Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

27. marts - 1. april 2011: Newport, Rhode Island, USA.

            

Allerede dagen eftersøndag d. 27. marts 2011 er jeg igen i lufthavnen igen, hvor turen denne gang går til Newport i Rhode Island, USA, hvor jeg skal på kursus. Jeg er ikke alene, men har en kollega med derover. Heldigvis er det et mere behageligt tidspunkt vi skal flyve på, nemlig kl. 14, så ikke noget panik fra morgenstunden, jeg kan pakke (igen) i fred og ro inden taxaen henter mig. Vi skal flyve med Icelandair, så der er et stop på ca. 1½ efter 3½ times flyvning på Island. Her får vi lige strakt benene og spiser en sen frokost, inden andet ben på turen til Boston, USA. Igen ankommer flyet til tiden og alle myldre ud. Jeg frygter lidt paskontrollen, for den kan nemt være langsommelig, men til min overraskelse er hallen næsten tom, og vi bliver linet op i rækkerne, der højst er to-3 personer lange. Ikke mange spørgsmål af pas-betjenten, og så er jeg igennem og vi kan gå ned til bagagebåndene, hvor vi nu må vente lidt på at bagagen kommer. Heller ikke her er der noget at klage over, og vi kan nu gå ud til bussen der skal bringe os til biludlejningen, hvor vores bil, en Nissan, står klar. Jeg har hjemmefra checket ud, hvor vi kan finde et spisested på vejen de godt 2 timers kørsel fra lufthavnen, og mit valg faldt på Outback efter ca. 45 min. kørsel, i Randolph, MA. Jeg er også heldig med at bilen har GPS, så det er bare at indtaste restaurantnavnet og så lade GPS'en guide turen. Vi får en lækker middag, jeg med store rejer (coconut prawns) til forret og en lækker laks til hovedret. Efter middagen er det ind i bilen igen og sætte GPS'en til at finde vores hotel, Hyatt på Goat Island i Newport. Vi ankommer her ved 22:30-tiden og får checket ind og smidt bagagen på værelset hvorefter vi lige mødes til en godnatdrink.

Vi holder en stille dag med akklimatisering til USA-tid, PC arbejde og tidlig fri mandag d. 28. marts 2011, hvor vi en gang over middag kører til statens hovedstad Providence for at shoppe. Det er rigtigt flot vejr, skyfri himmel, men koldt (højst 4°C). Det er en flot tur gennem landskabet langs flodmundingen, og vi finder vores mål, Providence Place, nemt takket være GPS'en. Vi slentrer rundt i mall'en, og der er jo masser at se på og meget vi gerne vil købe, men vi må også begrænse os, dog får Apple-storen pengene til at flyve ud af Henriks pung. Vi bruger et par timer her, inden vi kører langs flodens anden side tilbage til Newport. På vejen skal jeg lige proviantere nogle drikkevarer, og vi skal også lige ind i en elektronikforretning og se. Jeg skal lige en tur hen i fitnesscenteret for en løbetur inden vi skal på jagt efter en restaurant for middag. Det bliver en forholdsvis lokal restaurant på den gamle værftsgrund, 22 Bowen's Wine Bar & Grille, hvor vi får en rigtig lækker middag (jeg får fransk løgsuppe og yellow-fin tun) og fin rødvin. Vi slutter af med en kaffe på restauranten inden vi kører tilbage til hotellet.

Kurset starter tirsdag d. 29. marts 2011 kl. 9, så efter morgenmaden er der afgang til Middletown, der deler bygrænse med Newport, hvor vi er ventet. Der er kun os to kursister, og det er på et meget uformelt niveau kurset afholdes, for vi har nogle meget specifikke ønsker, idet vi allerede kender en del til produktet, og det "bare" er en overbygning i avanceret fejlfinding og nye værktøjer vi skal have. Lige før kl. 16, kører vi tilbage til hotellet og lige hvile ryggen, inden turen går til en anden mall, tættere på Newport. Herfra kører vi til HRC i Foxwoods, i nabostaten Connecticut, godt 1 times kørsel væk. Den er placeret i etkasino i et indianerreservat, og i meget nye og moderne bygninger, desværre tager det lidt af hyggen og charmen af stedet. Servicering og maden er helt OK (HRC menuerne er HRC-menu), og de har uvanen med at komme med hovedretten inden vi er færdig med forret. Vi deler en blandet forret af et par enkeltdele af hver af deres forretter, og jeg får kyllinge-pasta til hovedret. En kaffe (som må gå retur fordi den var kold) til at slutte af på, mens vi lytter til live-musikken, to fyre på guitar og trommer, og derefter tilbage til hotellet hvor vi ankommer ca. 23:30.

Anden og sidste dag på kurset, onsdag d. 30. marts 2011, med start som i går. Vi fortsætter men kan også mærke at det er begrænset hvad der yderligere kan leveres af informationer (instruktøren hævder at dette kursus er normalt sat til 5 dage, dvs. det vi fik for 2 år siden og det vi gennemgår nu). Vi prøver nogle af PC-værktøjerne af og ser også på deres nye (ændrede) produkter vi muligvis kommer til at arbejde med. Over frokost kan hverken de eller vi vride mere information ud, og vi takker af. Kører tilbage til hotellet og arbejder her på PC'en indtil jeg tager en tur på fitnesscenterets løbebånd. Jeg har nået mit mål ved 18-tiden og efter cooldown og bad er det tid for aftensmad. Jeg lader Henrik bestemme til aften, og vi har fået par forslag fra vores værter herovre, ét lige ved siden af fabrikken og én i byen hvor vi bor. Og det er den helt lokale der vinder, så under 1 miles kørsel, og vi er på The Red Parrot, hvor der er et stort udvalg af retter. Igen vælger jeg fisk (sværdfisk) til hovedret og coconut prawns som forret. Hertil en god argentinsk rødvin. Fin betjening ! Efter kaffen, er det retur til hotellet, og lidt mere PC arbejde for firmaet.

Det er hjemrejsedag i dagtorsdag d. 31. marts 2011, og vi har ikke travlt. Sove længe og en sen morgenmad, og vi har stadig omkring 2 timer til vi skal checke ud af hotellet. Vi har nogle ideer om hvad vi skal nå af shopping på vej op til Boston inden vi skal checke ind i lufthavnen, men der er også omkring 8 timer til seneste tid, så vi når det ! Kl. 11 har vi pakket bilen og kan køre her fra øen. Vores første mål er Warwick Mall og efter at have rundt og se på hvad vi stadig mangler, kører vi videre til Foxborough, til New England Patriots hjemmebane (Gillette Stadium), hvor jeg skal ind i Pro-shoppen og redde mig noget merchandise. Det bliver dog ikke til så meget. Turen går videre nordøst på til Boston, hvor jeg skal checke western boots. Jeg har på nettet fundet et par forhandlere i byen, som jo ikke er en udpræget westernby, og den første af de to jeg fandtHelen's Leather, har hvad jeg skal bruge, og også en udsøgt betjening. Forretningen er ikke så stor som forventet, og findes i en tudse-gammel bygning med knirkende gulv. Nu er vi så sidst på eftermiddagen, og det er tid til mad, inden vi skal i lufthavnen. Valget falder naturligt påHRC, og der er kun 2 min. kørsel fra støvleforretningen. Igen standard menuer, og også her er der live-musik til maden. Da vi bestiller, glemmer vi at bede specifikt om at først vil vi have og spise forretten og først derefter kan de servere hovedretten, men da tjeneren kommer med drikkevarerne, får vi rettet den fejl. Hun nikker og bekræfter som noget ganske naturligt, men derfor er det jo også med en del overraskelse at vi sidder og er næsten lige startet med forretten da en anden tjener står med vores mad. Hun bliver sendt tilbage til køkkenet med den. Vi får helt friskstegte retter da vi er klar. Efter endt middag, går turen de sidste 10 min. kørsel til biludlejningen i lufthavnen for at aflevere bilen og så med bus til terminalen for check-in. Ingen kø her, så det er nemt. Til gengæld går det langsomt gennem sikkerhedskontrollen, men vi har jo også 2 timer vi skal have slået ihjel for flyafgang. Så en tur rundt i de få forretninger i transithallen, og endelig er der udkald til flyet. Mens vi sad på HRC og kunne se ud på gaden, begyndte det at regne og denne gik over i slud. Så inden flyet kunne køre til startbanen, skulle det først de-ices, men vi kom afsted med kun 15-20 min. forsinkelse. Vi kommer ikke mere end op i flyvehøjden før jeg falder i søvn, fint for der er ca. 5 timer til vi lander på Island. Jeg vågner dog et par gange, for der er ulidelig varmt i flyet.

Flyturen varer det meste af natten, det er i hvert tilfælde blevet fredag d. 1. april 2011 og kl. er næsten 7 da vi lander på Island, hvor der også har været slud /tøsne kan vi se. 5 kvarter skal vi være her denne gang inden flyafgang til København, og det bliver næsten spist op af sikkerheds- og paskontrol, godt det samme. Vi boarder flyet, og igen skal der de-ices, og de sidste ca. 3 timers flyvning. Igen kan jeg sove under det meste af turen, denne gang i en mere behagelig temperatur. Kl. er 12:45 da vi sætter hjulene på banen, og der er nu kun bagageafhentning og taxaturen hjem.

Tilbage til mine rejser










April 30, 2018 :: Top