Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

1. maj 2011: "Cementprammen" ved Hven, Sverige.

Det har været længe siden jeg sidst har været under vandet, men nu skal det være ! Søndag d. 1. maj 2011 har jeg tilmeldt mig klubdyk med Havbasserne, og møder ved Farum Svømmehal kl. 9 sammen med 5 andre dykkere. Herfra kører vi til Rungsted Havn hvor Havgassen bliver sat i vandet, og vi gør klar. Dagens mål erCementbåden (Cementprammen) SØ for Hven. Vi når positionen og lader loddet falde, hvorefter Nicolai hopper i som den første for at binde på, så vi kan fortøje til bøjen. Herefter er det Mads der går i vandet . Jeg danner par med Sten og vi er sat til sidste hold. Så næste i rækken er Manley og så kan vi sidde og vente på at Mads kommer op. Det gør han efter ca. ½ time under vandet, og med ham på dæk, begynder vi at gøre klar til vores tur ned. Sten hopper i først og aftalen er at vi mødes ved bunden. Jeg hopper I og på tovet møder jeg Nicolai på vej op. Jeg har nogle småproblemer med luft i støvlerne, så jeg skal lige vende op og ned et par gange mens jeg udlufter dragten, men derefter er det bare ned efter Sten. Møder ham på toppen af prammen, og følger ham til modsatte side, hvor jeg ser ham forsvinde ind i et af hullerne under dækket. Jeg fortsætter langs siderne af prammen på 26 m hele vejen rundt, mens jeg spejder efter de fisk og hummere Manley sagde var set her. Men der var ret dødt, eneste at se er bevoksningen på prammen. Det tager mig ca. 20 min. at nå prammen rundt på ydersiden, og jeg finder tilbage til tovet og begynder min opstigning. Venter mine 3 min. på sikkerhedsstoppet på 5 m og går derefter i overfladen og kravler om bord. Det kolde vand (5°C på bunden), og måske også bølgegangen, har givet mig en hovedpine som jeg ikke kan komme af med under vores overfladeventen. Så da det bliver tid til andet-dykket, må jeg stå over. Vind og bølger har taget til i løbet af dagen, og jeg må også ofre mig, hvilket hjælper lidt på hovedpinen. Jeg sidder og nyder solskinnet alene, mens jeg kigger rundt over vandet, indtil sidste mand har bundet af og kommer op. Loddet bliver halet hjem, og Havgassen vender stævnen tilbage mod Rungsted Havn. Der er masser af søsportsliv udenfor havnen og mange mennesker i havnen pga. det gode, men dog kolde, vejr. Vi rigger af og får Havgassen på traileren og turen går tilbage til Farum. Dagens dyk er slut kl. 15. Det var dejligt at komme i gang igen, fint dyk. Håber vandtemperaturen er bedre, for mig, næste gang og at det bliver snart.

Tilbage til mine dyk
 


December 16, 2017 :: Top