Igen i dag må vi selv stå for vækningen, så intet pres på os. Dog skal vi være ude af værelset kl. 10. Afgang fra skibet med bus kl. 11:30 og så et par timers venten i lufthavnen, inden flyet fra København ankommer med nyt hold til skibet, for derefter at bringe os nordpå. Igen forbløffes vi over så hurtigt vi kommer igennem kontrol og check-in, så meget hurtigt sidder vi i gaten, med vores madpakker fra skibet, og spiser mens vi venter på flyet. Flyveturen er på ca. 45 min., og da vi ankommer som indenrigsfly, er der ingen kontrol og ingen masen fra andre passagerer. Til gengæld føles ventetiden på bagagen som meget lang. Vi bliver fordelt i busserne efter hotellokation og vores hotel er ca. 12 km. fra lufthavnen. Vi bliver noget overrasket over størrelsen af hotelkomplekset, men det er flot og nyt. Vores badeværelse på hotellet er større end hele værelset vi havde på skibet, men der er meget spildplads. Der er også meget lydt, og vi kan nærmest høre hvad naboen tænker. Nå, vi går en tur på komplekset for at finde ud af hvor vi egentlig er og hvor tingene vi vil bruge ligger. Der er egen strand tilknyttet hotellet, med solstole helt ned til vandet. Dernedtil går vi langs de forskellige pools (vinter-, børne- og hovedpools). Da vi finder beachbaren er den lige lukket, det vil ellers have været dejligt med en kold øl, med udsigt ud over Rødehavet og en let brise, men nej. Ok, så prøver vi poolbaren, men også her trækker vi en nitte. De lukker ved solnedgangstid, hvilket jeg finder besynderligt, men "so be it". Vi finder vores øl på restaurantens terrasse. Lyset forsvinder jo hurtigt på disse breddegrader, så inden længe sidder vi i projektørbelysningen. Så op i bad og omklædning, de har "dress code", til middagen der består af flere store buffeter, hvor der er daglige temaer, dagens tema er mexicansk.

Det er langsom start
fredag d. 11. april 2008, og vi når lige ned til velkomstmødet, som er meget omstændeligt, kedeligt og uinformativt (for os), så efter 30-40 min. går vi, for at nå at få morgenmad inden de lukker. Herefter tager vi shuttlebussen ind til Namaa Bay for at finde dykkercenteret Colona Dive, som jeg vil bruge i denne uge. Vi har forhørt os i receptionen om deres beliggenhed, men alt de ved er at det skal ligger derinde. Der er stort og uoverskueligt da vi kommer ind til byen, og uden anelse om hvor vi skal kigge. Vi er blevet sat af ved taxi-stationen for enden af gågaden, hvor der er et utal af restauranter og vi finder da også Hard Rock Café et stykke nede af gaden. Jeg beslutter nu at det nok er en umulig opgave, så jeg ringer hjem til en af mine kollega på kontoret og får han til at sende mig Colona Dive's telefonnr. på en sms. Jeg kan så ringe dem op, for at få deres adresse. Det lykkes og da de hører hvor jeg står foreslår de at hente os, for det er et stykke vej siger de. Da de kommer og samler os op i en minibus, samme sted hvor vi er blevet sat af, kører de os tilbage mod hotellet, og det viser sig at dykkecenteret ligger ca. én km. fra hotellet. Jeg får lavet mine aftaler med første dyk allerede i morgen, og derefter går vi hjem til hotellet. Det er en varm tur i solen og midt på dagen, så vi er nødt til at holde et provianteringsstop i et supermarked hvor de har air-con. Da vi er tilbage på hotellet må vi lige have en slappe på altanen inden den næste kraftanstrengelse. Den går ud på at forføjede os ned til poolen/stranden for at flade ud i solen, og her bliver vi til den går ned. Aftenen slutter med mad i det fri og en tur på bar også under åben himmel, hvor vi falder i snak med nogle andre gæster, som vi mødte på Nil-turen.

Jeg skal tidligt op
lørdag d. 12. april 2008, for jeg har en aftale med dykkecenteret om et par dyk. Så morgenmaden skal være klaret inden afhentningen, som er allerede kl. 8. Turen er kort for den går først til dykkecenteret. Læs mere om dykketurene andetsteds her på hjemmesiderne. Jeg er tilbage kl. 17, så efter en lang dag ude i det fri med masser af havluft og sol, er jeg efterhånden træt. Men vi har en aftale, med et af parrene vi delte bord med på hele Nil-krydstogtet, om spisning inde i Namaa Bay. Men nu først skal saltvandet vaskes af, og så flades lidt ud på sengen, inden det er tid til at mødes. Aftalen er at vi skal mødes i lobbyen på vores hotel kl. 19, de bor på et hotel inde i Namaa Bay, men har taget en tur til "Old Marked". Sammen tager vi en taxa ind til Namaa Bay, centeret for liv og mad i dette turistområde. En hyggelig middag helt nede ved vandkanten på en restaurant, der ikke prøver at blæse ørene af os med høj støj (som de fleste restauranter på gågaden forsøgte). Middagen bliver efterfulgt af en kop kaffe, på en dansk ejet café, inden turen hen mod midnat går tilbage til hotellet. Vi skal igen med taxa, og efter flere forhandlinger om prisen, inden vi fandt én der ikke skal have en halv arm for turen, sætter vi os ind. De kører helt sindssygt hernede, fuld fart og ingen bremseafstand. Nå, men taxachaufføren har tilsyneladende ingen ide om hvilket hotel vi skal til, og det selv om jeg har vist ham vores hotelnøgle med et stort nøgleskilt der proklamerer hotellets navn, og hvor hotellet ligger. Vi taler om, om han overhoved kan læst. Han forsøger, med et stort smil, først et hotel ved "Old Marked" som er i samme hotelkæde, så lidt af navnet passer, derefter prøver han et andet hvor den sidste del af navnet passer, men igen nægter vi at stå ud eller bare betale. Han er nu nødt til at bede en lokal mand om at sætte sig ind og guide ham til hotellet, som så endeligt lykkes. Nu tror han så tilsyneladende, at han kan fordoble prisen fordi han ikke har kendt vejen og derfor må køre rundt i længere tid, men han får kun det aftalte beløb og så stiger vi ud. Han begynder nu at råbe ad os, men straks kommer en af hotellets sikkerhedsvagter til, og det ligger en dæmper på ham. Denne sikkerhedsmand fortæller os også, at han har noteret taxanummeret, så hvis vi har problemer eller vil klage kan han være os behjælpelig, men det mener vi ikke er nødvendigt. Så nu er det bare op på værelset og i seng.

Det er dykkefri dag
søndag d. 13. april 2008, og alligevel vågner jeg tidligt, mit indre ur har ikke omstillet sig. Jeg skal dog booke mit dyk for i morgen, og skal også hen i dykkeshoppen for at hente mit kamera. Det har jeg i går i tumulten på båden, da vi kom i havn, fået pakket sammen med mit dykkegrej, som dykkecenteret opbevarer indtil afslutningen af sidste dykkedag. Så lige efter morgenmad går jeg en tur derhen, inden varmen bliver for kvælende og solen for stikkende. På vej tilbage fra dykkecenteret er jeg lige inde i en Starbucks for en kop iskaffe og et souvenir krus. Ellers er planen for i dag, ingenting. Dog efter at have daset hele dagen i solen, på altanen og ved stranden med afbrydelser for at få noget at drikke og en gang snack som frokost (vi har simpelt hen ikke lyst til den overdådige frokost-buffet hotellet linede op), beslutter vi os for at tage hotelbussen hen til "Old Marked", for at ose rundt i de par timer der er inden bussen afhenter os igen. Hold da helt op, Jane slipper mig ikke mens vi slentrer rundt derovre, af frygt for alle sælgerne, der alle vil vise os hvad de har i butikken og hvad de påstår at vi lige står og mangler. Det er dog mest vandpiber, cigaretter og T-shirts de kan vise frem, og det i forretning efter forretning side om side, og som oftest er det de samme mærker og varer og til samme pris. Eneste steder hvor vi er lidt interesseret er hos nogle kunstnere der viser og maler malerier. Aftalen er at bussen henter os igen efter ca. to timer, men allerede da der mangler ca. 3/4 time til opsamlingstidspunktet er vi ved at få nok af egypterne, så for at få fred trækker vi ind på en café for en øl og vand, her jagter de os ikke. Jeg har siden hørt, at en egypter har spurgt nogle andre danske turister, om hvorfor de egentlig kom til Egypten når de ikke ville købe noget (af ham).

Jeg har en dykkeaftale mandag d. 14. april 2008, men jeg fik ikke ringet dagen før for et afhentningstidspunkt, så da jeg får fat i dykkecenteret beder de mig derfor om at klare turen selv med taxa til dykkecenteret. Og det er ikke let, for de få taxachauffører der holder udenfor hotellet så tidligt om morgenen vil have samme pris som vi gav for en tur til Namaa Bay, ca. 4-5 km væk. Jeg skal kun godt én km., så jeg vil max. give det halve, så lange seje forhandlinger (jeg har jo også et tidspunkt der nærmer sig), men til sidst lykkes det og af sted det går. Dykkene er beskrevet andet steds på hjemmesiden. Jeg er hjemme på hotellet allerede 15:45, så jeg går direkte til poolområdet hvor Jane har ligget og svedt tran hele dagen, men også fundet os to liggestole lige ved poolkanten og i solen. Der er dog parasol over så skygge kan findes. Hurtigt er jeg inde under bruseren og får skyllet saltet fra havvandet af, og så ned i poolen for afkøling. Vi får også en let anretning i poolbaren, for at holde den værste sult fra døren, indtil aftensmaden skal serveres senere. En lille time på ryggen bliver det til inden solen forsvinder, og vi går op i bad. Efter badet går vi en tur udenfor hotelområdet. Det skulle egentligt have være til et marked ca. 500-700 m fra hotellet, som fra bussen i går havde set spændende ud (selv om der måske også her vil være disse ulidelige egyptiske butiksejere), men pga. varmen går vi den modsatte vej, og kom over til Starbucks og en iskaffe. Herefter daffer vi rundt og kigger på vinduer i det tilsyneladende helt nye indkøbscenter (for mærkevarer), inden vi går tilbage til hotellet og aftensmaden, igen bestående af denne overdådige buffet.

Det er også blevet til dykkedag
tirsdag d. 15. april 2008, det var ellers ikke meningen (jeg har hjemmefra sat næsen op efter tre dage), men da jeg i går, mellem dykkene, er blevet spurgt om jeg skal med i dag og jeg får fortalt hvilke steder der skal dykkes på, måtte jeg straks sms'e til Jane og spørge om lov til en ekstra dag under vandet. Se om dykkene andetsteds. Det har været en lang dykkedag, så da jeg kommer tilbage på hotellet er der ikke tid til solbadning eller afslapning på sengen eller altanen, for vi har aftalt at tage ind til Namaa Bay for evt. lidt shopping. Turen derind bliver med shuttlebussen, for efter den sidste tur med taxa har Jane proklameret at hun ikke tør køre mere med dem hernede, de kører alle som om de har stjålet bilerne. Bussen leverer os i nærheden af gågaden og vil afhente os igen ca. 2 timer senere, hvilket passer os fint. Vi finder nu ikke noget vi vil have med hjem, dog skal den lokale Hard Rock Café besøges og en polo-shirt indkøbes, Jane får også en souvenirtrøje herfra. Herefter er det bare at finde tilbage til stoppestedet, og vente på bussen. Den kommer og bringer os tilbage, og vi kan nu gå ind til maden og derfra til værelset og i seng.

Og igen
onsdag d. 16. april 2008 skal jeg tidligt op for at få feriens sidste dyk. Faktisk så tidligt at hotellet endnu ikke har åbnet for morgenmaden. Se om dykkene andetsteds. Jeg er tilbage på land midt på eftermiddagen, og bliver kørt til dykkercenteret hvor jeg skal afregne for alle turene og også have pakket alt mit gear inden jeg bliver kørt tilbage til hotellet. Nu kan jeg godt mærke disse tre dages dyk, for jeg er både lidt træt og mat. Dog får jeg lidt fornyet energi ved poolen og senere efter et bad og afskylning af udstyret, og så er det ned til det sidste aftensmåltid her på hotellet for denne ferie. Efter mad og vin går vi til værelset og her går jeg ud som et lys, i samme øjeblik hovedet rammer puden.

Torsdag d. 17. april 2008 er afrejsedag, og ingen grund til vækning. Og så har jeg glemt at slå vækkeuret fra, hvor dum kan man være. Jeg falder dog heldigvis i søvn igen. I dag kan vi tage det med ro, vi skal kun spise morgenmad, pakke og være ude af værelset inden kl. 12. Jeg når endda at sidde nede ved poolen i 3/4 time, hvor jeg nyder varmen og den lette brise, inden kufferterne skal lukkes. Og så hen og checke ud fra hotellet inden bussen henter os. Det er et hotel (Iberotel Grand Sharm) vi sagtens kunne anbefale andre at besøge, og sagtens kan vende tilbage til. Vi kommer i lufthavnen 2½ time før flyafgang og går på burgerbar for at få brugt vores egypterpenge og for at fordrive tiden inden bording. Ikke alle har været lige så heldige som os, nogle gæster er blevet samlet op sammen med os, men de bliver sat af på et andet hotel og skal vente der. Grunden er, at der tilsyneladende er to fly til København, det der kommer via Luxor og et direkte fra København. Så det er det direkte fly der er problemer med. Heldigt for os. Vi border til tiden, stadig iført sommertøj, men vi ved også at der skal skiftes tøj undervejs, da temperaturen kun vil være ca. 10°C i dagtimerne hjemme og vores ankomst er ved 21-tiden. Begivenhedsløs hjemflyvning hvor jeg får en lur, og vi ankommer ca. 20 min forsinket. Da vi står ud af flyet, der er også problemer for de passagerer der skal sættes af i Billund, ser vi på skærmene i afgangshallen at det fly der skulle afhente de resterende gæster i Sharm, er lettet 10-15 min. tidligere fra København. Lidt hurtig hovedregning siger os at flyet først vil lande dernede ved 2-3 tiden om natten og derefter 5 timers flyvning hjem igen, stakkels dem. Men for os, en rigtig dejlig ferie.

Tilbage til mine rejser




























April 30, 2018 :: Top