Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

23. maj 2007: "Otto" ved Helsingør, Danmark.

Efter næsten 2 måneder, trænger både jeg og min tørdragt igen at mærke saltvand, så onsdag d. 23. maj 2007 hvor der er kaldt til klubdyk medHavbasserne, er jeg hurtig ved tasterne og får booket en plads i Havgassen (klubbåden). Deltagerantallet når på dagen op på 13 personer, et større antal end Havgassen kan klare, så gummibåden bliver også bragt med. Kl. 17 kører bilerne mod Nordhavn i Helsingør, aftenens dyk er planlagt til at være på vragetOtto, der ligger på ca. 30 m dybde, som jeg havde været på én gang før engang i efteråret 2006.

Da de første biler og Havgassen er ankommet til havnen, bliver båden hurtigt rigget til og omklædning foretaget. Der er ret mange dykkere på havnen, men et forsigtigt spørgsmål om deres mål viste at vi bliver de eneste på Otto. Med 4 dykkere klar drager gummibåden af sted, mens Havgassen venter på den sidste. Da hun kommer, må hendes omklædning foregå undervejs, for selv om Havgassen nemt kan indhente gummibåden, er det på Havgassen at instrumenterne, så som GPS og ekkolod, befinder sig. Og det er ulige meget nemmere med en præcis position på vraget og et billede af havbunden til at verificere vraget.

Vi når da også positionen, ca. 3-5 sm (sømil) uden for Nordhavn, først og får smidt bundloddet ud, så der kan bindes fast på vraget og båden blive holdt på plads. Første dykker i vandet går ned for at binde på, men kommer hurtigt op igen, en slange er ikke blevet monteret på dragten, så han må tilbage til båden for at få klaret dette. Imedens hopper en ny dykker i og går ned for påbinding, og så er det kun at vente i den aftalte rækkefølge med at gå i vandet.

Jeg danner par med Kirsten, en garvet dykker, og da det bliver vores tur er det bare at følge hende ned. Dog er der en del overfladestrøm, så da jeg misser bundtovet i første forsøg, må jeg fange hjælpetovet og trække/svømme mig frem til bundtovet. Strømmen aftager nede på 5-6 m og derefter er der ingen problemer. På vej ned, ad tovet, møder vi allerede den første mand på vej op. Jeg når Otte i hælene på Kirsten, og så er det på opdagelse. Og hvad kan man så se på et vrag i Danmark ? Masser, der er jo i første omgang begroningen af søanemoner og havnelliker, så er der fiskene (ikke farvestrålende som akvariefisk, men dog andet end sølvfarvede), krabber/hummere og sneglene. Sidst er der jo vraget selv. Selv om sigten kun var 3-4 m og det er nødvendig at medbringe lys hernede på denne dybde, kan der ses meget af skibet.

Efter lidt over 20 min. er vi i overfladen igen. Hvor herligt, Havgassens stige er meget nemmere at gå til (end Rans, Henriks fartmonster), så det er nemt og smertefrit at kravle ombord igen, få gearet af og slappe af i solen, og nyde stilheden mens en sodavand nedsvælges. Nu var det jo kun at vente på de sidste dykkere kommer op.

Med sidste mand oppe, og tov og lod bjærget sidder alle 13 mand i Havgassen og hyggesnakker, så det er synd at deles allerede. Derfor blev gummibåden taget på slæb og Havgassen begiver sig langsomt tilbage mod Helsingør. Tilbage her, er det hurtig afrigning af bådene, omklædning og tilbage til Farum. En helt fantastisk forsommer-aften på Øresund er slut.

Tilbage til mine dyk
 


April 30, 2018 :: Top