Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

20. - 27. november 2011: Sharm el Sheikh, Egypten.

                        

Vi skal tidligt op, meget tidligt for en søndag, søndag d. 20. november 2011, for vi skal checke ind i lufthavnen mellem kl. 5 og 6. Vi skal på ferie til Sharm el Sheikh i Egypten i en uge, kun slappe af med sol og varme, og lidt dyk for mig. Så tidligt om morgenen om søndagen er der ikke meget trafik på vejene, så vi er hurtigt ved Terminal 3 i Lufthavnen, hvor bagagen bliver læsset på en af vognene, så Jane kan starte ud i kø ved check-in skranken, mens jeg kører bilen over på parkeringspladsen ved Øresund. Herfra tager jeg shuttle-bussen tilbage. Lige som jeg kommer ind i afgangshallen ser jeg Jane på vej ud af skranken, så vi kan med det samme gå sammen op til sikkerhedskontrollen. Her er der heller ikke mange mennesker, så også det går hurtigt, så nu skal vi lige ind og ordne "pligt indkøbene" til Jane, lakrids og kryds-og-tværs blad. Derefter er det mod gaten men først paskontrol. Også nærmest lige igennem og så kan vi tage plads i gaten og afvente bording. Efter 20-30 minutters ventetid er der bording og vi finder ned til vores pladser i den bagerste del af maskinen. Selv om det er en charter-rejse vi skal på, er det SAS der flyver, og overraskelsen er stor da vi opdager at vi har plads til ben og knæ på rækkerne. Og da alle er om bord overraskes vi endnu en gang, for vi får en ledig plads på vores række. Der bliver afgang til tiden og vi kan nu blot vente på at komme i luften så serveringen kan starte, for jeg er ved at være sulten. Det er en yderst morsom pilot der fortæller om turen, og han kommer igen på højtaleren flere gange med sine morsomheder. Endelig kommer maden, vi var også faldet i søvn, så det var kun bakkerne til os der var sat på ekstrabordet. Men Jane bliver vækket og spurgt om vi vil have kaffe eller the, og så opdager vi at vi ikke har fået brød. Det bliver så ikke leveret af stewardessen der vækkede Jane, men vi måtte bede en anden af personalerne om det. Maden bliver spist, og jeg kan så døse hen igen i en times tid. Tiden går hurtigt på denne måde, og snart er vi over ørkenen på Sinai og skal til at gøre klar til landing. Vi får et fint kig på hele stranden fra nord til syd for Sharm, for vi følger kystlinjen for anflyvning. Landing ca. 15 minutter før tid, er jo ikke værst, og så er det med bus ind til terminalbygningen. Her skal vi først hen i én kø for at få visum sat i passet, derefter en anden kø for paskontrol, og begge steder går det tjept, endnu et check af passet og vi er fremme ved bagagebåndet. Kort tid efter kommer Janes kuffert, mens mine to kufferter kommer som noget af det sidste. Herfra ud og finde en ansat for rejsebureauet, Atlantis Rejser, og der er ikke kun en men flere der med små 50 m mellem sig viser retningen til busserne. Vi får læsset kufferterne ind i bussen og skal nu kun vente på at guiderne har fået alle deres gæster ud af lufthavnen og ind i busserne. Da vores guide er på plads, begynder hun sin talestrøm og bussen sæter i gang. Efter ca. 5 minutter er vi ved første hotel, voresAA Grand Oasis, og guiden når at blive færdig med informationen lige som vi kører gennem porten. Udpegning af vores kufferter og ind for at blive registreret. Jeg har allerede udfyldt papirerne mens vi ventede i bussen ved lufthavnen, så det går forholdsvis hurtigt. Vi går til værelset og får leveret kufferterne. Herefter er det hurtigt til restauranten for vi kan lige nå lidt frokost her ved 15 tiden. Efter maden er det tilbage på værelset og klæde om til badetøj og skynde os ned til poolen for at suge lidt sol og varme til os inden solen går ned, hvilket sker ved 17-tiden. Tilbage på værelset og slappe lidt af på sengene inden vi returnerer til restauranten for aftensmadsbuffeten. Ved 22-tiden er vi tilbage på værelset og kan nu pakke ud og hænge /lægge tøjet i skabet. Herefter er det læsning og TV inden lyset slukkes og det er godnat.

Jane har været forkølet de sidste dage, og har det ikke godt heller mandag d. 21. november 2011, så jeg går alene op og spiser morgenmad, og efterfølgende ned på stranden hvor jeg finder en solseng jeg kan dase i. Det når at blive flere forskellige, for den første er der ikke noget der kan skygge for, og så bliver solen for krads, den næste er der overdækning for, men den står så vinden blæser lige hen over, og så er det ikke behageligt med de 24°C, det føles koldere. Den tredje solseng har hvad der skal til, står i læ og er delvis overdækket. Jeg nåede ned til stranden ved 10-tiden og jeg ligger her indtil solen går ned ved 16:30 tiden. Jane har vovet sig udenfor, og har ligget ved poolen, men uheldigvis har solstolene her givet hendes ryg et knæk, så nu er hun på smertestillende piller. Hun har udset sig de store bløde stole i foyeren, så der sætter hun sig op og læser mens hun venter på at vi skal ind og spise. Jeg bliver på værelset hvor jeg læser og skriver indtil det er tid ved. 19-tiden. Igen er det aftensmadsbuffet, ikke helt vildt ophidsende. Vi afslutter med kaffe i foyerens bløde stole /sofaer, indtil Jane ikke kan tage børnenes støj længere. Der har været børneunderholdning med Disney-figurer så børnene er længe oppe, og nogle af dem har fået nogle frygtelige horn de løber rundt og tuder i. Det bliver for meget for fru Liebach, så nu skal vi op på værelset. Jeg får skrevet til dykkercenteret Colona, som jeg også brugte sidst vi var hernede, for at få dem til at ringe mig op, jeg kunne ikke finde deres telefonnr. på hjemmesiden.

Igen går jeg til morgenmad alene tirsdag d. 22. november 2011, og jeg har taget et computermagasin med, så jeg har noget at læse i mens jeg spiser. Jeg udvælger mig et bord og lægger bladet her, og går så op og henter maden ved buffet'en. Da jeg kommer tilbage er bladet væk, og da jeg spørger tjeneren og de har fjernet det, kan de kun spørge om jeg er "OK", hvilket jeg ikke er jeg er "pissed", og om "hvor mange vi er til morgenmaden", én. Ingen anden respons. Nå, jeg sætter mig til at spise og surmule, men bruger også tiden på at læse lidt avis på min iPhone. Det går ikke stærkt med netforbindelsen, men den er der. Da jeg er færdig med maden, og skal til at gå, ser jeg en person nogle borde fra mig, der har et blad magen til mit. Jeg går hen og spørger om det virkelig er hans, først på dansk (bladet er dansk "Datatid") ikke forstå, så på engelsk stadig ikke forstå. Manden taler kun russisk, men giver mig bladet, uden at se forlegen eller undskyldende ud. Jeg kan ikke nære mig og spørger både på dansk og engelsk og bladet var godt at læse. Jeg måtte have det ud. Tilbage til værelset for at se og høre hvordan Jane har det og høre om jeg skal vente på hende inden solen kalder. Hun vil gå op og spise og komme ned på stranden lidt senere, så jeg skal bare finde et par pladser til os. Det gør jeg også, helt fremme ved vandlinien med en flot udsigt over det Røde Hav (udsigten er også fra alle de øvrige solsenge.). I løbet af formiddagen ringer dykkercenteret og jeg får booket mig til dyk allerede i morgen, og får aftalt afhentningstid. Lidt over middag kommer Jane ned til mig og vi går så til strandbaren og spiser en let frokost inden vi lægger os til at grille på solsengene. Får lidt senere en sms fra dykkercenteret der rykker afhentningstidspunktet 15 minutter (den rigtige vej). Igen bliver vi til solen forsvinder bag hotellerne på den anden side af bugten, og går tilbage til værelset. Lidt senere går Jane igen op i foyeren for kaffe og hvile i stolene der. Jeg følger lidt senere inden vi går til aftensmaden. Men før maden går vi en tur ned til nærmeste shoppingcenterSoho Square, for efter at jeg forhører mig om der forefindes en pengeautomat eller om de kan "sælge" mig nogle Egyptiske pund og begge er med negativt resultat, må vi udenfor området. Jeg skal bruge kontanter, for frokosten på dykkerbåden i morgen skal betales direkte til besætningen. Ud over hovedrestauranten på hotellet, findes der 3 mindre restauranter på området, så vi beslutter at prøve en af disse, nemlig Fish Restaurant ned mod stranden. Der er ikke helt den samme leben som hovedrestauranten, den er også væsentlig mindre, men betjeningen er hurtig og fin. Efter maden er vi henne og kigge på børneleg foran strand baren, hvor der ikke er sproglige problemer, for alt foregår med tegnsprog. Lidt kaffe i lobbyen inden vi går til ro på værelset.

Jeg skal ekstra tidligt op for at få morgenmad onsdag d. 23. november 2011 fordi jeg bliver hentet fra dykkercenteret, så det bliver også alene med mit blad. Efter maden er jeg hurtigt oppe for at hente min dykkerkuffert og komme ned til portvagten, for aftalen er at jeg vil blive samlet op her. Jeg venter og kigger, og efter nogen forsinkelse kommer bussen inde fra hotelområdet. De var kørt helt op til døren, men hvor chauffør og guide har været ved jeg ikke og bussen har ingen logo fra dykkercenteret. Nå , jeg er afhentet som den første, og der skal hentes dykkere fra et par andre hoteller på vejen inden vi når Colona. Her bliver jeg registreret og der fordeles til dagens dykketure. Jeg skal med til marinaen og med båden Vendi. Det første dyk er et check-out dyk, så de lige kan spotte om vi overhoved kan dykke, og foregår ved Ras Katy næsten lige udenfor havnen. Vi får her besøg af et par af "undervandsbådene" hvor turister der ikke kan dykke har mulighed for at se verden under vand. Jeg dykker med norske Emil på de dykkene i dag. efter idt over ½ time med en max. dybde på knap 25 m, kommer vi op på Vendi igen og kan holde en pause på soldækket inden den næste tur som følger godt 1 time senere. Også dette dyk er et rev-dyk ved Ras Katy, og denne gang når jeg godt 20 m ned men til gengæld bliver jeg nede i godt 40 min. Det er nu tid til frokost og hvil og mens dette pågår sejler vi til Ras Umm Seed for endnu et revdyk. Igen godt 40 min. dyk og på knap 20 m dybde. Da alle dykkere er ombord igen vendes stævnen mod havnen og vi bliver herfra kørt tilbage, først til Colona og derefter til hotellet. Jane har i dag været nede ved stranden og har også holdt plads til mig, så jeg lige kan nå en times tid her sammen med hende, inden solen forsvinder bag horisonten. Nu er det så tid til at komme i bad og få skyllet saltvandet af inden det bliver tid til middag, som vi indtager i hovedrestauranten, hvor det er buffetten der venter. Inden vi afslutter dage på værelset er vi henne i lobbyen for at få aftenskaffen, mens der er en form for karaoke med vemodige russiske sange.

Endnu en dykkedag, så tidligt op til morgenmad igen i dag torsdag d. 24. november 2011 og afhentning ved lobbyen. I dag lykkes aftalen, og jeg bliver som den første samlet op. Denne gang skal vi længere væk fra dykkercenteret for at hente flere af dykkerne, inden vi kan vende næsen sydover til centeret. Igen fordeles vi til de forskellige både, og jeg skal ud med Diavola, som jeg var med sidst vi var hernede. Efter dykkene er det tilbage til dykkercenteret, og i dag med al udrustningen, for jeg skal pakke det i kufferten og have den med tilbage til hotellet. Jeg skal også afregne de to dykkedage, og kan herefter returnere til hotellet, hvor der igen er tid til 1 times tid i solen, inden den forsvinder bag byen. Til aften har vi bestilt bord i den Italienske Restaurant ud til poolen. Igen er det udmærket mad og antallet af gæster /pladser er mindre end i hovedrestauranten, men et russisk selskab er en del højrøstede, så det er ikke den fulde nydelse vi får. En tur ind i lobbyen for et par kopper kaffe inden bøgerne trækker tilbage mod værelset.

Til morgen kan jeg vente på at Jane står op, så vi sammen kan gå hen til morgenmaden fredag d. 25. november 2011, og det er noget krabbende Jane går med. Hendes ryg er helt færdig, og hun tager rigeligt af smertestillende piller. Så lige så snart vi har spist går hun tilbage til værelset og sengen for at forsøge at få hvile, og imens går jeg til stranden og finder os et par liggestole. Her ligger jeg og steger indtil Jane lidt over middag kommer herned, og vi sammen kan gå hen i beach baren og spise en let frokost. Herefter bliver det tilbage til liggestolene og fortsætte solbadningen, bøgerne og musik indtil solnedgang. Vi har ikke helt opbrugt vores ration af invitationerne til de 3 små restauranter, men rygtet vil vide at den sidste, lokalprægede restaurant ikke var værd at besøge, så det undlader vi, og tager buffet'en i hovedrestauranten. Det er ikke til at forstå at man kan blive så træt af ikke at lave noget, for efter maden returnerer vi til værelset for at slappe af med tv og bog. Desværre er der høj musik fra scenen, med dans og lege for de unge, men heldigvis bliver der slukket for anlægget kl. 23.

Sidste fulde dag hernedelørdag d. 26. november 2011, og vi skal have suget de sidste d-vitaminer til os, så efter morgenmaden er det ned i solen ved stranden, hvor vi bare ligger og drejer fra side til side for at fordele varme og stråler, mens vi læser, snakker og lytter til vores egen musik. Kun afbrudt af frokost, afhentning af drikkevarer og en tur i vandet. Vi bliver igen hernede til solen går ned og kan så returnere til værelset for at skylle solcreme, sved og saltvand af inden vi går til aftensmaden. Kaffe og forsøge at udholde underholdningen, russisk popmusik, og da vi ikke kan holde til mere, returnerer vi til værelset og sengen.

Vi skal rejse hjem i dagsøndag d. 27. november 2011, og skal være klar i lobbyen kl. 12. Så vi kan tage det med ro med morgenmaden og herefter gå tilbage til værelset og begynde at pakke kufferterne. Da vi er færdige hermed g er blevet klædt på til turen hjem, kan vi bringe bagagen til lobbyen og sætte od her med kaffe og bog indtil det er tid for afhentningen med bussen. Igen har vi heldet af at lufthavnen ligger så tæt på, så vi er de sidste der bliver afhentet. Det går rimeligt hurtigt ved check-in skranken, men noget langsommere ved sikkerhedskontrollen, men endelig er vi gennem. Jane har lige nogle ting hun har lovet at kigge efter (papyrus) inden vi skal finde gaten. Hun har ikke heldet med sig, der er ikke overvældende mange forretninger, og de der er har mestendels det samme udvalg. Det bliver tid til bording, og uheldigvis skal vi sidde på hver side af midtergangen, ikke min favorit. Efter vi er kommet i luften bliver det tid for at få en lur, for først skal der jo handles toldfrit ombord, inden det er tid for drikkevarer og mad. Efter denne er delt ud og fortæret, er det tid til endnu en lur inden vi lægger an til landing i Kastrup. Ud af flyet og ned til bagagebåndene, og her er aftalen at jeg tager håndbagagen med mig og tager bussen over til parkeringspladsen for afhentning af bilen, og derefter returnere til ankomsthallen. Jeg er løbende informeret om hvad der sker for Jane og hvor lang tid hun venter. Jeg når at komme først tilbage og stiller bilen i parkeringskælderen, det regner og er koldt, for så at gå op i ankomsthallen og vente på at Jane kommer ud med vogn og bagage. Herefter er det ned i bilen og så af sted mod Hareskovby. Dejlig afslappende ferie, dog med rygproblemer for os begge, værst dog for Jane.

 

Tilbage til mine rejser
















April 30, 2018 :: Top