Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

5. august 2007: "Eureka" ved Virginia Beach, Virginia, USA.

            

Nu skal der dykkes i Virginia, USA, og jeg har fået booket plads til to båddyk tilsøndag d. 5. august 2007. Egentlig er min plan at dykke lørdag, men da jeg kommer til dykkecenteret, Dive Quaters i Virginia Beach, er lørdagen fuldt booket, så jeg melder mig øjeblikkeligt til turen søndag. Turen skal gå tilEureka, en tremastet damper der med købmandsvarer, i tæt tåge var kollideret med et andet skib og sank 6. maj, 1888 på 35 m vand ca. 100 km fra kysten ude i Atlanterhavet.

Så på grund af afstanden derud, er der ekstra tidlig afgang, kl. 6:00 med mødetid 30 minutter tidligere. Det er dæleme tidligt en søndag morgen. Så tidligt kan hotellet ikke præstere morgenmad, så det bliver en "7-11" der må stå for denne, og så kan de samtidig også stå for frokosten og drikkevarerne. Har fået en kørevejledning, men har ikke helt forstået startpunktet, så det bliver en lidt jagten rundt inden jeg finder sporet, og kommer ned til marinaen hvor vi skal mødes, som den første. Masser af både at se, men ingen der lige ligner noget jeg søger. Nå, kl. 6 begynder der så at komme nogle andre der slæber på luftflasker, og så er det jo bare at spørge dem. Jo-jo, det er her at båden "Big Time" vil komme, og i samme nu, buldrer hun til kaj. Nu er det bare at læsse dykkergrejet om bord. Og af sted det går. 5 dykkere og skipper er hvad vi bliver. Jeg er meget spændt (og også lidt træt). Da jeg dagen før hentede flaskerne, kom et par dykkere tilbage fra den tur jeg oprindelig havde planlagt jeg ville på. De havde kun gennemført 1 af de to dyk der var planlagt, for som de sagde var sigtbarheden på bunden 0. Hvad kan jeg nu forvente ?? Der er ingen der kan forstå at dykkene dagen før skulle være så ringe, så......

På vej ud af bugten ser vi en af US Navy's store atomubåde, som er på vej i havn. Lidt længere inde i bugten ligger østkystens største flådebase, som også rummer flere hangarskibe. Nå, efter ca. 2½ times sejlads er vi fremme, solen er også kommet frem (ca. 1½ times tid tidligere), så der bliver kastet dykkerline med anker. Iflg. skipperen ligger vi lige over vraget, og der er ingen strøm, så han kan følge ankeret, hele vejen ned på vraget, på scanneren. Så er det med at komme i klunset og gøre klar. Jeg er blevet sat på hold med divemaster Matthew og Stan, og vi skal gå i som første hold. Første mand i vandet er Stan, en stor fyr, og da jeg sidder på rælingen klar til at droppe baglæns i vandet spørger jeg om hvordan vi skulle agere i vandet. Vente i overfladen til alle 3 er i vandet, eller gå ned af linen en og en. Jeg får at vide at Stan vil vente for enden af linen, og så er det bare at rulle i vandet, svømme hen til linen, og så gå ned der. Vandet har en behagelig temperatur, så det passer fint med at jeg kun har min 7 mm dragt på, måske endog lidt "overkill". Oppe fra båden har vi kunnet se linen ned de første 18-20 m så sigten kan ikke være helt tosset, så spændende er det at passere dette punkt og se hvad der venter. Og på 20-25 m dybde kan jeg se hele vejen ned til bunden, men ingen Stan. Nå så må jeg jo bare vente der til Matthew kommer, og imens kan jeg jo lige aflæse vandtemperaturen, som ligger på 15°C (jeg har også kunnet mærke skillelinjen mellem varmt og koldt vand) så måske alligevel meget godt at jeg har 7 mm dragten på. Det varer vel en 5 minutter før en dykker kan ses på vej ned, det er ikke Matthew men Stan, dog tæt fulgt af divemasteren. Ankeret har fået fat i en line til en fiskefælde, og der skal lige flyttes fæstningspunkt til noget mere solidt, og det står Stan for. Imens starter Matthew og jeg med at undersøge vraget og kigge på de mange fisk der er hernede. Allerede på ca. 25 m dybde svømmer nogle store fisk ("Amberjacks") rundt i en stime, og vi taler her om fisk på ca. 2 m længde. De er meget nysgerrige, så de kommer af og til helt ned til os på bunden. På og i vraget er der utrolig mange "Seabass' " og de skal nok få deres sag for, for de sidste 2 dykkere på båden har medbragt harpun-geværer for at jage disse fisk. Nå, jeg når med Matthew ud til agterenden af vraget, og frem til midten, hvor linen kommer ned fra båden, og her ligger et par af kedlerne fra dampskibet, godt overgroet og voldsomt beboet af fisk. Nu er det ved at være tid for opstigning efter ca. 30 minutter på bunden. Mit nyerhvervede Nitrox certifikat har fået sin debut, for det er på denne blanding jeg dykker.

På båden er det så tid til lidt røverhistorier frokost og hyggesnak. "Jægerne" er kommet op med en 8-10 "Seabass' " som straks bliver smidt i køleboksen. 1½ time tilbringer vi i stegende sol på et næsten blikstille hav. Pludselig peger skipper ud på vandet, hvor vi ser en havskildpadde, på sikker afstand (for den) og kort tid efter forsvinder den under vand. Så er det ved at være tid igen. I dragten igen og resten af gearet på, og så over rælingen. Denne gang med Matthew først, og aftalen er nu mere klar. Han vil vente på 5 m og så vil vi gå sammen ned. Næste hold vil blive "Jægerne" og sluttelig vil Stan gå ned og på hans slutning af dykket løsgøre ankerlinen. Nå, aftalen holder, og jeg møder Matthew på de 5 m, og vi går til bunden samtidig. Vi tager igen turen ned til agterenden af vraget, og arbejder os helt frem til stævnen. Kigger ind i og under alle dele af vraget for at prøve at finde andre dyr hernede, f. eks. hummere, men ingen nye fisk, dog efter vi har rundet roret nede agter, møder vi havskildpadden, men den er ikke interesseret i nærkontakt, så den fortrækker hurtigt. Efter hele denne rundtur, er det tid for opstigning, og holde det obligatoriske sikkerhedsstop, højt over temperaturskillelinjen, så det er i en behagelig temperatur vi skal hænge der. Mens vi venter kommer Stan ned af linen for hans sidste dyk. Nå op kommer vi, og så kan vi kravle ud af al udstyret og sidde og vente på de sidste. Først kommer "jægerne" op, igen med deres fangst på en 8-10 fisk, og et stykke tid senere kan skipper mærke at ankeret er blevet flyttet ud i sandet. Det tyder på at Stan er på vej. Da han er på båden kan vi afrigge for dyk og gøre klar til turen mod land. Vi får trukket ankeret hjem, og vender stævnen mod vest tilbage mod Virginia. Jeg falder i søvn på dækket og vågner først op da skumsprøjt overdænger mig med køligt vand. Jeg kan godt se at vandet er blevet lidt mere oprørt. Da vi kommer i havn ved 17-tiden kan vi se at det har regnet, og i dykkercenteret, hvor jeg er nede kort efter ankomst til marinaen, fortæller de at det faktisk har været et forfærdeligt vejr med regn, blæst og lyn (thunderstorm). Træer er væltet og har revet el-ledninger ned, så de har mistet strømmen et par gange. I nyhederne på TV senere ser jeg at motorvejen næsten er blevet blokeret pga. regnvand på kørebanen. Vi kan slet ikke forstå det, for ude hos os har vejret været helt perfekt.

Jeg får afleveret det lånte udstyr, og forhører mig om booking af dyk til den følgende lørdag. Øv-øv-øv der er fuldt hold, og oven i købet 2-3 personer på venteliste. Det er jo min eneste og sidste mulighed, så jeg vil vove pelsen, og forhøre mig senere på ugen. Det kan jo ske at nogen springer fra.

Men alt i alt en perfekt dykkedag, godt vejr, god temperatur, god sigt og godt vrag. Helt sikkert ikke sidste gang jeg skal ned ud for Virginia.

Tilbage til mine dyk










April 30, 2018 :: Top