Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

17. september - 4. oktober 2009: Singapore.

            

Turen går til Singapore i dagtorsdag d.17. september 2009 med flyafgang først på eftermiddagen, med Thai Airways, først med mellemlanding i Bangkok og videre til slutdestinationen Singapore. Desværre har den økonomiske krise gjort at vi ikke flyver Economy Plus på langturene, men den mere sammenpressede Economy class. Check-in går forholdsvis nemt, ingen kø, men jeg skal lige diskutere bagagevægt /-overvægt og det går dog. Sikkerhedscheck går også hurtigt, og så er jeg inde. Jeg er i god tid, så en times tid tilbringes ved Starbucks, inden det går mod gaten. Kort tid efter ankomst der, er der kald af mit rækkenummer, og jeg kan gå ind og finde min plads, ved vinduet. Der er ulidelig varmt, de forsøger vist at vende os til den varme vi kan forvente i Thailand. Temperaturen daler dog da motorerne startes og aircon'en går i gang. Begivenhedsløs flyvning, med de obligatoriske madudleveringer, men jeg får ikke sovet som jeg plejer, så jeg er ikke frisk ved ankomst i Bangkok.

Ankomsten her fredag d. 18. september 2009 er kl. 6, og jeg skal have 2 timer til at gå inden næste fly, og den tid tilbringes med en anstændig kop kaffe i den lokale Starbucks, inden turen til gaten. Flyet går til tiden, og kort efter start serveres igen morgenmad, som jeg takker nej til. Jeg får igen en lur på den godt 2 timers flyvetur. Vi lander også til tiden og parkeres ved en gate et godt stykke fra centerhallen og immigrationen. Som vanligt går det hurtigt her og så er det ud efter bagagen. Her slipper mit held op, for mine kufferter kommer som noget af det sidste, men de kommer, og så er det ud i en taxa og ind til hotellet, Marina Mandarin. Der er ved at blive gjort klar til "Singapore F1 night grand prix" næste weekend, og det kommer til at foregå rundt om hotellet. Nå, jeg får checket ind på hotellet, og så er det op på værelset for at få 1 time på ryggen, inden jeg tager ud på kontoret og checker at alt er ankommet og klart til kursus på mandag. Lige inden jeg falder i søvn kan jeg høre at det styrtregner, og det er ikke en gang regntid endnu, men regnen er stoppet da jeg skal ud. Fra kontoret tager jeg ind til dykkercenteret, Planet Scuba som skal stå for weekendens dyk, for at bekræfte turen og betale. Godt jeg gjorde det, for jeg er vist ikke på listen, men det kommer jeg. Så er det tilbage med metroen til hotellet for at spise og pakke til dykkeweekenden, og afsted til opsamlingspunktet. Her mødes jeg med resten af holdet, der vist kun består af én mere Advanced dykker, rester er kursister. 8 personer ialt sætter sig ind i minibussen, og så er der afgang. Vi skal nå op til udskibningshavnen i Mersing, Malaysia, til midnat, men først skal vi gennem paskontrol for begge lande. Der er voldsom trafik op gennem Malaysia, men chaufføren kører til og vi når det.

Det er nu blevet lørdag d. 19. september 2009, og kursen sættes mod Pulau Aur. Der er liggepladser (køjesenge i mini-længde, men i hele skibslængden) i den lille båd, og jeg er hurtig til at lægge beslag på én som jeg smider mig på med det samme. Jeg vågner først da lyset tændes ca. 5:30 ved ankomsten til Pulau Aur. Vi skal nu med alt vores grej omlades til en lille motorbåd, for at blive fragtet ind til Atlantis Bay. Det er stjerneklart, og storby menneskerne stirrer, peget og måber over så mange stjerner der ses. Inde på resorten bliver vi fordelt i rummene og får at vide at der er vækning kl.8 for start på dykkene (se mere om dykkene andetsteds på denne site).

Der er afrejse fra Pulau Aursøndag d. 20. september 2009 kl. 10, og 5 timers sejlads ind til fastlandet i havnen i Mersing. Jeg starter med at sidde på bænken ude på agterdækket, men træbænken er ikke videre rar at sidde på, og der er ingen ryglæn, for der er holderne til dykkerflaskerne, så efter kort tid siddende der og se på øerne forsvinde, og kun have havet og den overskyede himmel at se på fortrækker jeg ind på en af køjerne i styrehuset og får en lur. Da jeg vågner igen er det blevet strålende solskin og der er land i sigte.  Der er lavvande i havnen så vi og bagagen skal omlades i mindre speedbåde det sidste stykke ind. Fra havnen skal vi lige udenfor hegnet til minibusserne og fordeles i dem og derefter laste bagagen. Og så er der afgang mod Singapore. Vejret skifter mellem sol og regn flere gange under vejs. Efter omkring 3 timer er vi ved paskontrollen i Malaysia, hvor vi stemples ud, så hen over broen til pas- og toldkontrol i Singapore, begge steder uden ventetid. Nu kun ½ time til ankomststedet og så tage afsked med de andre dykkere og sige tak for denne gang. En taxa tilbage til hotellet og jeg går op og lægge dykkerudstyret i vand i badekarret, inden aftensmaden, som jeg beslutter skal være påOutback. Øv, de har fjernet "Gold coast coconut shrimps"-forretten fra menukortet, dem havde jeg ellers glædet mig til.

Det er første undervisningsdagmandag d. 21. september 2009, så igen tidligt op for at nå morgenmad inden afgang med taxa til kontoret. Det er en god dag med fint vejr fra morgenstunden, og ingen trafik, da det er helligdag i Singapore (muslimernes afslutning på ramadanen), men jeg skal jo nå mine 5 dages undervisning til på fredag. Der er 8 kursister på holdet, alle lokale fra vores to samarbejdspartnere i Singapore, og en af dem har været på kurset før, så det undrer vi os over. Vi er næsten helt alene i bygningen, en mærkelig fornemmelse, for normalt myldre det med mennesker. Da vi er færdig til eftermiddag er det med taxa tilbage til hotellet og op og skifte tøj. Desværre ikke til badetøj og lidt tid på ryggen i solen, for det er blevet overskyet igen. Så jeg drager af til det dykkecenter "The Dive Company" jeg skal dykke med i den kommende weekend, for at skrive mig ind og betale. Jeg får også en snak med personalet og en gæst om dykning. Derfra er der kort vej til Sim Lim elektronik centeret, så jeg kan gå hen og kigge på den forsinkede fødselsdagsgave til Jane, et kamera (der skal være for "dummies"). Det er nu begyndt at regne og tordne. Jeg finder et kamera der passer til opgaven og til en god pris, så jeg slår til, og har ikke den opgave hængene længere. Jeg har også et køb at gøre i arbejdsøjemed, cd'er så jeg kan brænde en kopi til deltagerne. Herefter er det retur mod hotellet og et spisested, jeg går efter sushi, og har en ide om hvor det skal være, i undergrundspassagen mellem hotellet og metrostationen. Maden er fin, men betjeningen elendig. Så snart jeg har spist er det tilbage til hotellet og i gang med at brænde cd'erne, og så til køjs.

Jeg fortsætter med undervisningsdag tirsdag d. 22. september 2009, som igen starter i godt vejr. Det er blevet hverdag igen i Singapore, og trafikken er normal, dvs. heftig, så taxaturen tager lidt længere tid end i går. Også i dag består undervisningen af teori, med kun et par af kursisterne der stiller spørgsmål, så de øvrige må jeg engagere ved at stille dem direkte spørgsmål. Til eftermiddag går turen med en af kursisterne tilbage til hotellet, og jeg har ramt tiden godt, for det er lige før myldretiden, så turen går glat indtil vi er kommet tæt på hotellet, for her har han svært ved at finde vej (pga. afspærringerne for F1-racet) og får sat mig af ved det forkerte Mandarin hotel. Men også det hotel hænger sammen med Marina Square mallen, som mit hotel, så det er bare at gå gennem mallen. Jeg skal alligevel ind i en sportsforretning og købe løbeshorts, for det har jeg glemt at tage med, og det er træningsdag i hotellets fitnesscenter. Det er også blevet overskyet i løbet af dagen, så afslapningen inden løbeturen bliver på værelset og ikke ved poolen. Og så er det på løbebåndet og vægtmaskinerne i hotellets fitnesscenter inden jeg går tilbage på værelset for nedkøling og bad. Det er nu blevet lidt sent for en tur i byen for middag, så jeg vælger at spise hotellets italienske restaurant. Dagen slutter med lidt pc-arbejde inden sengetid.

Også i dag onsdag d. 23. september 2009 starter med sol. Ved midnat lukkedes området omkring hotellet pga. F1-racet i weekenden, så taxaturen til morgen fra hotellet starter gennem flere af de underjordiske parkeringskældre under hoteller og malls, inden vi kommer over jorden igen og kan køre mod kontoret. Jeg vidste det, så jeg har mine forholdsregler og starter tidligere end de foregående dage. Kurset kører på skinner, og jeg kan tage tilbage til hotellet i ordentlig tid, inden myldretiden. Også i dag er der arrangeret en af de ansatte til at køre mig hjem. Også han har problemer med at finde rundt i de lukkede gader, så jeg beder om at blive sat af lige overfor hotellet, og så gennem Suntec City mall'en og gennem tunnelen til Marina Square til hotellet, pga. den indhegnede gade/racerbane. Også i dag må jeg handle i mall'en, for i morgen skal jeg ud og spise med Joseph, og er bedt om at have lidt mere formel påklædning end polo-shirt på (det har jeg ikke medbragt) så en skjorte må jeg have. Jeg går op på værelset med en kaffe for at slappe lidt af. Senere går jeg ned for at tage metroen ned tilOrchard Road, hvor jeg kigger lidt omkring i en mall, inden jeg går på HRC for aftensmad. Ærgerligt, senere er der live koncert der med Enigma, men jeg skal jo op og på arbejde i morgen, så det bliver metroen tilbage til hotellet, lidt tv og derefter godnat.

Det er nu blevet torsdag d. 24. september 2009, min fødselsdag, og da jeg kigger ud af vinduerne på værelset regner det. Og på turen i taxaen bliver det endnu værre. Det er en almindelig undervisningsdag, dog med flere indlagte praktiske øvelser. Frokosten indtages på en restaurant lidt fra kontoret, og turen derhen foregår i flot sol. Sådan er det også da jeg, med taxa, kører tilbage til hotellet. Jeg har en middagsaftale med Joseph, ejeren af værtsfirmaet, i aften, og hans assistent, Kristine, vil hente mig på hotellet kl. 18:30. Hun ringer til mig og beder mig gå til nabohotellets taxaholdeplads som er lettere at nå end mit hotels frontindgang. Men det betyder at jeg skal finde derover (på den anden side af racerbanen). Sammen kører vi til det endelige mødested, et hotel på Orchard Road. Vi møder yderligere en ansat fra værtens kontor, May, der også er inviteret Det viser sig at invitationen er til en kristen banket, med middag, hvor Joseph allerede er ankommet med to tyske firmagæster. Der serveres typisk kinesisk mad, og der er musisk underholdning og evangeliske taler (ikke lige min drøm om en fødselsdagsaften). Kl. 22:30 køres jeg tilbage til hotellet i taxa med Kristine, og det tager jo sin tid med alle disse omkørsler. Jeg er næsten sikker på at jeg kunne havde gjort det hurtigere med metroen. Nu er det op på værelset hvor jeg får pakket dykkergrejet så det er klar til turen i morgen.

Sidste træningsdag i denne uge,fredag d. 25. september 2009. Godt vejr fra start på dagen, og det bliver sværere og sværere at få en taxa fra hotellet, så jeg må tage en af de dyre, der ikke kører efter taxameter. Normal trafik (det betyder her voldsom trafik), så turen varer 40 min., mod mandagens 20 min. Kurset bliver gennemført med praktiske opgaver som det sidste inden sluttest. Men inden denne online-test, kommer Vivien med fødselsdagskage og de synger fødselsdagssang for mig, selv om det er én dag for sent. Kurset slutter ved 17-tiden og jeg kører med taxa til hotellet for at pakke færdigt til weekendens dyk. Der er en infam larm på hotellet fra F1 testkørslerne, og jeg er der kun 1-times tid, inden jeg med taxa kører til dykkercenteret og opsamling. Alle er ankommet og klar kl. 19:30 så vi laster de 2 minibusser, og kører mod havnen i Malaysia. Undervejs har vi stop ved grænserne mellem Singapore og Malaysia, for kontrol og stempler, og derefter topper vi ca. halvvejs mod Mersing for at spise i et åbent malay-restaurant område. Derefter det sidste stykke vej og ankomst i havnen ved midnat.

Turen ud til Pulau Tioman foregår med speed-færge, lørdag d. 26. september 2009, så vi ankommer til molen på øen, ved "vores" resort Paya Beach, kl. 2:15. Nu er det fordeling af værelser, jeg deler værelse med indiske Sumit, og i seng. Se mere om dykkedagene andet sted.

Det er nu blevet søndag d. 27. september 2009, og dykkene er ovre. Dykkergrejet er pakket og efterladt på molen til afhentning når færgen henter os. Vi går tilbage til værelserne, men selv om vi har haft 2 dyk denne morgen /formiddag og Open Water-dykkerne kun ét, er min roommate, som har nøglen, ikke returneret endnu. Så jeg sætter mig til at vente, mens jeg skriver dykkene ind i min logbog. Efter ca. 20 min. kommer han og låser op. Han er hurtigt inde i badet, så da han kommer ud, spørger jeg om han har brugt al det varme vand, så der ikke er noget til mig. Han kigger på mig og siger: "sig ikke at der er varmt vand". Jeg takker ham for så har jeg fuld vandtank til mit bad. Efter badet pakkes alt i værelset og så er det hurtig til restauranten for frokost. Jeg fik ingen morgenmad til morgen, så jeg er sulten, men tiden er knap til den aftalte mødetid på molen, 12:15, da færgen afgår kl. 12:30 (malaysisk tid). Naturligvis er den ikke til tiden, så jeg kunne have nået at spise i fred og ro. Forsinkelsen er på 45 minutter, og så er det lastningen af bagagen og ombord for at finde en plads i air-con salonen, hvilket ikke er let, men det går. Og så er der afgang. Det bliver dog ikke den 1½ times sejlads, for der er først nogle andre ressorter der skal besøges inden det går mod fastlandet. Kl. 15:30 er der ankomst og så er det omlastning af al udstyret fra færge til bus, busafgang kl. 16. Det går fint på første halvdel af turen, men så står trafikken stille, og vi laver en omkørsel hvor det kun går lidt bedre. Vi når grænsen i Malaysia, og der er 4-5 busser foran os, så mere kø. På Singaporesiden går det bedre med paskontrollen, men så går det galt i tolden. Min dykkerkuffert skal åbnes, for der er en lang kniv, får jeg at vide. Jeg åbner og viser begge knive, men der er en mere og længere siger de. Godt så, jeg tager alt ud stykke for stykke, men han leder videre, uden at kunne finde den. Jeg beder ham flere gange køre det gennem røntgenmaskinen. Jeg tror det er håndtagets metalskinner, men nej han skal nok finde den. Til sidst går han med min dykkerkniv til hans officer, og her bliver han åbenbart sendt til en af hans direkte forsatte, der kommer og spørger hvad formålet med kniven er. Dykkesikkerhed er mit svar, og det er så ok, jeg kan pakke igen. Ud til de andre i bussen, og afsted til dykkercenteret, for at sige farvel og tak for en god weekend. En taxa tilbage til hotellet, men taxaen kan ikke komme ind. I stedet bliver jeg sat af ved nabohotellet, hvorfra der så er minibus transport til hotellerne indenfor racerbanen gennem parkeringskældrene. Hernede er der igen sikkerhedskontrol med bevæbnede soldater. Jeg kommer over til mit hotel, hvor det er umuligt at høre /tale med personalet i lobbyen pga. racet kun 15 m væk. Op på værelset hvor jeg har kig ned på banen. Der er i hvert tilfælde ikke isolerede vinduer i, for larmen er tydelig. Det er nu blevet senere en forventet, så det bliver roomservice der sørger for aftensmaden. Dykkergrejet bliver lagt til afskylning i badekarret, så lidt tv inden lyset slukkes.

Endnu en dag med tidlig vækningmandag d. 28. september 2009, undervisningsdag. Dette er det nye 2 dages kursus jeg skal køre, første gang udenfor vores eget kursuslokale, så der er en del forberedelser. Men inden det, skal jeg efter morgenmaden på hotellet med taxa til kontoret. Selv om F1 racet er overstået er der stadig en masse oprydning, så det er stadig svært at komme ud af hotellet. Og denne aflukning af gader giver en masse sammenpresset trafik på de øvrige veje, og så er det mandag, så der er meget trafik. Turen tager 45-50 min. Fuldt hold, 8 kursister, hovedsagelig fra vores partnere i Singapore, men også én fra Korea. Dette kursus skal for første gang køres i et nyt format, så det er også spændende for mig hvordan det går. Sidst på dagen hvor vi skal til at have praktisk øvelser løber vi ind i kabelproblemer og er nødt til at stoppe lidt tidligere, så jeg kan tage en taxa tilbage til hotellet. Men der er stadig køer og omkørsler som chaufføren ikke kendte til, så også hjemturen er tæt på 1 time. Jeg har lidt arbejde på pc'en inden jeg kan gå ud for lidt vinduesshopping inden  det er tid til aftensmad. Jeg har tænkt mig at det skal være på bryggeri-restauranten Brewerkz på Clarke Quay, og det er et godt valg, for her viser de søndag aftensNFL-kampe på storskærm. Så efter middagen hænger jeg lidt længere ud med noget godt øl og football, inden det er retur til hotellet og i seng.

Endelig er der fri adgang til og fra hotellet direkte fra Raffles Boulevard til morgen tirsdag d. 29. september 2009, så taxaen der bringer mig til kontoret kommer lettere frem end de foregående dage. Det er 2. og sidste dag for dette kursus, og vi starter med de praktiske øvelser vi ikke nåede i går, men når alligevel dagens program. Vi kan slutte kl. 16:30, og så rydde op så alt er klart til kurset på torsdag. Jeg bliver kørt tilbage kl. 17:15, i myldretiden, af Michael fra kontoret. Da det er myldretid tager det jo tid, men igen intet i forhold til de foregående dage, dejligt. Lige lidt afslapning på sengen inden det er ud i byen. Målet er igen lidt kiggen på forretninger og aftensmad. Jeg når ned i modsatte ende af Orchard Road og beslutter undervejs at i aften skal det være italiensk, så Modestos bliver det. På vej tilbage til hotellet kigger jeg mig om i den nye mall Ion ved og under det store vejkryds på Orchard Road lige ved metrostationen, og det er med toget jeg kører tilbage. Lidt tv-kiggeri og læsning inden det er godnat.

Det er fridag fra kontoret og undervisning i dag onsdag d. 30. september 2009, men ikke fra arbejdet, for der er en del pc-arbejde jeg kan og skal lave fra hotellet. Jeg behøver derfor ikke at sætte vækkeuret, men kan vågne af mig selv. Det er derfor surt at vågne kun ½ time senere en normalt, og ikke kunne falde i søvn igen. Så op og indtage en mere usund morgenmad og ikke skulle skynde mig. Derefter er det bare at tænde pc'en og gå i gang. Efter 3½ time foran skærmen trænger jeg til luftforandring, og går en tur ud i byen. Jeg er ude 2½-3 timer og så tilbage til arbejdet i 3-4 timer. Mens jeg sidder og skriver, ryster hele bygningen og billeder på væggen klapre, og jeg tænker straks jordskælv, men da jeg går ud på balkonen og kigger på de andre bygninger, der er lavere, og ned på poolen kan jeg ikke se noget andet end det er bygningen. Så måske kraftig vind ! Da jeg ved 19-tiden begiver mig afsted for aftensmad, spørger jeg personalet på hotellet, men får ingen forklaring på fænomenet andet end at der ikke er noget at være nervøs for. Nu var det ikke det jeg spurgte om, jeg er bare nysgerrig. Jeg har tænkt mig at søge ned til Clarke Quay igen, uden en beslutning om hvor eller hvad middagen skal være. Dernede beslutter jeg mig for pizza, og skal nu bare finde er restaurant. Der er ikke så mange restauranter der serverer pizza, så det bliver Brewerkz igen, men uden NFL. Igen må jeg debattere med personalet (ikke kun denne restaurant, men generelt) at jeg vil have min starter/appetizer først og når jeg er færdig med den, så kan de servere hovedretten. Pizzaen kommer kort efter forretten er serveret.

Nyheden i avisen og i radioen til morgen torsdag d. 1. oktober 2009 er jordskælvet ud for Sumatras vestkyst, ca. 500 km fra Singapore. Det var rystelser fra det jeg mærkede i går eftermiddags. Det er undervisningsdag igen i dag så afsted til kontoret. Trafikken er ikke så slem til morgen, så det gik hurtigt. 8 nye kursister til denne 2-dages session venter på mig. Der er flere kendte ansigter, fra tidligere kurser. Kurset kører levende, men jeg må dog lige bede en af dem om at prøve at følge med hvor vi er, i stedet for at læse forud og så stille spørgsmål i noget jeg lige har fortalt. Ved 16-tiden er det retur til hotellet. ½ time på ryggen på sengen inden en tur i fitnesscenteret. Efter løbeturen og lidt styrketræning, nedkøling og bad er klokken blevet mange og jeg har ikke lyst til at gå ud og spise, så det bliver hovedrestauranten på hotellet, der har en fin buffet med mange lækre ting. Ved 22-tiden er jeg på værelset igen, og får lidt arbejde fra hånden inden sengetid.

Sidste undervisningsdag i denne omgang, fredag d. 2. oktober 2009. Det samme morgenritual som alle de øvrige morgener, bad, morgenmad og taxa til kontoret. Kursusaktivitet hele dagen med vekslende teori og praktik. De praktiske øvelser jeg har planlagt, går ikke helt som jeg har tænkt herude, idet "man" ikke kan læse instruktionerne og udføre dem, men skal have dem gennemgået, og så går der tid med det. Vi slutter kl. 17, hvorefter vi skal pakke sammen og jeg skal sørge for at det udlånte udstyr fra Danmark bliver pakket og udpeget, så det kan blive sendt hjem på mandag. Derefter retur til hotellet i myldretiden. Lidt afslapning på sengen inden turen går ud i byen, sluttende med aftensmad på HRC til live-musik. Der afholdes "Moon-cake festival" i Chinatown i denne weekend. Ved 23-23:30 tiden er det mod metroen og retur til hotellet.

Ingen vækkeur denne morgenlørdag d. 3. Oktober 2009, bare sove til jeg vågner. Og så sker det allerede 7:30. Jeg har en langsom morgen hvor jeg starter med at pakke, det er jo hjemrejsedag i dag. Sidder også længere over morgenmaden, men så er det også ud og bevæge mig. Vejret er ikke det bedste, overskyet og lidt regn, men jeg går indendørs ned til metroen og ned på Orchard Road for at ose. Jeg går langsomt tilbage mod hotellet og er inde i flere af mall'ene og forretningerne for at se hvad jeg ikke kan undvære. Holder mig dog rimeligt i skindet. Halvvejs tilbage sætter jeg mig ind på en Starbucks for at hvile benene og få noget væske i form af en iskaffe. Efter ½ times hvil der fortsætter jeg turen mod hotellet, hvilket går hurtigere for antallet af forretninger og mall's er mindre. Jeg er tilbage kl. 16, og har 1½ time inden jeg vil tage i lufthavnen. Den tid bruger jeg til at slappe af på sengen og tage et bad, inden jeg klæder mig på til rejsen og Danmark. Kl. 18 har jeg checket ud og sidder i taxaen på vej, det er begyndt at regne, så jeg har været heldig på min tur ud, for der faldt ikke en dråbe. Det ser ud til meget trafik da vi kører ud fra hotellet, men da vi kommer ud på motorvejen glider vi igennem, og på et kvarter er vi derude. Nu er det check-in, og jeg har naturligvis valgt den kø, hvor der er de største diskussioner mellem passagererne (indere, som har alle deres ejendele ned, skulle man tro) og personaleren. Men min check-in går glat. Selv om jeg ikke rejser med SAS, kommer en medarbejder derfra og spørger om jeg vil have en dansk avis, godt nok fra i torsdags, men ja tak. Paskontrollen går hurtigt, for der er ingen kø, og så er det hen til tax-refusion. Her er kø og ingen forklaring, så jeg stiller bare op, og bliver henvist til en anden kø, hvor papirerne skal stemples. Fyren her vil ikke en gang se varerne, men stempler og underskriver, og sender mig tilbage, så jeg kan få pengene. Derfra mod gaten, men der er god tid, så da jeg ser en Starbucks tager jeg en kop kaffe, og maven rumler også på noget mad. Jeg ved godt at der bliver serveret i flyet, men jeg trænger lige nu, og får en vegetar-bagel. Da jeg har bestilt og skal til at betale, er der en anden passager der har mast sig ind foran, men da min bagel skal varmes, kan jeg jo sagtens vente med at betale. Han bestiller uden tøven, og da fyren bag skranken spørger om det er på samme regning, spørger jeg ham, overspringeren, om han vil betale mit måltid. Han kigger mærkeligt på mig og siger nej, og jeg forklarer ham så at jeg var ved at blive betjent da han masede sig ind, så jeg tog det da for givet at han betalte alt. Stor undskyldning, han fattede ikke et ord. På vej det sidste stykke ud i gaten, kigger jeg på en af tavlerne og opdager at der er gate-skift, og naturligvis til den anden ende af terminalen, så omkring og tilbage. Er stadig i god tid i sikkerhedskontrollen før indgang til gaten. Nu venter vi kun på ombordstigningen. Og den er 40 min. Jeg får mit vinduessæde og lykken er med mig, for nabosædet er tomt. Forsinket, hvilket afspejler sig i afgang og ankomst, men der er god tid til transfer alligevel, mere end 2½ time. Og så er der den lange vej fra ankomstgate til transferhallen med sikkerhedskontrol, og en lige så lang vej tilbage til gate-fingeren. Men jeg når frem, og finder en Starbucks hvor jeg kan vente.

Det bliver tid at gå i gaten og det er blevet søndag d. 4. oktober 2009, flyafgang til tiden kl. 1:20 lokal tid. Desværre er flyet fuldt booket, så ingen frisæde, men jeg får vinduesplads så jeg kan forsøge at sove maksimalt. Det lykkes også, idet jeg springer aftens/natmad over og sætter mig til at sove. Vågner efter ca. 5 timer for at få noget at drikke, og så er det igen en 4 timers lur, inden vi vækkes og morgenmad serveres. Ankomst til tiden 7:35 i København, og så er det bare at afvente og afhente bagagen og en taxa hjem.

Tilbage til mine rejser










December 16, 2017 :: Top