Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

24. november 2007: Portobello, Panama.

Bliver afhentet, lørdag d. 24. november 2007, ved hotellet af Carlos (divemasteren) fraScubapanama og David (en amerikansk Fed-Ex pilot, som bliver min dive buddy). Vi skal fra Panama City på vestkysten, Panamas Stillehavskyst, til østkysten på Caribbiankysten, til en lille by ved navn Portobello, hvor dykkercenteret har et lille hotel og hvorfra vi skal sejle ud. Turen derover tager knap 2 timer, hvor de første ca. 20 km ud af de ca. 70-80 km er på 2-sporet motorvej. Derfra er det hovedvej, der er i en forfærdelig stand og med en enorm trafik, selv tidspunktet taget i betragtning. En masse store lastbiler der langsomt kæmper sig op og ned af bakkerne, busser der pludselig stopper midt på vejen og personbiler der ofte bliver kørt af selvmordskandidater. Men frem kommer vi, og kan "signe in" for dykkene, betale og få vores udrustning. En panamaner, Jose, slår sig til os, så gruppen bliver på 4 mand til første dyk. Omklædning og lastning af båden, en lille 8-10 personers båd med udenbordsmotor, der skal bringe os til dykkestedet en ca. 20 min. fra hotellet/bådstedet. Ved det første valg af dykkested, hopper Carlos i, efter ankeret er smidt, for at kontrollere strømforholdene, men hurtigt ser vi at ankeret ikke holder, så Carlos kommer ombord igen og vi finder et alternativt sted. Der er en del mindre bølger på havet, så vi søger læ på bagsiden af de mange små øer. Næste sted (Three Sisters) holder bedre, og vi kommer alle i udstyret, og i vandet. Et hurtigt overfladecheck, og så under. Der er en let strøm og en hel del partikler i vandet, hvilket holder sigtbarheden nede på max. 5 m i hele vandsøjlen. Det skyldes regntiden hernede, der bringer urenhederne ud fra floderne, får jeg fortalt. Vi ser dog ikke noget til regn denne dag. Dykket er et naturdyk, med klipper, koraler og masse mindre fisk. Efter 45 min. under vandoverfladen, kommer vi op i båden og tilbage mod bådstedet. David har, af uvis grund, besluttet at dykke uden dragt, kun i badebukser (vandtemperaturen er 28°C), men han fryser som en lille hund da vi sejler ind. Vel inde på land bliver vores flasker skiftet, David får lånt en dragt, og vi får noget væske indenbords. 30-45 min er vi inde, før vi tager af sted igen. Gruppen er blevet yderligere forøget med 2 panamanere, et ægtepar, jeg får aldrig deres navne. Dykkestedet, Drake Island, bliver nået efter ca. 15 min., og ankeret holder i første forsøg. Grejet på igen, og i vandet. Check og så ned. Ved bunden venter vi igen på at gruppen bliver samlet, og det tager nogen tid. Carlos må til overfladen efter de sidste, ægteparret, som aldrig kommer. Carlos returnerer til os andre og turen fortsætter. Dette dyk er lig med det første, både af indhold og sigt. Strømmen er her en lille smule kraftigere. 40 min. dyk, og vi er i båden igen. Alle vel oppe, spørger jeg kvinden i ægteparret (kun hun taler engelsk) hvad der skete, og hun forklarer at hendes maske ikke holdt tæt, så derfor afbrød de. Nu sejler vi tilbage til bådstedet, afrigning og skylning af udstyr i ferskvand og ophængning til tørre, skylning af os selv og omklædning, inden frokosten bliver serveret. Vi er også sultne nu, kl. var over 14. Efter frokosten pakker Carlos og jeg vores næsten tørre grej i bilen. David skal blive på hotellet natten over og have et par dyk dagen efter. Ved 15:30-tiden kører Carlos og jeg tilbage til Panama City. Trafikken har kun ændret sig til det værre. Lidt over 2 timer senere bliver jeg sat af ved hotellet. Op på værelset og hænge al udstyret op til tørre ude på altanen.

Tilbage til mine dyk




April 30, 2018 :: Top