Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

24.-25. juni 2008: Ystad, Sverige - Swinoujscie, Polen.
 

Endnu en gang har firmaet inviteret mig, samt en kollega, på krydstogt. Om eftermiddagen tirsdag d. 24. juni 2008 kører jeg mod Ystad, hvor jeg skal gå ombord på færgen Polonia, for at installere et nyt satellittelefonsystem til test. Turen går mod Swinoujscie i Polen, en 8 timers sejltur. Færgen ankommer til Ystad kl. 20, så det er en eftermiddagstur i bil over Øresundsbroen og sydover, og afsejler igen 2 timer senere. Østersøen er fuldstændig flad og der er ikke meget vind, så det tyder på en rolig overfart. Vi har en del af udstyret med i bil, og beder om at få dette bragt ombord. Først bliver vi spurgt om en lille vogn kan gøre det. Ja, det mener vi, men da vi ser letvægts-sækkevognen de skaffer frem, må vi grine. Vi spørger om hvor meget vægt den kan klare, og svaret er: ca. 5 kg. Nå, hvis vores udstyr ikke vejer mere, vil vi da bare taget det under armen. Vi får nu allernådigst lov at køre det op på færgen med bilen, men vi skal køre den af igen inden afgang, og parkere på havnen. Ok, og så kører vi. Udenom alle de ventende biler, og anråbes 4-5 gange af personalerne, men finder hurtigt ud af at vi blot skal svare "service" for så bliver vi vinket gennem. På bildækket bliver vi nu dirigeret ind på speciel plads, vist nok en personale parkeringsplads, så vi bliver hurtigt enige om at her bliver bilen under overfarten. Nu er vi om bord og kan gå til receptionen for udlevering nøgler til kahytterne så vi kan indkvartere os. Herefter er det blevet tid til en øl og efter denne, ind i restauranten og spise aftensmad med havne- og havudsigt, for under middagen afsejler vi. Til midnat er det blevet køjetid.

Det bliver nu ikke nogen lang nat, for allerede kl. 5:30
onsdag d. 25. juni 2008 starter vækningen på gangen, for nogle af passagererne, med buldren på dørene, og kl. 6 er det generel vækning, over højtalersystemet, af alle. Så kan jeg jo lige så godt stå op og komme i gang, selv om vi jo ikke skal fra borde. Antennen til vores system er blevet leveret og installeret, og kabler trukket inden vi ankommer til skibet, så det er primært indendørsarbejde der skal foretages. Inden færgen forlader havn igen kl. 13, er alt installeret og klar til brug. Så det er nu tid til at afprøve internetforbindelsen, og derefter er der ikke mere at gøre, andet end at vente på at vi ankommer til Ystad. Igen er vi begunstiget af absolut fladt vand på Østersøen, så der er ikke den mindste bevægelse, ud over fremad. Jeg benytter mig af at vi har kahytterne endnu, til at tage en lur. Det syntes jeg jeg trænger til efter den tidlige vækning. Efter ½ time på ryggen er jeg tilbage ved arbejdspladsen, hvor vi rydder op og pakker værktøjskassen, og bringer den ned i bilen. En kop kaffe i baren inden vi går til aftensmaden med udsigt til svenskekysten og havneanløb. Herefter går vi ned for at aflevere nøgler og går ned i bilen. Nu er det bare køreturen tilbage til Danmark, og den forløb begivenhedsløst.

Tilbage til mine rejser
 


December 16, 2017 :: Top