Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

22. november - 3. december 2007: Panama City, Panama.

                                    

Min første tur til Panama starter, torsdag d. 22. november 2007, med check-in hos Delta Airlines, et amerikansk selskab, for turen derover går via Atlanta, Georgia i USA. Og amerikansk selskab mærkes med det samme. Pre-sikkerhedscheck inden check-in skranken i Kastrup, med 100 spørgsmål om bagagen (det nærmer sig israelske tilstande). Check-in og den almindelige sikkerhedskontrol går uden problemer, og jeg er inde i terminalen. En gang morgenmad, og så af sted mod endnu en sikkerhedskontrol ved gaten, efter paskontrollen forstås. Jeg har dagen før været på nettet og ændret sædeplads på flyene, og jeg er heldig. Den "nye" plads til Atlanta får ikke nogen nabopassager, så jeg har fået valgt en dobbelt plads. Den jeg flytter fra er ikke lige så heldig. Flyveturen derudover er ikke noget at skrive om, jævnt kedelig som amerikanske flyveture er. Og så kommer helvedet, ved ankomsten. Selv om jeg kun er i transit, skal jeg igennem immigrationen, men jeg slipper for bagagekontrol. Og så med undergrundstoget ind til den næste gate, for vidererejse til Panama City, hvor jeg har 2½ times ventetid. Finder en restaurant hvor sulten kan stilles, og hvor der kører en "Thanksgiving day" NFL-match. Så går tiden indtil bording. Jeg er ikke helt så heldig på sidste strækning til Panama, 3 personers sæderække og alle 3 sæder besat. Dog, heldigvis er flyet ikke fyldt, så én af mine naboer flytter så der bliver et midtersæde frit til fælles brug og plads til albuer og skuldre. Turen går igen glat, og jeg vågner ved anflyvningen af lufthavnen i Panama City, så jeg får et "night-view" af byen og ikke mindst opankringsområdet for skibene der skal gennem Panama-kanalen. Sidste check, både pas og bagage, og jeg er ude i Panama. Her bliver hentet af vores kontaktperson herude (en dansker) og bliver kørt til hotellet. Pga. mørket kan jeg ikke danne mig et billede af byen, men det kommer nok de næste dage. Træt dratter jeg om på sengen efter at have været undervejs i 22½ time.

En god nattesøvn og et solidt morgenmåltid,
fredag d. 23. november 2007, og så er jeg klar. Et kig ud fra værelsets altanen viser et flot vejr, skyfrit og sol og en temperatur omkring de 30°C. En udsigt lige ned til indsejlingen til kanalen, fra kanten af hotellets have, hvor der ligger en del lystbåde. Ved 10-tiden bliver jeg afhentet og kørt til kontoret, som ligger i en bygning på en af de gamle amerikansk militærbase fra den gang USA stod for og med myndigheden over kanalzonen, for at gøre klar til næste uges træning. Ved middagstid kommer der en regnskylle der virkelig vil noget, men det er også sidst i deres regntid hernede hvor sådanne "byger" er almindelige. Efter arbejdstid kører vi (min Ålborg-kollega og vores vært) til en bar tæt på kontoret, deres stambar, for en fyraftensøl. Her bliver vi så hængende til sulten får overtaget, hvorefter det bare er at gå ind i deres restaurantafdeling for at indtage aftensmaden. De to andre går tilbage til baren, der nu har fået live-musik, mens jeg tager tilbage til hotellet. Jeg har fået en dykkeaftale i stand, ovre på Atlantsiden af Panama, med afhentning fra hotellet i morgen kl. 7:45, så det er nok bedst at være udhvilet.

Om det er spændingen eller forventningen der gør at jeg vågner tidligt, eller blot underbevidstheden der får mig op til overfladen, ved jeg ikke, men jeg kommer op og får bad og morgenmad i ro og mag, inden jeg bliver afhentet ved hotellet for min dykketur. Læs mere om dykkedagen,
lørdag d. 24. november 2007, andetsteds her hjemmesiden. Da jeg senere på dagen returnerer til hotellet, vil jeg lige tage ½ time på sengen, det bliver så en lur på til knap 1½ time. Jeg kontakter min kollega og vi aftaler at spise aftensmad på hotellets restaurant ca. 30 min senere. Et hurtigt bad og derefter ned til mad hvor vi har et par timers snakken, og så slut. Anders skal tidligt op i morgen, hvor han skal flyve hjem. Så jeg går op på værelset og på nettet, indtil mine øjne ikke vil holde sig åbne mere.

En lang nats søvn, og så op til morgenmad, søndag d. 25. november 2007. Derefter ned og ligge ved poolen, få lidt kulør og slappe af med en bog og noget musik på IPod'en. Dagens program er ikke yderligere fastlagt. Det bliver til omkring 1 time ved poolen inden regnen kommer, og det bliver til en voldsom skylle i ca. 20 min., hvor jeg har søgt ly under balustraden, da temperaturen ikke ændrer sig. Herefter kommer solen frem igen, og i løbet af 15 min., er der ingen spor efter regnen, alt er tørret væk. Jeg beslutter nu at jeg vil ind og se lidt mere af byen. Lige da jeg kører ud fra hotellet begynder det at regne igen. Vores vært hernede har stillet en bil, en gammel Jeep, til vores rådighed, og jeg har overtaget nøglerne fra Anders, Ålborg-kollegaen, aftenen før. Pga. regnen beslutter jeg at køre til en stor mall lige i nærheden, som jeg har set et par gange de sidste dage. Men den tanke er jeg ikke ene om, det er søndag og det er snart jul og det regner. Nå, jeg slentrer rundt og kigger på forretninger et par timer eller 3, får en kop kaffe mens sidder og læser lidt med julemusik i baggrunden. Dagen slutter downtown med aftensmad på HRC, hvor de, da jeg kommer, viser afslutningen på en NFL-kamp på storskærm. Derfor vælger jeg et bord lige ud for storskærmen. Desværre skifter de over til deres videomusik, da kampen er forbi, men på nogle mindre skærme over baren et stykke væk fra min plads, kører der stadig resultater og klip fra dagens kampe, så jeg sidder og strækker hals for at se med. Pludselig kommer stedets manager over og spørger hvad jeg kigger på, og da jeg peger på skærmen og svarer "football", spørgere han om han skal sende den på storskærmen igen. Ja tak, er mit svar. Et par minutter efter starter der endnu en kamp, så jeg bliver hængende til den slutter, hvorefter jeg kører tilbage til hotellet. Ikke den direkte vej er jeg sikker på, men skiltningen er meget mangelfuld og der er mørkt, så det er på lykke og fromme, og jeg kører rundt i nogle små gader. På et tidspunkt bliver jeg vinket tilbage af et par betjente, og en soldat kommer hen til mig da jeg vender rundt. Men han taler kun spansk, så der er ingen hjælp. Videre går det, og pludselig kan jeg genkende vejen jeg kører på, det er bare den forkerte vej, ind mod byen igen, så et hurtigt 180° sving og jeg er på ret kurs. Nu er det sengetid, det er jo arbejdsdag i morgen.

Første undervisningsdag,
mandag d. 26. november 2007, så efter morgenmaden er det af sted i Jeepen til kontoret. Turen tager kun 15 min., selv om det er første gang jeg selv kører ruten, og jeg kun har set den én gang tidligere. Der er 7 mand på kurset, 2 chilenere, 1 brasilianer, 1 mexicaner og 3 panamanere, som alle taler primært spansk/portugisisk og kun lidt engelsk. Derfor må jeg gå langsommere frem end jeg plejer. Det er først ved 18-tiden at vi har nået dagens program, selv om vi er startet kl. 9. Jeg tager de 2 chilenere med tilbage til hotellet hvor de også bor, men først er jeg indenom et supermarked for at handle drikkevarer og snacks. Min plan om en løbetur på løbebåndet i hotellets fitness-center bliver punkteret af den sene hjemkomst. Jeg har nu heller ikke lyst til at bevæge mig synderligt langt for aftensmad, så det bliver, igen som lørdag aften, hotellets restaurant. Derefter trækker jeg op på værelset for lidt Internet-surfing og så på sengen med en bog. Jeg får dog tændt for TV'et og finder en kanal hvor de viser "Monday night"-NFL kampen, men kan ikke holde mig vågen til slutfløjt.

Jeg vågner før vækkeuret
tirsdag d. 27. november 2007, og får badet og kommer ned til morgenmad sammen med en stor del af hotellets øvrige gæster og en endnu større gruppe af deltagere fra hotellets konferencecenter. Det er ikke svært at finde en ledig plads ved et bord, da alle står oppe i madkøen, men der er ingen af dem der tager notits af at jeg har lagt min bog på bordet som et optaget tegn da jeg kommer ned med min mad. Jeg får dog mast mig ned mellem 3 af konferencedeltagere, der skuler ondt til mig som om jeg ikke har noget at gøre ved det bord (men jeg var der nu først). Derefter kører ud til kontoret for videre undervisning. I dag slutter til tiden, og kører tilbage mod hotellet. En af de lokale har opfordret mig til at kigge nærmere på området mod syd, hvor der er en række småøer med dæmninger mellem, hvor der skal være flere gode restauranter, og en fin udsigt over kanalmundingen til den ene side og bugten ind mod byen til den anden. Så jeg kører derud og får set mig lidt omkring, mørket er dog ved at sænke sig. Jeg beslutter mig for senere at køre derud igen og finde et spisested hvor menuen tiltaler mig. Inden da, er jeg inde i fitnesscenteret, men kan konstatere at de to løbebånd de har er ude af funktion, dette opdager jeg heldigvis inden jeg er klædt om til løbegearet. Men som sagt, så gjort, ud mod øerne og vælge madsted, og det bliver en fiskerestaurant. Efter maden er det retur til hotellet og igen lidt Internet inden sengetid.

Igen til morgen,
onsdag d. 28. november 2007, er morgenmadsrestauranten fyldt op, så jeg trækker udendørs ved poolen. Så slipper jeg også for støjen, og temperaturen er ikke nået op på kvælende varmt endnu. Af sted til kontoret, hvor jeg undrer mig over den sparsomme trafik, indtil jeg er nået ca. halvvejs derud. Da er det det slår mig, i går fortalte de mig at det er national fridag i dag, "Independence day" fra Spanien (i Panama har de også en "Independence day" fra Colombia). Nå, det øvrige personale på kontoret holder også fri, så alt er lukket og slukket da jeg ankommer og jeg må vente til værtens teknikere der er med på kurset ankommer. Det er nærmest blevet en fast plan, at omkring middagstid kommer der en vasker, hvor det regner som er det et vandfald. Enkelte lyn og torden skrald er der også (på Weather.com skrives der også "scattered thunderstorms"). Det bliver endnu en sen hjemkomst til hotellet, hvor jeg får et par øl i hotellets bar med min vært. Det er generelt efter mørkets frembrud jeg kommer tilbage til hotellet alle dage, og byens forretninger lukker forholdsvis tidligt, allerede kl. 19, så der er ikke meget at køre efter, efter dagens dont. Så det bliver igen kun til en tur ud på restaurant for aftensmad. Jeg er blevet anbefalet en italiensk restaurant i samme retning som jeg var i går, dog knap så langt ude, så den prøver jeg. Og den er god.

Morgenmad,
torsdag d. 29. november 2007, og så ud i trafikken, hvor det er blevet hverdag igen. Panamanerne kører helt umuligt, enten kører de som om de har stjålet bilen (overhaler udenom og indenom, og uden at vise hvad de har af intensioner), eller også kører de som om de havde blød hat (sneglefart, og gerne i overhalingssporet). Det er til at blive tosset af. Men jeg når frem hver dag uden uheld. Igen bliver det en lang dag, og jeg afslutter dagen med en kursusmiddag for alle kursisterne på en restaurant, igen ud mod syd over dæmningerne, længst ude på øerne, efter anbefaling af vores vært.

Det er en fantastisk flot morgen,
fredag d. 30. november 2007, sol fra en skyfri himmel da jeg kigger ud, og her ser jeg en stor cruise-liner på vej ind til kanalen. Ellers er der ingen postyr denne morgen, normal travlhed i restauranten til morgenmaden. Det bliver gloende varmt i løbet af dagen, også selv om der kommer den vanlige skylle. Det er sidste dag på kurset, med alt hvad der dertil hører, også sluttesten. Det bliver derfor sent vi var færdige idet de skal bruge mere tid til testen en jeg normalt giver, og jeg skal også pakke sammen. Jeg skal have "min" undervisningskuffert med hjem som bagage, da undervisnings-reservedelene skal anvendes, på et kursus, i næste uge i Ålborg. Dagen slutter på en restaurant ude ved vandet, i området hvor jeg havde spist de seneste dage, og hvor restauranterne ligger som perler på en snor.

Det er
lørdag d. 1. december 2007 og det er fridag, så vækkeuret er ikke stillet. Så er det jo ærgerligt at vågne tidligt. Skyfri himmel og sol, så det er om at få udnyttet dette, inden turen går hjemover til kolde Danmark. Først er der morgenmad, og så på med solcremen og ud på liggestolen ved poolen. Flere dyp i vandet er nødvendig for afkøling, for solen stikker virkelig, og efter et par timer må jeg søge ly under en parasol. Midt på eftermiddagen tager jeg så ud for at se på det Panama er mest kendt for, nemlig kanalen. Et museum er placeret lige ved sluserne ud mod Stillehavet, og det besøger jeg. Jeg har tidligere på ugen, på afstand (for det er lige ud for kontoret hernede) set skibe i slusen, hvor de enten bliver løftet op i kanalen, eller sænket ned til havoverfladen. Og det er et stort værk, disse sluser, som stammer helt tilbage fra 1914, søerne der danner kanalen er udgravet med hånd- og maskinkraft som det der var til rådighed den gang. Selv sluserne med sluseportene er fra den gang, og de anvendes den dag i dag. Skibene løftes 95 m til kanal og søer fra henholdsvis Atlanterhavet/Caribien (nord) til Stillehavet (syd) via 3 sluser i hver ende. Det tager ca. 30 minutter at passere sluserne i hver ende og 8-10 timer at passere hele kanalen, som er omkring 80 km lang. Det er imponerende at se hvor glidende operationen kører, men de har jo også mange års erfaring. Men sluserne sætter en grænse for størrelsen på skibene der kan passere, og de skibe jeg ser passere, har alle mindre end ½ meter frigang til slusesiderne. Så panamanerne er i år gået i gang med projektering og bygning af et nyt og større sæt sluser, som er beregnet til at være klar senest i 2014. Efter et par timer derude, kører jeg tilbage til byen, og tilbringer en times tid i mall'en, hvor jeg bliver hjernevasket med julemusik. Selve mall'en spiller en melodi og hver forretning en anden, tredje, fjerde osv., så det er et rent støjhelvede når jeg står mellem 2-3 forretninger, jeg bliver næsten julehader af det. Senere kører jeg videre ind mod centrum for at spise på HRC igen. Men den plan bliver hurtigt skudt ned, da jeg ser trafikken indad. Så hurtigst muligt foretager jeg en U-vending og kører tilbage til hotellet, for senere at køre ud mod syd, til øerne og restauranterne der. På hotellet får jeg pakket så meget som muligt, så jeg næsten er klar til afgang. Efter middagen er det tilbage og i seng, da jeg skal tidligt op og i lufthavnen.

Jeg er oppe før en hvis person har fået sko på, og får pakket det sidste, og afleveret bilnøglerne i receptionen, så den er klar til min afløser for næste uge, og så checker jeg ud fra hotellet. Der er fra hotellet side sørget for en taxa til lufthavnen. Det er en smuk morgen,
søndag d. 2. december 2007, med solen der står op lige over horisonten. Men der er fuldstændig kaos i lufthavnen. Her bruger man ikke bagagevogne, men mokker selv eller bruger en drager til at køre bagagen de 50-100 m til check-in skranken. Igen står jeg overfor en newbee (ung pige) der skal have hjælp til det meste, så alle "hanhundene" hænger rundt om hende for at hjælpe, og det gør ikke processen hurtigere. Efter check-in, sikkerheds- og paskontrol (den sidste virker som om han ikke gider sit job) er jeg i afgangshallen. De har masser af parfume- og sprutforretninger, men kun én restaurant, og jeg vil have morgenmad nu. Her i restauranten går det heller ikke stærkt, men det lykkes dog af få noget at spise inden flyafgang, og jeg er ved gaten til tiden. Det er besætningen derimod ikke ! Så en forsinkelse på 15-30 min skal forventes. Men af sted kommer jeg, og så kan jeg se frem til en 4 timers flyvning op til Atlanta, men slemt er det ikke, for jeg sover det meste af vejen. Ankomsten til USA og så paskontrol, og her er det til en forandring amerikanerne der har det hårdt (mener de), for der er uforholdsmæssigt flere skranker for "fremmede" end til de amerikanske borgere, og vi "udlændinge" er der ikke så mange af. Så uroen breder sig og snart kommer der et massivt krav fra amerikanerne om at de skal over til vores skranker, så de kan komme hurtigere gennem. Ellers sker der ikke noget sindsoprivende, ud over jeg skal være her i 5 timer før min afgang til København. Men det er jo heldigvis søndag, så jeg kunne se noget direkte NFL. Ved bordet, på den restaurant hvor jeg har slået mig ned, bliver jeg på engelsk pludselig, spurgt om pladserne ved bordet er optaget eller om de, et dansk par, må slå sig ned, da restauranten som ikke er ret stor, er fyldt. Så, ja da. De er sammen med yderligere et dansk par som sidder ved naboborde. Det er jo sjovt, at sidde og læse i en engelsk bog og ikke give sig til kende, og så høre deres kommentarer på dansk. Tiden oprandt og det bliver boardingtid, med knap ½ times forsinkelse, idet flyet først skulle hentes, derefter rengøres og klargøres til turen til Danmark. Men ombord kommer vi, øv - fuldt fly, så ingen ekstra plads at brede sig på. Jeg har jo lige spist i lufthavnen, så jeg er ikke sulten nok til flymaden lige efter vi er kommet i luften. I stedet sætter jeg mig til at sove, og det holder til ca. 3 timer før ankomst (iflg. tidsplanen).

Nu er jeg så også glubende sulten efter morgenmad, men da den kommer blev jeg godt og grundigt skuffet, det er jo et amerikansk flyselskab så der spares på alt. En croissant, en müslibar og en banan samt et lille bæger juice og en kop kaffe er menuen, så er det godt at jeg skal hjem og kan få rigtig morgenmad der. Vi lander ca. ½ time tidligere end beregnet,
mandag d. 3. december 2007, og så er der stormløb med at komme ud af flyet. Jeg sidder næsten bagerst i flyet og ved vinduet, så jeg venter til der er plads, og bliver næsten sidst person ude. Derefter til paskontrollen, hvor der også er kø. Tænk, lige før paskontrollen er der en chikane hvor håndbagagevognene bliver stoppet, så folk efterlader deres vognen lige midt i gangen (måske fornærmet), så der blokeres mere og mere for udgangen (det må jo være andres problem at komme frem). Alligevel er der enkelte der lige skal se om ikke de har en smallere bagagevogn som de kan få den med igennem. Stor forbavselse, alle vogne er lige høje/brede/lange, så det kan de ikke. Nå, alle når alligevel ned til bagagebåndene, hvor der bliver vist på tavlen at der er 10 min. til bagagen kommer. Det passer sikkert også for den første containerfuld, men derefter går der over ½ time til det næste stykke bagage kom op, snyd og svindel med deres tider. Da min bagage kommer, er alle 3 stykker lige efter hinanden, fint. Og så ud til en taxa og hjem. Ude på Kalvebodbroen spørger jeg chaufføren om han ikke skal have taxametret slået til, det stod stadig til fri, så det bliver en billig hjemtur.

Tilbage til mine rejser






















December 16, 2017 :: Top