Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

23. - 24. november 2011: Rødehavet, Egypten.

                    

Endnu en gang er vi på ferie i Sharm el Sheikh i Egypten, og der står også dyk på programmet denne gang. Jeg har hjemmefra begrænset mig til "kun" 2 dage med dyk, og første dag er onsdag d. 23. november 2011. Jeg har under de første dage hernede ringet til Colona Dive, samme dykkercenter jeg brugte sidst vi var hernede, da jeg er tilfreds med deres priser og optræden under dykkene. Det virker til at være et center hvor der er styr på sagerne. Jeg bliver hentet på hotellet og kørt til dykkercenteret hvor formalia skal ordnes, og dykkerudstyret bliver omlastet fra min trollie til en plastkasse. Herefter bliver jeg sat på et af holdene, og da det er første dag med dyk, bliver det første dyk et check-ud dyk, hvor divemaster vil kontrollere at jeg er i stand til at agere korrekt under vand. Holdet bliver "læsset" på bussen og turen går til Travco Marina hvor vi skal om bord på dykkebåden Vendi, hvor flaskerne allerede er klar. Med alle clearet af politiet kan vi gå ud på molen til båden og stille kasserne under bænkene så de er klar til turen, og vi fortrækker op på soldækket. Kort efter lægger vi fra kaj og foretager den korte tur ud til første dykkemål Ras Katy, små 20 min udenfor havnen. Vi er et rent skandinavisk hold, og jeg bliver sat sammen med norske Emil, som også er en advanced dykker. Under vejs bliver vi også briefet om dykket og om sikkerhedsforskrifterne. Herefter kan vi gå ned på dykkerdækket og begynde at klæde om for vi er snart på positionen. Ras Katy er et naturdyk med stejle koralrevsvægge, som ikke kun besøges af os dykkere men også af et par "ubåde", fartøjer med store glasvinduer under vandet, så "ikke dykkere" kan komme til at se koralrevene og fiskene. Jeg har bed bestillingen af dykkene også bestilt 15 l tanke, med nitrox, men ser ikke noget til disse, tilsyneladende er der kun 12 l tanke, som jo vil give mig noget kortere dykketider. Det er nu tid til at hoppe i vandet, og alt er checket. Men af en eller anden grund kan jeg ikke komme under, selv om al luft bliver sluppet ud af vesten, jeg må have mere bly på. Jeg bad om den normale mængde for som jeg anvender ved våddragtsdyk, 8 kg, men fik i vandet toppet 5 kg mere på (det er mere end til mine tørdragtsdyk). Nå men så er jeg også klar og kommer med ned på de godt 23 m dybde og svømmer langs revet og kigger på korallerne og de mange småfisk der. Efter godt ½ time er det op og ombord på Vendi igen, hvor vi affører os udstyr og dragt og klargør til næste dyk, som bliver på samme sted. Med en overfladetid på lidt over 1 time gør vi klar igen til dyk samme sted, men en anden retning, og også her er det naturdyk. Med kun få meters mindre dykkedybde giver det næsten 10 minutter mere tid under vandet. Samme procedure som efter første dyk, afklædning og klargøring til næste dyk. Herefter er der frokost og let solbadning /hvil på soldækket. Vi holder denne gang en 2 timers overfladetid inden vi gør klar til dagens sidste dyk, som denne gang er på Ras Umm Seed hvortil båden er sejlet hen, efter frokosten mens vi hviler. Dette er et knap så dybt dyk, <20 m, men et strømdyk. Dette betyder at så snart vi er kommet i vandet, skal vi søge nedad til dive master, og i samlet flok følger vi koralvæggen til opsamlingsstedet. Fordi det er så tæt på korallerne, lægger Vendi lidt ude fra revet, så da vi kommer i overfladen, efter ca. 40 min, er det om at blæse luft i vesten og så samlet det er muligt, med strømmen, svømme i retningen af båden. Denne kommer os også i møde og en line bliver smidt ud til os, så vi nu kan svømme og hale os nærmere til stigerne og komme ombord. Vi pakker alt vores grej i kasserne, så der er ryddeligt ombord, og da der ikke er klarhed over hvem og hvad der skal dykkes senere. Under vejs til havnen bliver dette besluttet, og da jeg skal dykke igen i morgen, bliver mit udstyr flyttet over til den båd jeg skal dykke fra næste dag. Inde på marinaen bliver vi samlet op af bussen og kørt tilbage til dykkercenteret. Her bliver vi omfordelt til de forskellige busser der kører alle dykkere til deres respektive hoteller. Jeg er tilbage på vores hotel ved 17:30-18 tiden.

Anden og sidste dykkedag på denne tur torsdag d. 24. november 2011 bliver jeg igen afhentet fra hotellet og kørt til Colona Dive centeret. Som i går fordeles vi i busserne efter de hold og både vi skal ud med. Og i dag er båden en gammel kending, fra sidst jeg var hernede, Diavola. Proceduren på Travco Marina er den samme som i går, at divemaster afleverer papirerne til politimyndigheden og vi får så, i samlet flok, lov til at gå ud på molen og hen til båden. Her står udstyret klar så det første vi gør, er at klargøre dette til dagens første dyk, som er ved Shark & Yolanda Reef, igen et naturdyk ved et af de mange koralrev. Jeg bliver denne gang teamet op med Laurie, en 70+ år gammel englænder, med ufattelig mange dyk i bogen. Han har i mange år været dykkerinstruktør og divemaster på forskellige lokationer rundt om i verden, og også været ansat her hos Colona Dive. Han er derfor med på dykkene nu som gratist, når han er hernede. Han ejer et hus i en a resorterne hernede, så det er ofte han besøger Sharm. Vi kommer ud på positionen og gør klar til dyk. Med alle i vandet lader Laurie de fleste andre dykkere komme frem til divemaster mens vi holder os lidt tilbage. Og selv om vi er nede i knap 40 minutter, og det ikke er synderligt dybt, når vi ikke at komme rundt og se den tabte last af toiletkummer og håndvaske (men det så jeg jo også sidst jeg var hernede). Vi kommer alle op, og Diavola fortsætter mod næste stop, som er ved Dunraven, et vrag på 20-25 m dybde som jeg desværre ikke når ned til. Jeg har været lidt for sløset med pre-check (og det har min buddy Laurie vel også) for efter at vi alle er kommet i vandet, og er på vej ned til vraget opdager jeg at jeg er kommet ned med en mere end halvtom tank. Nå, Laurie har ikke til sinds at stoppe sit dyk pga. dette, men giver mig hans reserve-sut, så jeg kommer til at dykke på buddy-air (som det hedder). Men for at spare på luften går vi op og ligger på ca. 10 m og følger revet frem og tilbage, så vi alligevel får lidt ud af dette dyk. Et uheld kommer sjældent alene, for da vi er nået til vendepunktet og vil tilbage langs revet føler jeg en mærkelig fornemmelse i min svømning, og da jeg kigger efter, opdager jeg at jeg har tabt min ene finne. Vi kigger os omkring ned på bunden for da den har en skarp blå farve burde den være til at se, men nej. Ærgerligt, men vi må videre. Jeg ved ikke, men Laurie kan ikke have brugt meget luft, for vi er nede i ca. 30 min, og har begge brugt luft fra samme tank det meste af tiden, men han har stadig en pæn mængde luft tilbage da vi kommer om bord på båden. Tak for en oplevelse Laurie. Oppe på båden spørger besætningen, da jeg kun langer en svømmefinne op, om jeg har tabt den anden. Jeg kan jo kun bekræfte dette, og de fortæller at de så den med det samme da den kom op til overfladen (og både Laurie og jeg havde kun kigget nedad). Da alle efterhånden er kommet om bord, sejler kaptajnen afsted og kort tid efter bliver båden lagt stille i vandet og der er nogen råben. Herefter kommer en af bådbesætningen hen til mig med min manglende svømmefinne. Sikke et held, jeg havde allerede set i øjnene at jeg var færdig med at dykke for i dag. Det er nu frokosttid og hvil på soldækket de næste knap 2 timer inden sidste dyk. På en eller anden måde bliver jeg pludselig opmærksom på at båden har 15 l tanke med nitrox med, så på dette sidste dyk på The Quay får jeg fuld load (og denne gang sikrer jeg mig at tanken er fuld). Igen er vi ude i et naturdyk, og denne gang står Laurie over, så jeg bliver sat sammen med norske Peter. Vi følger et rev der ikke er så meget besøgt, og som fra luften ligner en havnekaj. En stille og rolig tur langs revet på knap 20 m dybde og ca. 45 minutter nede inden vi kommer op . pakken og oprydning ombord mens vi sejler mod marinaen, og herinde skal jeg have kassen med udstyret med til bussen, for jeg skal ikke dykke mere på denne tur. Bussen holder og venter på os, så så snart alle er inde, kan vi køre mod dykkercenteret. Her skal jeg afregne for mine dyk og flytte udstyret over fra kassen til min trollie. Da alt er klaret af, kan jeg sammen med et par andre dykkere køres til vores hoteller, hvor det igen er blevet 17-17:30 inden jeg kan begynde at skylle udstyret af i badet inden det lægges til tørre på altanen. Nogle erfaringer rigere, men fine dyk.

Tilbage til mine dyk














April 30, 2018 :: Top