Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

26.-27. september 2009: Pulau Tioman, Malaysia.

                                    

Så er jeg tilbage på øerne i Malaysia, denne weekend påPulau Tioman medThe Dive Company som arrangør. Der er "stå op tid" kl. 8 lørdag d. 26. september 2009, men ingen vækning. Morgenmaden er klar fra kl. 8, så vi alle burde kunne være klar til briefing for dykkeforholdene og afsted kl. 9:30. Jeg er på "de rigtige dykkere"-holdet, de øvrige er på kursus. Vi er 4 dykkere på holdet, 2 Hongkong-kinesere og en finsk pige, Emmi, som bliver min buddy. Dive master er engelske Simon. Første dyk er der under 10 min sejltur til Tomor, og vi er klar rigget til ved ankomsten. Nu er det bare at droppe i vandet efter Simon og være klar. Men den ene kineser skulle et eller andet med hans store kamera (begge kinesere har hvert deres store undervandskamera), og de bliver vores hæmsko under dykket. Der er ikke meget at se, mest sandbund, men alligevel skal de to fotografere alt, og så venter vi på dem. Vi får dog knap 3 kvarter under vandet og når ned på 16 m. Ved slutningen af dykket, har den ene kineser problemer med at holde sig nede, for ligt vægt på og Simon har allerede givet ham 2 kg mere end han selv havde sat på, så Simon måtte holde ham fast og nede. Vi kommer i overfladen samlet og svømmer tilbage til båden og entre den. Rigger udstyret af og sætter os op på topdækket og snakker om dykket og dyk, indtil vi skal over på en anden båd for at blive sejlet ind til frokost og 1½ times hvil inden turen igen går ud på vandet. Inden vi sejler ud til andet og tredje dyk, skal vi skifte båd igen og det tager tid, men afsted kommer vi. Denne gang er der 30-40 min. til lokationen, men det bliver forlænget, da Coast Guard stopper os for inspektion. Langt om længe når vi Fan Canyon, og kan tage grejet på og hoppe i vandet. Efter ret kort tid på dette dyk, taber vi kineserne, fordi de stadig skal fotografere alt, og pga. strøm kan vi ikke komme tilbage efter dem. Så vi fortsætter kun 3, og regner med at de enten kommer med strømmen eller går op selv. Vi når at se en skorpionsfisk, som er meget kamufleret, gemme sig imellem korallerne. Jeg finder også en farvestrålende nøgensnegl jeg ikke har set før, måske en harlekin-nøgensnegl. Jeg brugen lidt tid her med kameraet, og nu er mine to følgesvende også væk. Jeg søger lidt højere op, for evt. at kunne se boblerne fra deres udånding, men nej. Pludselig ser jeg en skygge og nogle gule finner, Emmi, tænker jeg og så afsted. Men de slipper fra mig. Jeg søger lidt mere, og beslutter så at gå op, jeg har også varet nede ca. 40 min. Nu ser jeg de gule finner igen, men de sidder på fødderne af en heldragt, og det har Emmi ikke. Nå, jeg ser nu også skyggen af båden, så jeg laver mit sikkerhedsstop og går i overfladen. Oppe i båden, ser jeg Simon og Emmi lidt længere fremme, så de er nået længere med strømmen. De bliver også samlet op, det gør kineserne i øvrigt også. De havde valgt en meget grund opsamlingsplads, så båden er ved at gå på grund. Nu går vi til en lille bugt hvor vi kan slappe af eller snorkle inden tredje dyk. En fra bådbesætningen smider noget restemad ud til fiskene, og så er det som at kigge ind i et akvarium, med masser af kulørte fisk af mange arter. Kineserne får at vide at de skal være mere opmærksomme på det næste dyk, og kun én der fotograferer mens den anden holder øje (så kan de skiftes). Vi hopper i vandet, for dykket foregår lige hvor båden er opankret. Også på dette dyk er der en smule strøm, og vi har jo set at der er fisk, men der er også masser af koraler så det er et flot syn. Halvvejs i dykket finder vi en blåplettet rokke, og faktisk en stor en. Den gider ikke blive liggende nu den var opdaget, så den svømmer væk. Opsangen før dykket har hjulpet for efter ca. 40 min. dyk, kan vi alle samlet gå i overfladen og ombord. Så snart sidste dykker er på båden, starter vi hjemturen. Også her bliver vi stoppet af Coast Guard, som skal se skibspapirene, så igen bruges der tid her. Da vi når molen ved resorten, kan vi se at ikke alle både er hjemme endnu, så vi pakker grejet og lægger det klar på trappen af molen, så vi kan smide det ombord på den båd der skal bringe os ud på dagens sidste dyk, natdykket. Vi forhører os flere gange og får til slut at vide at båden nu er på vej. Vi beslutter at spise aftensmad nu, og lige som vi er færdige, bliver vi bedt om at samle gruppen og ned til båden. Simon får fat i kineserne, men den ene, takker nej. Den anden får at vide at det er nu, og så begiver vi os ned til båden. Så snart vi ankommer og får udstyret ombord, sejler den. Kineseren når ikke med. Det er ikke en lang tur til dykkepositionen, den samme som dagens første dyk. Da vi er klar, opdager Simon at hans lygte er vandfyldt og ikke virker, så han spørger om Emmi og jeg vil dykke sammen og uden ham. Da vi begge nikker ja, foreslår han at vi kobler os på en af de andre grupper, og det gør vi. Efter ca. 10 min. begynder lyset fra min lygte at blive mere og mere rød, for til sidst at slukke helt. Der burde være strøm på, men jeg har ikke checket eller ladt den op. Så nu fortsætter vi med den anden gruppe og kun med Emmi's lygte. Vi håbede der var mere at se her når det blev mørkt, men det er stadig kun en sandbund, jævnt kedeligt. Gruppen vi havde koblet os på er et kursus, der har natdyk for første gang, og det bemærkes. Efter ½ time går vi efter sikkerhedsstoppet i overfladen, et stykke fra båden, så nu er der en god svømmetur, og så går det mod land. Jeg møder Sumit, og får nøglen til værelset, så jeg kan komme ind og få et bad, inden vi mødes i baren for en godnat-øl. Og vi har ikke kræfter til mere, så den er drukket, er det godnat.

Uret er sat til 6:30 søndag d. 27. september 2009, så jeg kan nå morgenmad inden start på dyk kl. 7. Men mine kontaktlinser driller, så jeg må skynde mig ned på molen. Naturligvis betyder kl. 7 ikke 7 præcis, så det er nærmere 7:30 og jeg kunne have nået maden. Vi tager afsted, og igen er vi holdet fra i går. Vi når dykkestedet efter 15 min. og hopper i vandet. Der er mere at se på her, og Simon fortæller at vi har mulighed for at finde et vrag her, hvis sigtbarheden er god. Det er den desværre ikke, så vi må "nøjes" med koraller og fisk. Vi holder sammen på gruppen under dykket og kommer op samlet, og må ligge i vandet og vente på at blive samlet op. Dykketid ca. 45 min. Og så er det op på båden for skift af flaske og dykkested. Vi skal dykke på tættere på molen, hvilket giver os kortere distance ind til land når vi slutter. Tiden inden sidste dyk går hurtigt og snart er vi i vandet igen. Dette dyk bliver ikke særligt dybt, max. dybde på stedet er 10 m, så eneste dykkekrav til os er at vi går op når første dykker når 50 bar (luftmængde i tanken). Igen er der masser af koraller og fisk, og jeg ser et par konkylier på bunden. Det giver tæt på en times dyk, inden den ene kineser når værdien. Jeg har ca. 90 bar tilbage, svarende for mig til 20-30 min mere dykketid. Med alle dykkere på dæk, er det retur til molen og afrigning og pakning af udstyr. Dykkeweekendens dyk er forbi, 6 dyk logget.

Tilbage til mine dyk






















December 16, 2017 :: Top