Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

3. november 2011: Amager Strand.

Jeg var ikke hjemme sidste år til "DiversNight 2010", men den event blev også spoleret af den tidlige polarvinter over hele Skandinavien, så en ny rekord blev ikke sat (ca. 1700 dykkere i vandet "world wide" kl. 20.10 lokal tid). Men i år, hvor årets event er flyttet fra slut november til begyndelsen af november burde vejret være bedre på disse breddegrader. Så jeg tilmelder mig arrangementet DiversNight 2011 hos ScubaGear, som bliver afholdt på Amager Strandpark torsdag d. 3. november 2011. Jeg møder op med fuldt gear, men uden en makker, men det bliver der sørget for. Jeg sættes sammen med Robert, og sammen går vi i vandet da det er tid, kl. 20:11, Vores umiddelbare mål er Havheksen (dykkerbanen). Af en eller anden grund stoler jeg på Roberts navigation da vi går ud, og snart er vi på ca. 4½ m vand, hvilket skulle være dybden hele vejen derud. Så da bunden stiger, tror jeg vi er ved stenrevet, men vi kommer helt ud af vandet og kan se at vi er ca. 200 m mere østpå end hvor vi gik ud, vi er simpelt hen svømmet i en stor bue rundt. Nå vi har kun været ude i ca. 5-10 minutter, så vi beslutter at prøve igen, selv om vi har sagt at vi vil være ude ca. 20-25 min. Der er også en begrænsning i at Robert ikke har en fuld tank at dykke på. Denne gang tager jeg en sikker pejling og vi lægger fra land igen, og holder kursen denne gang. Men pludselig har jeg Robert på siden der siger (han dykker med "full-face maske) at han vil løbe tom for luft hvis vi ikke vender om nu og svømmer tilbage. Så heller ikke i år får jeg set Havheksen. På vej tilbage svømmer vi gennem et par kugler af små fisk, der står så tæt at jeg får tanken at jeg skal holde vejret mens jeg svømmer gennem for ikke at sluge fiskene. Sigten har været meget ujævn, for til tider er der nok 2-4 m i lyskeglen, andre gange kun ca. ½ m, hvor andre dykkere har været nede og hvirvle sandbunden op. Vi kommer tilbage til stranden og kan gå op. Vi registrerer os igen, så vi bliver talt med og informerer om at vi er oppe. Vi går til bilerne og tager grejet af og mødes igen i "huset" igen for en kop kaffe og lidt hjemmebagt kage. En af gutterne virker bekendt, jeg lagde også mærke til ham inden vi gik i vandet, men jeg kan ikke lige sætte navn på ham. Mens vi står med kage og kaffe, og jeg hører ham tale, falder det på plads. Han er en af spillerne på et af mit volleyballholds modstandere, Heinz fra Sct. Joseph. Vi får lidt snak om hvordan beklædning kan snyde så meget, for det er jo i et andet dress vi kender hinanden. På denne location har vi været 32 registrerede dykkere, og efter en uge hvor optællingen slutter registreres der ca. 2500 dykkere i vandet på verdensplan, ikke nok til en ny rekord. Rekorden var jeg med til at sætte for 2 år siden hvor der var ca. 2700, men pga. det tidligere tidspunkt og en endnu større udbredning var en rekord ventet. Vi forsøger igen næste år.

Tilbage til mine dyk
 


April 30, 2018 :: Top