Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

29. Marts 2010: Puerto Rico, Gran Canaria.

                        

Hjemmefra har jeg skrevet med PRD (Puerto Rico Diving) og har valgt dem som arrangør for mine dyk her på Gran Canaria. Efter aftale, afhentes jeg af Kevin, fra PRD, foran hotellet
mandag d. 29. marts 2010 kl. 9:20, og køres til dykkercenteret. Her skal formalia klares inden jeg køres til båden Atlantis der ligger i havnen i Pasito Blanco. Her møder jeg de øvrige deltagere på dagens tur, 3 andre dykkere (2 tyskere og en spanier) samt dive master Naomi fra Irland. Snart efter min ankomst er der afgang mod første dyk. Ca. 15-20 min. sejlads fra havnen er vi på lokationen "Artificial Reef", som er en hel del store cementblokke i forskellig udformning, som er blevet anvendt i forskningsøjemed, for at finde den bedste udgave af kunstige rev for undervandslivet. Vi deles i to teams, og jeg får tyske Sven som buddy. Vi kommer i udstyret og hopper i vandet når vi er klar (så vi ikke bliver overophedet), og ligger i overfladen og venter på at alle er i vandet. Herefter er det nedstigning til bunden, på 22 m dybde, og start på turen. Der er meget marineliv i og omkring betonblokkene, hvor vi bl.a. ser "englehaj" og stor pilerokke (den sidste vil dog ikke fotograferes) og masser af søpindsvin. Efter knap 40 min. under vandet kommer vi op på båden igen. Der er masser af dønninger og båden gynger meget, så hurtigt mærker jeg, at jeg ikke har "søben" og kan mærke kvalmen komme. Hurtigt kommer jeg ud af gearet og kravler op på soldækket hvor jeg lægger mig på en af sofaerne, det hjælper. Vi sejler tilbage mod havnen, men ankrer op lige udenfor, hvor der er læ og roligt vand. Her holder vi frokostpause mens vi lader overfladetiden gå. Efter godt 1½ time lettes anker igen, og vi sejler mod dagens andet dyk,Pasito Blanco Reef (et naturligt rev). Vi når det hurtigt, men igen er vi ude af læ fra kysten, så gyngeriet er der igen. Vi kommer i udstyret og går i vandet, denne gang mere som en fuld gruppe. Vi stiger ned til bunden og starter turen rundt om revet ved bunden på ca. 20 m dybde. Igen ser vi stor pilerokke og et par "trompetfisk" som alle skjuler sig i huler eller overhæng. Efter én omgang om revet, stiger vi op til toppen af revet på ca. 15 m. Her gør vi igen en omgang (næsten), hvor vi bla. ser sort muræne og blæksprutte. Det "næsten" hentyder til at en af dykkerne når ned på en resterende luftmængde, så han skal op. Min buddy fra første dyk og jeg teamer up og får yderligere 5 min., inden det også bliver tid for os at gå til overfladen. Oppe på båden er det igen hurtigt ud af udstyret og op og ligge på sofaen indtil vi er i havn. Vel i havn bliver udstyret pakket og jeg overlader det til Kevin, som kommer og henter mig, så han kan have det hængende i dykkercenteret til mit næste dyk om et par dage. Han kører mig derefter direkte tilbage til hotellet. Dejlig dag på havet og fine dyk.

Tilbage til mine dyk
















December 16, 2017 :: Top