Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

18. - 19. juli 2009: Anavisos, Grækenland.

                                    

Jeg har kommunikeret med Aqua Divers Club i Anavisos, angående dyk i Grækenland, som jeg havde fundet på internettet hjemmefra. Aftalen er to dyk lørdag d. 18. juli 2009, og mødetidspunktet er 10:30. Jeg har også fået at vide at det er ca. 90 minutters kørsel fra Athen til dykkecenteret. Så jeg tager en taxa så jeg vil kunne nå derned til kl. 10 og få gjort klar til kl. 10:30. Det tager dog ikke mere end 40 minutter, da der ikke er noget trafik. Så jeg møder i ekstra god tid. Og så har jeg heller ikke taget højde for at det er Middelhavskultur, så det er ikke klar til dyk kl. 10:30, men tidspunktet hvor man begynder at droppe ind. Dog "allerede" kl. 11:30 begynder vi at læsse udstyret ned i båden (en RIB), som ligger i den lille havn, hvor der også er mange lokale badegæster. Vi er 11 dykkere og 2 dive masters, meget internationale med tysker, hollænder, franskmand, italienere, spanioler, grækere og mig, som tager ud fra havnen til første dyk. Turen går ca. 15 minutter ud til bagsiden af en af øerne, hvor vi skal dykke på et vrag, SS Eleni, på ca. 30 m dybde. Jeg dykker på Nitrox, men dykkecenteret kan kun levere dette på 12 l flasker, så det er lidt mindre end jeg er vant til. Da vi når dykkestedet bliver vi delt op i to dykkehold, og jeg teames op med tyskeren Dirck. Efter briefingen er det bare om at komme i vandet. Solen står allerede højt og temperaturen er høj, 35-40ºC, så det er ikke sjovt at sidde/stå for længe med lukket sort våddragt på båden, så så snart vi kan melde klar, må vi hoppe i vandet, som holder en temperatur på 25ºC, og trække frem til nedstigningsstedet (ankerkæden). Da hele holdet (på 6 dykkere plus dive masteren Alex) er i vandet ved ankerkæden, går vi ned. Vi skal helt ned til bunden hvor vi straks møder stævnen af Eleni. Jeg holder mig tæt ved Dirck, og vi venter på at Alex fører os frem. Men der går en evighed før vi begynder at bevæge os hen over Eleni, som er delt i to, med ca. 20-30 mellem for- og agterdel. Vi bevæger os langs styrbord side til agterenden og tilbage langs bagbord. Halvvejs tilbage må jeg have "buddy-luft" (dog hos dive master) da jeg er kommet ned på meget lav luftindhold, pga. den mindre tank, dybden og ventetiden på bunden inden vi startede turen rundt. Vi svømmer tilbage til ankerkæden og begynder opstigningen til sikkerhedsstoppet på 5 m, og venter de obligatoriske 3 minutter, inden vi går til overfladen. Vi er første dykkere oppe med en dykketid på 35 minutter, og har derfor god plads. De øvrige kommer sidenhen op to og to og kan kravle om bord på båden. Så snart jeg er oppe på båden, er det om at få krænget dragten af (i hvert tilfælde af overkroppen) for ikke at koge over. Så snart sidste dykker (Dirck som har fået ny makker da jeg forlod ham) er på båden og alt grej er fastgjort, hæves ankeret og vi sejler ind til havnen igen. De af os der skal dykke igen, kan lade en stor del af udstyret blive på båden, men medtage tanken for genfyldning. Nu er det op på land og af med den tykke dragt og finde en luftig plads at slappe af på inden andet dyk.  Dette skal vi have ca. 1-1½ time senere, men igen Middelhavskulturen, og vist også kompressorens formåen, gør at vi har oppetid på omkring 3½ time, inden båden lastes igen. En del dykkere har forladt os efter første dyk, og andre kommer til, så på denne tur er vi 2 hold af 4 dykkere med hver vores dive master (vi har igen Alex), og jeg er igen buddy med Dirck. Turen til dykkestedet, The Cove, er ca. 10 minutter fra havnen, og er et naturdyk langs øens klippevæg som når ca. 30 m lige op over overfladen og nok det samme under vandet. Vi kigger på planterne på klippen, ligner hvide liljer, og fiskene, små og nogle af dem med farver som dem jeg har set i Malaysia. Men vi skal ikke helt til bunden denne gang, men holde os på 18-20 m. Vi kommer i vandet og følger planen uden problemer, og svømmer først den ene vej på den aftalte dybde, indtil vi når en hule og en kløft vi er inde i og kigge, og returnerer mod båden på 10-12 m dybde. Vi når tilbage til ankerkæden og går op til sikkerhedsstoppet, og efter tiden for sikkerhedsstoppet er udløbet, går vi til overfladen. Denne gang går det mere i samlet gruppe, da vi alle har kunne holde en dykketid på lige under 50 minutter. Oppe på båden er det igen af med overdelen af dragten, og fastgørelse af grejet, inden turen går tilbage til havnen. Denne gang kan vi desværre ikke gå ind til molen, da restauranten har stillet borde op helt ud til kanten, så vi fortøjer til bøjer ude i vandet, hopper over bord og bærer udstyret ind til land. Herinde er det op på dykkecenteret for at skylle det af og hænge det til tørre. Herefter er jeg nede for at skylle saltvandet af og klæde om, for så at sætte mig op til de øvrige, efter at have været inde og købe en øl. Vi sidder og snakker længe inden vi bryder op og jeg køres tilbage til Athen. Trafikken har ændret sig, for pga. varmen har mange Athener taget til stranden, og de vil hjem nu. Turen tilbage tager mere end 1 time, så jeg er en del træt ved ankomsten til hotellet. Men det har været en dejlig dag, måske med lidt for meget sol.

Jeg ankommer kl. 10 til dykkecenteret søndag d. 19. juli 2009, en ½ time før de fleste andre. Så der er tid til klargøring og lidt læsning nede ved stranden (i skyggen). Jeg undgår solen så meget som muligt i dag, for ikke at blive yderligere forbrændt. Jeg har til formålet medbragt en t-shirt til at have på under våddragten, så der er noget til at tage solens stråler når vi sidder oppe i båden uden hele dragten på, for det er for varmt. Der skal blive over 40ºC i dag forudsiges der. Vi er ikke helt så mange på dykkene til formiddag, kun 7 dykkere og 2 dive masters. Jeg teames op med Kos, en jævnaldrene græker, som giver mig lidt tips og råd mht. min dykning. Det er dejligt at have en så erfaren dykker til at kigge på en og komme med råd. Årsagen er nok at jeg inden vi går i vandet fortæller ham, at jeg kan have lidt kraftig luftforbrug. Nå, dagens første dyk går til en bilkirkegård, Dikigorika Cars, hvor biltyve og forsikringssvindlere kører bilen ud over klippen, og den lander så på ca. 30 m vand. Stedet ligger ca. 15 minutters sejlads fra havnen, ret tæt på skibsvraget fra i går. Da vi kommer til positionen, dropper vi i vandet og går ned til bunden til bilerne, og svømmer rundt her en tid, og fortsætter derefter videre, til et lidt mere goldt område. Vi får dog en muræne at se her. Efter ca. 35 minutter i vandet, er det tid til opstigning langs klippevæggen til sikkerhedsstoppet. Herefter til overfladen, som jeg bryder med 40 bar tilbage i flasken, godt klaret. Herefter er der bare at svømme fri af klippen, så båden kan afhente os. Og det er her at Kos giver mig tipsene med luft ind og ud under ned- og opstigning, og til afbalancering, ting jeg må prøve at huske. Vi kommer op i båden, og den racer tilbage til havnen, hvor vi bærer alt i land, der er for mange mennesker i havnen i dag, så det er ikke tilrådeligt at efterlade noget. Nu har vi så oppetid i ca. 3½ time inden weekendens sidste dyk. De fleste af dykkerne fra første dyk er taget hjem, for ikke at komme til at hænge i bilkøerne i heden. Så da vi ved 15-tiden begynder at rigge til igen, er vi kun 4 dykkere, 1 dive master og 2 snorklere (den ene er stedets ejers søn). Dirck er også kommet efter hans formiddagsarbejde med en helikopter hos Olympic Airways. Der er ikke flere fulde Nitrox-flasker, og da dykket ikke er så dybt, tager jeg denne gang almindelig atmosfærisk luft i en 15 l flaske. Det betyder også længere dykketid. Dykket bliver et naturdyk, hvor vi efter ca. 20 minutters sejlads fra havnen, når stedet, en lille klippeø, "Little Australia", som vi skal svømme rundt om. Denne gang teames jeg op med Panos, endnu en græker, og så er det bare om at komme i vandet inden det bliver for varmt inde i våddragten. Vi når på dette dyk en maksimal dybde på 20 m, men har et gennemsnit omkring 11 m. De sidste 10 minutter svømmer vi på ca. 5 m. Panos har næsten nået 0 bar da vi er kommet rundt om øen, men han afviser at få buddy-luft og går i stedet for til overfladen. Jeg er lidt overrasket over at jeg er den der har mest luft tilbage, men det er der også en forklaring på. De øvrige har dykket med 12 l flasker, og så er det jo klart at jeg kommer op med 60 bar tilbage efter én time under vandet. Nu er det bare at få alle i båden og så tilbage til havnen, hvor alt grejet slæbes hen til centeret og rengøres/skylles. Mens det hænger til afdrypning er jeg nede og få vasket saltvandet af og få tørt tøj på. Herefter er der lidt hyggesnak over en øl og logbogen føres, inden jeg begynder at pakke alt mit grej i trolly'en. Jeg får betalt min regning for weekenden, og bestilt en taxa og så er det bare at afvente dens ankomst. Ca. 18:45 er den der, og jeg kan sige farvel til alle, og tak for en fantastisk weekend, og så tilbage mod Athen. Dette dykkecenter kan jeg kun varmt anbefale, der bliver taget hånd om dykkerne, og der er en munter atmosfære, den eneste anke jeg kan finde er indstillingen til tider (møde- og afsejlingstider), men det er jo middelhavsindstillingen, og den kan nok ikke rettes.

Tilbage til mine dyk






















December 16, 2017 :: Top