Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

23. juni - 7. juli 2007: Ao Nang, Thailand og Singapore.

                                                                                                            

Årets anden ferie, for Jane og mig, starter lørdag d. 23. juni 2007med at vi skal tidligt op og i lufthavnen for at flyve til Singapore. En begivenhedsløs flyvetur, som dog er mindre trættende end turen normalt er. Grunden, at vi flyver Business, med dejlige store sæder der næsten kan lægges vandret, og som vi kan strække os helt ud på, næsten en hel seng.

Ankomst søndag d. 24. juni 2007 kl. 5 om morgenen, og vi skal først videre kl. 18, så der er mange timer der skal slås ihjel. Vi er dog enige om at vi ikke vil sidde og glo i lufthavnen. Så efter at havde spadseret rundt i transitområdet og set på at forretningerne åbner kl. 6, går vi ud gennem paskontrollen, henter bagagen og får den indleveret til opbevaring. Herefter finder vi et kort over byen, som vi konsulterer, over en kop kaffe, for at finde noget tidsfordriv. Afsted med metroen ind til shoppinggaden Orchard Road, som stadig er lukket (klokken er endnu kun 9). Endnu en kop kaffe på Starbucks og en tidlig frokost, mens vi venter på forretningernes åbning. Efter vi kan komme ind i mall’ene, med deres air-con, ved 10-11 tiden holder vi dog kun til ca. 2 timer med varmen, fugtigheden og den lange nat, så en reklame, som vi har set i bykortet, om 1½ times "full body massage" må prøves. Dejlig afslappede er vi bagefter, men nok ikke ret meget mere friske. Nå, tilbage til lufthavnen, med metroen, for at hente vores bagage og med bus over til afgangsterminalen (Budget Terminal) for at check-in til den sidste flyvetur til målet i Thailand. Efter 2 timers venten på afgang i lufthavnen og 1¾ i luften ankommer vi til Krabi lige som solen er gået ned. Her er ikke helt så fugtigt som i Singapore, men lige så varmt. Vi bliver mødt af Therese og James i Krabi lufthavn, og de har arrangeret en bil til at hente os og vores bagage og bringe os til Krabi National Park Success Beach Resort hvor vi alle 4 skal bo de næste 9 dage. Der er mange nyheder der skal udveksles, så vi sidder og sludrer over et par øl, og fortsætter under aftensmaden. Men så er der heller ikke mere krudt i Jane og mig, så vi må ønske godnat.

Efter en lang nats søvn på en madras der er som støbt i beton (sådan føltes det), når vi lige at komme op til morgenmadenmandag d. 25. juni 2007. Herefter går vi alle en tur langs vandet ind til Ao Nang bymidte/shoppinggade ca. 1½ km fra hotellet, hvor der bliver kigget på "sommertøj". Forretningerne ligger side om side og har stort set de samme varer (kopimærketøj), T-shirts, shorts, kasketter, kjoler og sandaler. Lige over middag begynder det at smådryppe, så en hurtig beslutning bliver truffet om at finde en restaurant for frokost. Godt valg, for vi har lige sat os, da vandhanerne bliver åbnet. ½ - ¾ time varer regnvejret, så efter en god thai-frokost kan vi gå videre. Da det tynder ud med forretningerne langs vejen, vender vi om, og tager alle forretningerne på den modsatte side af vejen tilbage. På udvejen er vi også inde i et dykkercenter, Kon-Tiki, som jeg har fået anbefalet hjemmefra. Her ser vi på udvalg og priser, så James og jeg kan diskutere og vælge. Efter sigende er der opnået prisenighed hos alle centrene, og det passer. På tilbagevejen, dropper vi igen ind til dem, for nu har vi taget en beslutning. James og jeg vil tage 2 lokale dyk i morgen, mens Jane og Therese snorkler på samme tur. James og jeg bestiller også 3 dybere dyk til på lørdagen, hvis vejret holder. Da vi kommer tilbage til hotellet, er der hurtig omklædning til badetøj, og så ned i poolen indtil de lukker, officielt kl. 18, men vi bliver først jaget ud kl. 18:30. Herefter er der dømt afslapning på sengen inden aftensmaden. Den nærmeste restaurant uden for hotellet bliver valgt. Jeg har noget jeg lige vil have afklaret med dykkercentret inden turen dagen efter, men kan ikke finde tlf.nr. Og hjælp fra hotellet er der ikke meget af, de påstår at centeret ikke har nogen telefon. Så jeg spadserer ind til shoppen, og får klaret mit ærinde. Her, da jeg tager en brochure, finder jeg ud af at jeg har den selv samme brochure i min bukselomme hjemme på hotellet. Spildt tur, god motion, men nu tilbage til de andre. Endnu en god thai-ret bliver konsumeret, og vi er 3 der følte behov for en pandekage til dessert. Da den første kommer, taber alle underkæben, pandekagen er ca. 20 cm i diameter og 3-4 cm tyk. Nu må vi vente mindst 10 min på den næste, og yderligere 10 min for den sidste. Grinende mener vi at de kun har 1 pande til bagningen eller kun 1 høne til at lægge alle æggene til kagerne. Aftenen i restauranten bliver afsluttet med optræden af flere boldjonglører, som sætter ild til deres bolde mens de svinger dem i takt til musik. Dog efter 4-5 optrædende (der alle er mere eller mindre ens udført) er det tid at gå tilbage hotellet, vi skal jo tidligt op dagen efter og på dyk.

En lidt ublid morgenstart
tirsdag d. 26. juni 2007. Vækkeuret er sat til kl. 7, så der vil være tid nok til bad og morgenmad, men det er vist sat til DK-tid. For kl. 8:30 banker Therese på døren, og vi vil blive samlet op til dykketuren kl. 8:45. Hu-hej, ingen bad (vi skal jo også i vandet lidt senere), og Jane ned for at klare lidt morgenmad til os begge, mens jeg får linserne på plads (de gør altid knuder, når der er travlt, og øjnene ikke er morgenfriske og helt åbne). Nå opsamlingen er heldigvis forsinket, så vi klarer det hele. 5-10 min køretur til "havnen", og så omladning til en "long-tail"-båd. Denne skal bringe os ud til dykkerbåden Ing Mari, som ligger for anker et stykke ude i bugten. 4 dykkere, 4 snorklere og 3 dykkeinstruktører er vi i alt. Efter ca. 40 min sejlads er vi ved første dykkested. Vi bliver briefet om dyk og procedurer, og herefter er det bare at hoppe i vandet 2 og 2, med hver vores guide. Snorklerne bliver sammen i en gruppe, og hopper først i vandet efter dykkerne er startet. Dette dyk er et naturdyk, med masser af fisk og koraller. Vi laver nedstigning til ca. 15 m og svømmer langsomt rundt om en lille sandstensø Koh Hoa, der stikker 40 m op over overfladen. Det er ret nemt at svømme turen, for en let strøm fører os den rigtige vej rundt. Efter ca. ¾ vej rundt og 47 min under vandet kommer vi til overfladen og tilkalder båden, som snart får os samlet op. Nu er det kun at vente på andetholdet, før båden kan søge i læ mens vi får vores frokost. Mens vi har været under vandet, har det regnet kraftigt. Jane er efter meget kort tid i vandet, uden at have fundet kunsten at snorkle (hun siger selv at hun nærmest har haft turbo på benbevægelserne, uden at været kommet nogen vegne, men heldigvis havde hun redningsvest på til at holde sig oppe i bølgerne). I regnen oppe på båden er Therese blevet rigtig kold, og glædede sig til næste tur i vandet, som er 29° C. Efter thai-frokosten, en kort sejlads og 1:20 time overfladetid, er det klar til briefing til dyk nr. 2. Vandgangen er en kopi af den første, så James og jeg er først i vandet igen. Nedstigningen er langs en lodret væg ned til ca. 16 m. Dette dyk er nærmest som at dykke i et akvarium, så mange farvestrålende fisk og koraller ser vi. Også denne gang går det rundt om en sandstensø, Koh Si, og også her hjælper strømmen os rundt. Det er den ene "wauw"-oplevelse efter den anden, så det er ikke let at skulle op efter 50 min dyk, men tankene er ved at være tomme. Også denne gang venter vi på andenholdet, men heller ikke Therese er til at hive op af akvariet, det lykkes dog til sidst. Herefter går turen mod land, og endnu et bådskift til "long-tail"-båden, der skal bringe os i havn, og sluttelig bilturen tilbage til hotellet som vi ankommer til ved 16-tiden. Her falder vi om kuld på sengen efter et bad for at skylle gear og os selv for saltvand. Ved 19-tiden får vi lettet os og går ud for aftensmad. Her er ingen underholdning, men god og billig mad. Aftenen slutter med kortspil for Jane, Therese og James mens jeg bare ser på.

Dagens aftale
onsdag d. 27. juni 2007er, at hvis solen skinner, vil vi holde en pool-dag og få lidt farve på vores blege kroppe. Og sådan bliver det da vi står op og spiser morgenmad. Desværre holder det kun til ca. kl. 11 hvor regnen kommer. Op på værelserne og drive med læsning og en middagslur. Ved 13-tiden kommer Therese ind og siger at hun og James er ved at få "klaus", så de vil gå, til byen/på stranden eller ?. En times tid senere går Jane og jeg ud for at få frokost. Herfra går vi videre ned i byen for at kigge på et par maleri-forretninger, som vi har set på vores tidligere tur i byen forleden, og også finde en massageklinik. Vi bliver dog igen indhentet af regn, men finder læ, til det er ovre, på en café. Vi finder forretningerne, og skal nu bare beslutte os. På hjemvejen finder vi også indenfor til en gang thai-massage. Efter 1 times behandling er vi dejlig afslappede. Hjemme på hotellet har Jane og Therese noget at klare af med hendes lejlighedsudlejning hjemme i DK. Det trækker ud, så da vi går ud at spise er der stort set lukket overalt, kl. har passeret 21. Dog en lille og meget lokal restaurant kan stadig tilbyde mad, ikke den største kulinariske oplevelse, men dog mættende. Igen slutter aftenen med kortspil.

I dag
torsdag d. 28. juni 2007 starter også som pool-dag, og sådan bliver det hele dagen, for der kommer kun lette skyer. Så meget tid bliver tilbragt på solstolene, men næsten lige så meget i poolens kølende vand. En sen frokost bliver indtaget i hotellets restaurant. Vi får også booket en elefant- og jungletrekkingtur til i morgen. Tidligt på aftenen går vi ind til byen for at købe sandaler til Jane og jeg, jeg får også en vandtæt dykkertaske. Og så skal vi finde sted for aftensmad. Vi er ved at løbe tør for kontanter, og vi har endnu ikke fundet en restaurant der tager kreditkort. Så vi må til en automat, og så kan jeg ikke huske min kode, så ingen penge. Vi tæller sammen hvor mange kontanter vi har i alt, og vil så søge tilbage mod hotellet, til en restaurant hvor Therese og James havde spist frokost (som de fik til en god pris). Det lykkes for os 4 at spise os mætte og drikke for under 500 bath (= ca. 85 dkk), helt utroligt. Herefter går det resten af vejen tilbage til hotellet og i seng med tv'et, da vi igen skal tidligt op i morgen.

Turdag
fredag d. 29. juni 2007, så vi skal forholdsvis tidligt op, for at være klar til afhentning kl. 8:30. Efter at have hentet et tredje par inde i byen, er der 1 times kørsel til første stop, Hot Spring Waterfall. Ikke et vældig højt vandfald, men vandet springer fra en varm kilde, og løber ned gennem flere mindre bassiner. Her kan vi (og andre) så sidde i ca. 40° C varmt vand. Denne nydelse er der afsat 30 min til, og selv Jane kan nyde det (varmen til trods). Tilbage til minibussen og 15 min kørsel og en gåtur på 1½ km, videre til Crystal Pool. Egentlig kun ca. 3 km fra vandfaldet, men her er vandet blandet og kølet ned til ca. 27°C. Som navnet siger, er vandet utrolig klart. Her tilbringer vi ca. 40 min inden gåturen tilbage mod bussen. Vi skal dog lige have klaret frokosten først, 3 forskellige thai-retter plus frisk frugt. Inden vi kører videre ser vi også en lille gummiplantage og gummi-produktion. Ca. 23 træer kan producere 1½ kg rågummi om dagen. Nu er det videre med bussen, men et meget kort stop bliver gjort ved en ananasplantage. Tænk, hver ananasplante frembringer kun 1 frugt om året. Nå, det næste mål er Tiger Cave Temple, et budistisk tempel og munkekloster grundlagt for 32 år siden. Selvom munkene sikkert fra start har boet i grotterne, er der nu stillet små hytter, lidt større end en seng, til rådighed for dem. En af traveturene her er op til en stor Budda-figur på toppen af klippen, 1237 trin oppe. Alene antallet af trin tager pippet fra Jane, så vi kvitter denne tur. I stedet tager vi en mindre tur op over 226 trin, for at komme ind i grotterne, og for at komme til de mere end 1000 år gamle "big trees", som har en stammeomkreds på ca. 10 m ved roden og er mellem 50 og 100 m høje. Et afsluttende besøg ved den grotte, hvor den første munk her mødte en tiger, det der har givet navn til templet, og så er det retur til bussen. Her passerer vi en større abeflok, tyvagtige er de hvis de ser en mulighed. Afgang fra templet, og mod sidste post på turen, elefant trekking. Vi bliver placeret 2 og 2 i en bærestol på ryggen af to elefanter. Herefter får vi en tur på ca. 1 time rundt i junglen, vandløb og småveje. Den "dame" der bærer Jane og jeg, var 42 år og bliver styret af en 14-16 årig kusk. Spøjs gyngende tur, og det er bare at holde fast når det går op og ned af skrænterne. Tilbage ved udgangspunktet, får vi kravlet ned og kan belønne elefanterne med baby-bananer, som tak for turen. Herfra er det så retur til hotellet, hvor vi i samlet flok stormer til poolen for at nyde det afkølende vand og de sidste solstråler. En times tid på ryggen og så af sted til aftensmad på samme lokalrestaurant som i går, men denne gang uden at skele til priserne (vi har fået hævet kontanter). Det bliver dog ikke mere end 10-20 dkk dyrere denne gang.

"Super dive day"
lørdag d. 30. juni 2007, så det er tidligt (meget tidligt i en ferie) op. Afhentning kl. 7:45, og ned til bådstedet, hvor vi igen bliver omladet til "long-tail"-båd, for at blive fragtet ud til "Ing On", som ligger for anker ude på dybere vand. Herfra og til dagens dykkesteder er der 1¾ time, så rigelig tid til "velkomst", briefing og klargøring, så den første times tid er det bare om at slænge sig i solstolene og slappe af med en lille lur. På dagens tur er vi 9 dykkere og 5 guider. Havet er nærmest spejlblankt med meget lange og dovne dønninger der ikke er særlig store. James og jeg bliver teamet op sammen og med Bernd (en tysker) som divemaster, til alle dagens dyk. Det første dyk er til "King Cruiser", en færge der sejlede på revet og gik ned for ca. 10 år siden. Vragdybden er mellem 14 m (broen) og 32 m (sandbunden). Nedgangstovet sidder på agterkanten af vraget, så det er der vi starter, og svømmer fremover på bagbords side. Vraget er blevet et kunstigt rev, så der er masser af forskellige fisk i alle regnbuens farver. Ude for, på vraget, kan vi kigge ind på bildækket, men det er helt tomt, så ikke noget videre her at se. Herefter er det tilbage langs styrbord side. På fordækket ser vi en stor "Lion-fisk" med dens karakteristiske rødbrune og hvide striber og de lange slørfinner. Bernd peger også et par "Scorpion-fisk" ud for os. Tilbage ved nedgangstovet, lige over færgens toiletter, er det bare at gå langsomt op til overfladen hvor vi påkalder dykkerbåden for afhentning. Vi kravler ombord og affører os alt grejet hvorefter vi klargør det med friske luftflasker til næste dyk. Vi har nu en overfladetid på ca. 1 time inden næste dyk som er på "Anemone Reef", dette er et naturdyk. Vi foretager en fri nedstigning og befinder os i et stort "akvarium". Her var masser af koraller i forskellige farver og former, og også masser af forskellige fisk. Vi ser igen nogle "Lion-fisk", de sædvanlige "Nemo-fisk" der gemmer sig i de bløde koraller når der er "fare på færde". Fra tid til anden befinder vi os i store fiskestimer, ja fiskene flokkes nærmest om os. På et tidspunkt hænger vi under en lille gruppe Barracudaer. Vi arbejder os først med uret rundt om revet, indtil strømmen bliver for kraftig. Så vender vi, og går lidt højere op og nu mod uret rundt, med en max dybde på ca. 20 m og et gennemsnit på 16 m. Vi finder efter ca. 40 min frem til opstigningstovet som båden er fortøjet til, og svømmer hen til Ing On's badebro og trapper og kommer op på dæk. Igen bliver alt udstyr taget af, og flaskerne skiftet så de er klar til sidste dyk. Der er nu frokost og hviletid i ca. 1½ time. God thai-mad, ikke stærkt, og derefter masser af frugt, så vi får ladet energidepoterne op igen. Dertil en gang solbadning og snak med de øvrige dykkere. Nå, snart er det tid til sidste dyk, som er på "Shark Point". Igen en fri nedstigning til ca. 20 m og herefter vil vi se hvilken vej vi skal rundt på revet, dette igen bestemt af strømmen. Desværre ser vi ingen hajer (der er ingen fare med de hajer der normalt er her, det er ”black-tip” og leopardhaj), men igen masser farvestrålende, og også flere kedelige (grå/sølv farvede) fisk. Dertil igen masser af forskellige koraller. Mod slutningen ser vi også nogle mindre muræner der kun stikker hoved og en lille del af kroppen ud fra deres huler i revet. Her ved slut af dykket er der en voldsom trængsel i en lille og smal strømrig slugt, da næsten alle fra båden er samlet her. Ved opstigningstovet bliver der også trængsel da alle skal hænge her på deres sikkerhedsstop på 5 m, men det lykkedes. Så op på båden og afrigning. Med sidste dykkere ude af vandet, vender Ing On tilbage mod land. Nu er der jo rig tid til afslapning og mere frugt, sol og snak, inden jeg skal pakke mit grej i trolly'en, inden bådskiftet. Vi er tilbage ved hotellet ved 17:30 tiden, og møder Therese og Jane i foyeren, efter deres mor/datter bytur. Som om vi ikke har været i vandet nok i dag, er der fart på at komme ud i poolen for nedkøling inden den lukker, men der er ingen der jager med os i dag. Aftensmaden bliver på den nærmeste restaurant hvor den står på pizza.

Planen for
søndag d. 1. juli 2007er pool og solbadning inden en by- og shoppetur, når temperaturen har lagt sig lidt, eller solen ikke er så fremherskende mere. Jane og jeg skal ind og købe et par malerier vi har set tidligere på ugen, og jeg skal også booke en dykketur for i morgen. Jane insisterer på at vi tager en "Tuk-tuk" (knallert med overdækket side- og siddevogn) ned til byen, og da Therese og James ikke har fået noget at spise siden morgenmaden, går turen til den anden ende af byen til MacD. Efter deres middag, er det så en langsom spadseretur tilbage gennem Ao Nang med besøg hos maleri-shoppene, hvor vi får købt 2 malerier, og diverse tøjforretninger. Tiden kommer også for os til en gang aftensmad, hvor jeg bestiller noget "little hot and spicy". Det sætter den indre temperatur godt op, og jeg er glad for at det kun var "little hot", jeg vil da være selvantændt hvis det var stærkere. Da tiden nærmer sig dykkecenterets lukketid, ringer jeg for at booke mig til deres Phi-phi (nogle paradisiske småøer) dykketur til i morgen. Den har de imidlertid aflyst, da der har været en stor forespørgsel på de lokale dyk, som dog er blevet udvidet med et ekstra dyk, så nu i alt 3 dyk, men jeg har jo sat næsen op efter nye destinationer, så jeg springer fra. Jeg aftaler at hvis vi når centeret inden lukketid vil vi komme ind og betale vores regning, ellers kommer vi i morgen. Og så er det videre gennem byen, flere shops. Da vi når "Kon-Tiki" er der stadig mennesker i butikken, så vi vælter ind og får en snak med centerets daglige chef Mikael (en dansker), og får betalt hvad vi skylder. Igen taler vi om morgendagens dyk, og ser på tavlen at der er 23 personer tilmeldt. Dette giver så den sidste grund til at jeg ikke booker mig på. Herfra er det nu bare videre tilbage til hotellet, og komme til at ligge vandret.

Ingen planer for Jane og jeg
mandag d. 2. juli 2007ud over noget massage og shopping senere på dagen, mens James og Therese vil ind til byen og planlægge deres videre færd i Thailand. Så for os blev det poolen der trækker fra starten af dagen, det er jo ferie og der skal også slappes af. Til eftermiddag tager vi igen ind til byen for først at bestille endnu et maleri, som vi vil have dem til at sende hjem, men de siger at de sagtens kan have det klar til i morgen, når vi kører forbi mod lufthavnen. Herefter er det en langsom trawlen tilbage gennem byen kiggende på forretningerne og finde en restaurant vi vil spise på. Efter middagen tager vi alle en tur på massageklinik, jeg til endnu en fuld thai-massage og de øvrige en fod- og benmassage. 1 times nydelse (måske med undtagelse af de kraftigere rygvrid denne thai foretager på mig). Herfra er det så hjem til hotellet.

I dag
tirsdag d. 3. juli 2007 er det afrejsedag fra Ao Nang og Thailand, så der skal pakkes. Aftalen med receptionen er at vi skal være ude af værelset kl. 14:30, og transporten til lufthavnen vil samle os op kl. 16:30. Så planen er efter morgenmaden at tage de sidste par timer hernede ved poolen i solen, inden kufferterne skal pakkes. For første gang bliver jeg fanget i regn, mens jeg ligger på liggestolen, men det er ovre på 10 min, og jeg tørrer hurtigt i varmen. Efter nedpakning, ved 13-tiden, enes vi alle om at tage til byen for den sidste frokost sammen inden vi skilles for vores fortsatte færd. James og Therese med bus til Bangkok og deres sidste måned som backpacker, og vi til Singapore med fly for en 3-dags storbyferie. Efter frokosten, tager de unge tilbage til hotellet, da de har et pickup 1½ time tidligere end os, så her er det farvel og tak for dejligt sammenvær for denne gang (vi ses igen hjemme om godt 1 måned). Jeg skal lige have en fodbehandling inden vi tager en "Tuk-tuk" tilbage til hotellet. Afhentning fra hotellet, og forbi maleri-shoppen for afhentning af vores bestilling. Det er flot og står til tørre i solen, for at være tørt nok til at blive rullet og pakket. Videre mod lufthavnen, og check-in, som i øvrigt går hurtigt. Nu skal vi så bare vente i en kedelig hal og cafeteria i 2 timer før afgang. Flyvetur sydover og ankomst 15 min før tid, fin, fin. En uforskammet og umulig taxichauffør bringer os til hotellet Peninsula Excelsior. Check-in og op på værelset med vores bagage for derefter at gå ud for at finde noget at spise. Og det er ikke let her kl. 23:30, så det bliver nogle sandwichs og et par vand fra en 7-11, inden sengetid.

Hurra, en hel nats søvn uden at vågne med ondt i ryggen. Sengen i Thailand var så hård at vi lige så godt kunne have sovet på gulvet, så sengen her i Singapore er en hel drøm. Efter morgenritualet og morgenmaden
onsdag d. 4. juli 2007, er jeg lige rundt om hjørnet i Funan shopping-mall for at købe en adapter til omsætning fra Singapore-stik til Europa-stik, så Jane kan krølle hår og vi kan lade mobilerne op. Ved 11-tiden er vi så på tur. Vi går til Suntec City mall hvor vi trawler gennem flere etager med små og store butikker og restauranter. Jeg bliver ringet op af Ronald, fra mit firmas forhandler herude, som vil have en middagsaftale i stand. Den bliver sat til 19:30. Så nu er det tilbage til hotellet for at få ½ times afslapning i poolen (på 5. etage), et bad og så gøre klar til afhentning. Ronald bringer os til den nye mall Vivo, nede ved havnen ved siden af broen til Sentosa. Her bliver vi inviteret på japansk mad (sashami, sushi etc.) og hyggelig samvær. Efter middagen bliver vi kørt til Long Bar på Raffles Hotel til en Singapore Sling (eller to). Live music og hvor en stor gruppe japanske kvinder står for underholdningen. Sluttelig kører Ronald os tilbage til hotellet hvor vi dejser om.

En langsom start
torsdag d. 5. juli 2007, hvor vi lige når morgenmaden, og må så klare resten af morgenritualet herefter. Derefter er der afgang mod Clarke Quay, hvor vi tager en "river boat"-tur ned og op af flodmundingen, med informationer om hvad vi passerer af interessante områder, bygninger, broer og monumenter/statuer. Ca. ½ time tager turen, hvorefter vi slentrer rundt i Clarke Quay området (der er cafeer, restauranter og barer), og som er meget mennesketomt på dette tidspunkt. Vi snupper lige en frokost, idet aftensmaden formodentlig vil blive sent, da vi har en plan om at se "Night Zoo Safari". Efter frokosten går turen til Chinatown, hvor vi går igennem de smalle gader (som er gjort endnu smallere af den udendørs udstilling fra forretningerne). En flot kinesisk bygning tårner sig pludselig op, og fra forsiden er der indgang til hvad der er et budisttempel, Buddha Tooth Relic Temple and Museum. Vi er ikke klædt sømmeligt nok på til en tur indenfor, men med et tørklæde over skuldrene (for os begge), får vi adgang. Vi bliver også opfordret til at tage elevatoren op i bygningen, hvor beretningen om denne Buddha kan læses. Vi har senere fået at vide at templet kun er et par måneder gammel. Nå, vi er blevet informeret om at Kathrine (fra T&T distributøren) vil samle os op på hotellet kl. 18:30 for "Night Zoo Safari", så vi spadserer tilbage til hotellet, for at nå en forfriskende dukkert i poolen. Vi bliver afhentet og kørt til bestemmelsesstedet, hvor vi, lige inden for indgangen ser optræden med ildslugere etc. Først vandrer vi rundt og ser på dyrene i deres indelukker (ikke tremmebure, men naturområder), hvorefter vi tager "safari"-toget rundt og ser resten. Ved 9-tiden kører vi derfra, og middagen bliver givet på Clarke Quay, hvor der er det største udvalg af forskellige restauranter. Nu får Jane også set forskellen her på dag og aften, da der nu er sort af mennesker selv på en torsdag aften. Det bliver også Jane der bestemte restaurant, Hooters, med deres vestlig orienterede mad. Dog sætter Kathrine et lokalt præg med en kylling/skaldyrs forret. Kl. 23:30 sender vi Kathrine hjem med mange 1000 tak for en dejlig aften, hvorpå vi slentrer tilbage til hotellet og falder om på sengen.

Sidste dag i Fjernøsten for denne gang
fredag d. 6. juli 2007, starter med en sen morgenmaden, da vi skal være længe oppe. Herefter pakke, for vi skal være ude af værelset kl. 12. Bagagen bliver opmagasineret i lobbyen, og vi checker ud. Nu skal vi turiste. Hen til metroen, for vi skal ud til havnen. Her skifter vi til "monorail"-tog ud til oplevelsesøen Sentosa. Det er en varm, fugtig og solrig dag, ikke godt for Jane. Vores plan har været at se delfin-showet med Pink Dolphins, men det starter lige som vi ankommer til øen, og der er ca. 15 min gåtur derhen. Så vi går mod statuen af Merlion (Singapores vartegn), og hen til museet "Images of Singapore", som fortæller Singapores historie fra den malajiske fiskerlandsby i begyndelsen af 1800-tallet til trafik-, finans- og handelscentrum i dag. Flot udstilling (som jeg har set før), der bliver ændret jævnligt så der er også en del nyt for mig. Efter dette besøg tager vi bussen til "Underwater World", deres akvarium, hvor mange af de fisk jeg så under dykkene oppe i Thailand kan genopleves gennem glasvæggene. Et bevægeligt gulv bringer os gennem en glastunnel, så mange flere større fiskearter kan opleves, f.eks. hajer (blacktip-, sand- og leopardhajer), mantraer (rokker), barracudaer og mange flere. Der er naturligvis et leben, da der er mange skole- og børnehaveklasser her, men de værste er egentlig de japanske turister, som ikke har køkultur. De maser sig bare frem, også gerne ind foran en, så de kan se (her og nu) og du ikke (du venter og håber). Det står jeg ikke model til længe, så jeg bruger både min størrelse og min vægt til at stå fast og spærre, til jeg er færdig med at se. Det er nu blevet tid til en mellemmad, så vi kan klare os til en sen aftensmad, allerede aftalt med Joseph, ejer af forhandleren herude. På ny fanger vi bussen og tager denne gang den lange tur rundt for at se mest muligt (én dag på Sentosa er ikke nok til at se det hele) inden vi kommer frem til Cabel-car der skal bringe os tilbage til hovedøen. En fantastisk udsigt over Sentosa, Singapore by og en lille del af havnen, hvor vi faktisk "kører" hen over et stort cruise-skib og vi taler om at et sådant kan være målet for vores næste udlandsferie, vi får se. Nu er det bare at finde ned fra 15 etage i modtagetårnet for cabel-car'en, gennem shopping mall'en Vivo, og ned til metroen. Tilbage på hotellet henter vi de poser vi havde arrangeret med skiftetøj, i bagagen, og op i bade- og omklædningsrummene i forbindelse med pool og fitnesscenter. Et forfriskende bad og rent tørt tøj var lækkert efter den svedige dag. Joseph henter os, og vi kører af sted. Pludselig laver han en kort afstikker ind i et boligkompleks, og fortæller at hans kone og søn vil deltage i middagen (jeg har i de 8 år jeg har haft kontakt med Joseph aldrig mødt hans familie) og om vi har noget imod det. Selvfølgelig ikke, det gør jo bare dette besøg til mere et vennebesøg end en forretningsforbindelse. Susan, Josephs kone, er en dejlig venlig og smilende, men lidt genert, kvinde der ikke taler særligt højt. John, sønnen, 22 år og universitetsstuderende i Michigan, USA, har et meget amerikansk-engelsk sprog efter 2 år derovre. Joseph bringer os til en koreansk restaurant, hvor vi i enerum får serveret mange små retter, og en grill i midten af bordet bliver brugt til kødet, ko og gris. Som den høflige vært Joseph er, bliver maden delt ud med hans spisepinde (på Janes forespørgsel senere om dette er normalt, kan jeg bekræfte, og fortæller også at hun bare skal glemme at det er de samme spisepinde han spiser med og har haft i munden). Joseph har gennem årene givet mig flere smykkegaver med hjem til Jane, fordi hun har måttet undvære mig når de herude "stjæler" min tid fra hende, så det er helt dejligt at vi kan gengælde dette overfor Susan, og vi har medbragt en typisk dansk ting til hende, og kan give den til hende direkte. Aftenen slutter ved at vi kører familien hjem først og bliver bragt til hotellet og bagagen. Joseph har arrangeret en bil (VIP transport) til afhentning af os og kørsel til lufthavnen. Vi takker af mange gange for denne overflod af venlighed og hjælpsomhed, og kan konstatere at det ikke er vores sidste besøg i Singapore. Nu af sted til lufthavnen og check-in.

Vi sidder og slapper af i loungen efter en lang og oplevelsesrig dag, inden flyafgangen
lørdag d. 7. juli 2007 kl. 1 (nat). Flyet slipper Singapore til tiden. Et par småbørn ødelægger en del af nydelsen og søvnen med deres skrigeri. Vi står natmaden over da den bliver serveret ca. 1 time efter afgang, og ønsker bare at sove. Det lykkes mig at falde hen, i en noget afbrudt søvn pga. skrigeungerne, hvorimod Jane får set et par film med en døsen hen ind imellem. Jeg er vågen da morgenmaden bliver serveret 1½ time før ankomst, en ankomst der er 45 min før tid. Bagagen kommer hurtigt, så vi er lidt spændt på om vores afhentning (Teddy) har styr på dette, men han kommer kort tid efter vi er trådt ud i ankomsthallen. Og så er det bare hjem til Hareskoven. En rigtig dejlig ferie med både oplevelser, dyk, sol og afslappen.

Tilbage til mine rejser


























































April 30, 2018 :: Top