Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

6. juni 2010: Larnaca, Cypern.

                                                   

Det er et helt kvarter senere, jeg bliver afhentet
søndag d. 6. juni 2010, igen af
dykkercenteret Crest for at dykke på det blandt dykkere berømte vragZenobia. Jeg har været der før, men det var lige efter jeg havde fået mit dykkercertifikat (OWD), så der var så mange ting at holde rede på (og så var det dybt), så jeg var for fokuseret på mig selv, dybdemåler, luftmåler og hvor dive master var. Så med min nuværende erfaring, kan jeg koncentrere mig om vraget i dag og bare dykke. Jeg køres til dykkercenteret hvor mit grej har været opbevaret og tørret, så jeg kan pakke. Her møder jeg også dagens hold, Marco og Cai fra i går, og 3 russere, hvoraf den ene er medarbejder i Crest. Vi kører til Larnaca, hvor vi går om bord på Zenobia Queen (turbåden), som skal bringe os de 15 min. sejltur ud til vraget Zenobia. Der er også andre dykkercentre ombord, så vi er vel 25-30 dykkere i alt, men hvert center sørger for sine egne kunder. Vi deles op, så Cai tager den unge Daniel, de dykker for sig selv, og Marco bliver dive master for os andre. Anton og Vasily teames sammen og jeg er buddy med Marco. Første dyk går i gang, og vi hopper i vandet, svømmer til en af ankerbøjerne for at følge kæden ned. Vi når skibssiden på Zenobia på ca. 20 m dybde og svømmer ned langs siden til kølen og derefter agterover til propellerne. Her bor en muræne i et hul ved skrueakslen. Videre bagom hækken og de store lasteramper, hvor vi svømmer genne gabet mellem dem ind til bildækket, hvor vi kan se lastbilerne (eller vragene af dem) stadig hængende i deres kæder. Videre forefter langs skibssiden til daviderne for redningsbådene. Herfra returnerer vi til kæden og går op. Efter ventetiden på de 5 m, går vi i overfladen og svømmer hen til hækken af dykkerbåden og kravler ombord. Ca. 30 min. dykketid og ned til 32 m. Oppe på båden kommer vi ud af grejet, og trækker op på soldækket hvor der er liggestole til de hurtige. Efter knap 2 timer gør vi klar til dagens andet dyk. Teamene er de samme og vandgangen også. Denne gang går vi ind på dækket og følger siden fremefter indtil overbygningen kommer. Her går vi ind af en sidegang, med masser af lysindfald fra de manglende vinduer, og kan se noget vej dybt ind i vraget. Det er op og ned gennem døre og åbninger indtil vi kommer ud af en ventilationsskakt på toppen af overbygningen. Her kigger vi på endnu en muræne der har gemt sig i et rør (vi får den til at stikke hovedet ud ved at banke let på røret). Vi fortsætter fremad ud over broen og ned til fordækket til ankerspillene. Vi er også lige ude over skibssiden ned til ankeret. Herfra går det tilbage til broen, som vi svømmer gennem, for at ende ved nogle andre opstigningsliner der er sat op i en firkant. Her fordeler vi os, og går op til 5 m markeringen, hvor vi tager sikkerhedsstoppet. Efter de 3 min. er der opstigning til overfladen og ombordstigning. Dette dyk bliver på 30 m dybde og ca. 30 min. Nu er det ud af grejet igen og vi pakker sammen. Herefter er der BBQ-frokost på soldækket mens de sidste dykkere kommer ombord og mens vi sejler i havn. Herinde losses alle dykkertaskerne og tankene og de læsses på bilen, og vi kører mod Limassol. På dykkercenteret skylles alt udstyret og det bliver hængt til tørre. Herefter køres jeg til hotellet. En dejlig dag med gode dyk og spænding.

Tilbage til mine dyk






























December 16, 2017 :: Top