Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

26. juli 2008: Kongsøre i Isefjorden, Danmark.

Det er en forrygende sommerdag lørdag d. 26. juli 2008, og vi skal på besøg hos SvAage og Lotte i Odsherred. SvAage har bestået første del af PADI certifikatet, OWD, og vi har aftalt at vi skal ud og kigge i Isefjorden. Så bilen bliver pakket med alt udstyret, og vi drager af sted. Efter ankomst hos vores værter i Vig, kører vi snart efter til Kongsøre skov, hvor Sandskredet, en lille strand inde i skoven, er vores mål. Det er tydeligt at dagens flotte vejr har trukket mange andre til stranden, men Jane og Lotte finder en plet på sandet hvor de vil holde øje med os. SvAage og jeg gearer op, og er snart klar til vandgang. Vi får flere kommentarer om vores badetøj, men hvad, vi regner jo med at være i vandet mere end 5-10 min. Ud i Isefjorden med os. SvAage har fået nogle oplysninger om et stenrev ikke så langt ude, hvor der skal være en del dyreliv. Så det er vores mål. Vel vidende at det ikke vil blive et dybt dyk, mener vi jo nok at vi kunne holde os nede i ¾ time, så der er jo tid nok til at finde revet. Det lykkes alligevel ikke, og det undervandslandskab vi ser er ikke særligt forrygende. Sand, ålegræs og mudder, hvor der er en del krabber, som er meget krigeriske. De mener nok, at vi som indtrængende skal jages væk. En maksimal sigt på 2-3 m, idet vandet er meget grumset. Nå, efter ca. 30 min., og med ca. halvt tankforbrug vender vi om, uden at have fundet revet, og søger nu tilbage til stranden. På vej tilbage bliver vi 2 gange oversejlet af en motorbåd, så det er om at holde sig til bunden. Vi må næste gang huske at have markeringsbøje med ! Vi når land med en dykketid på 55 min., vi rammer ikke helt udgangsstedet, men dog kun en fejlnavigering på 50-100 m. Så nu er det op og af udstyret, som er både tungt og varmt. Vores spottere på stranden, Jane og Lotte, kigger overraskede da vi står der, for de har ikke set os komme ind eller op. Nu skal det gøre godt med en kold øl i varmen. Dykket i sig selv er helt fint, men oplevelsen er lav. Vi håber på bedre held næste gang.

Tilbage til mine dyk
 


December 16, 2017 :: Top