Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

12. - 16. april 2008: Rødehavet, Egypten.

                                                       

Den sidste uge af vores Egyptensferie bliver holdt i Sharm el Sheikh, et dykkeparadis, med Rødehavet lige udenfor havne og marinaer, her har jeg hjemmefra sat mig op til  3 dykkedage, og bringer mit udstyr med. Det starter med at jeg skal tidligt op lørdag d. 12. april 2008, for jeg har en aftale om dyk med Colona Dive, et dykkecenter i Sharm el Sheikh, som jeg har set reklamere i mit dykkemagasin, så det borger for kvaliteten er min tanke. Allerede kl. 8 bliver jeg samlet op af deres minibus foran hotellet og køres til dykkecenteret. Vi er flere der skal dykke denne dag, så vi bliver fordelt til de forskellige ture og får ompakket grejet fra kufferten til plastikkasser. Jeg kommer i en gruppe med otte svenskere, to englændere og én nordmand samt to svenske divemasters (piger), og vi bliver alle kørt ud mod lufthavnen til Sharks Bay marina, for det bliver herfra vi skal foretage vores dyk, som er meget lokale. Efter politichecket ved porten til marinaen, kommer vi ud på molen hvor vi går ombord på dykkerbåden Diavola, som efterfølgende lægger fra og begynder den korte tur ud til Ras Bob, vel nærmest ud for lufthavnen i Sharm. Herude ligger allerede en anden dykkerbåd, så vi fortøjer til den og gør klar til vores dyk. Jeg bliver sat som "buddy" med nordmanden Tom, og med divemaster Malin samt fire svenske dykkere hopper vi i vandet til dette rev- og naturdyk. Fantastiske farver på både koraller og fisk og en fremragende sigt på mere end 20 m. Vi ligger på kanten af revet nede på ca. 20 m, og vi kan kigge længere ned ad den skrånende bund der forsvinder ud i det mørkeblå ingenting, vist nok ned til ca. 40 m. Efter ca. ¾ time stiger vi op til overfladen og entrer båden. Efter at være kommet ud af udrustningen og gjort det klart til næste dyk, går vi op på soldækket for hyggesnak og hvile og lidt senere også frokost. Efter frokost er der tid til mere hvile og solbadning, inden vi gør klar til andetdykket. Jeg synes dog nok at 2¾ times overfladetid er lidt i overkanten. Dette dyk bliver et "sætte af" dyk, hvor vi med strømmen, som absolut ikke er kraftig, skal drive langs revet i en 40 min. tid. Igen denne farvepragt fra naturens side. Efter endt dyk går vi til overfladen, afventer at båden finder frem til os og smider et tov ud vi kan hægte os fast i og blive trukket hen til båden. "Piece of cake" i denne lette strøm (de skulle have prøvet Øresund nord). Oppe på båden rigger vi af og gør klar til at stå af, men vi er nød til at vente på plads ved molen før båden kan lægge til. Kasserne med grejet lader vi blive, de bliver hentet af dykkecenterets folk og står til opbevaring hos dem. Og inde på moleanlægget må vi nu yderligere vente, for der er gået "koks" i logistikken, der er ingen bus, så der må ringes efter den. Efter ca. 25 min. ventetid kommer bussen endelig og kører os tilbage. Først til dykkercenteret og derefter til hotellerne. Jeg er tilbage hos os selv kl. 17.

Jeg har igen en dykkeaftale mandag d. 14. april 2008, men jeg har klokket i det og bliver derfor ikke afhentet, så jeg tager selv over til dykkecenteret. Her bliver vi igen opdeltes til de forskellige ture, og på "min" tur, som er til Tiran-øerne, er der kun 3 andre dykkere, alle nordmænd, bl.a. min buddy fra forleden dag, de sidste to er et ægtepar hvoraf kvinden har været divemaster i Sharm tidligere. Vores divemaster på dagens tur, Marianne, er også nordmand, så der er en masse norsk snak og specielt "tøse-fnidder". Nå, vi bliver alle pakket i bussen, grejet er kørt i forvejen, og kører igen til Sharks Bay marina, hvorfra vi også til dagens dyk skal sejle ud. Her støder yderligere tre englændere til, to dykkere og deres divemaster, men de er blot med på samme båd og dykker helt for sig selv. Politicheck og derefter afgang fra molen som forleden. Efter ca. ½ times sejlads er vi fremme ved dagens første "dive site", Jackson Reef, et naturdyk ned til ca. 30 m og  med masser af koraller og fisk. Jackson Reef er stedet hvor der ofte er mulighed for at se hammerhajer, tigerhajer og hvidtippede hajer, men vi ser ingen på turen. Vores dyk viser sig så at blive et strømdyk, dvs. vi bliver båret med af strømmen og vi skal kun sørge for at holde dybden og ellers blot holde os tæt til revvæggen. Efter ca. 40 min. dernede er det tid til uddykning, lige under overfladen, mens vi venter på sikkerhedsstoppet, ser vi en enkelt Barracuda. Der er blevet sat en opstigningsbøje, så båden ligger klar til at hente os. Op og af udrustningen og lige gøre det klar til næste dyk. Nu er det hvile-, spise-  og soltid de næste 2¼ timer inden andet dykket, som skal være på Thomas Reef, ved en anden af Tiran-øerne herude i den sydlige del af Aquaba-bugten. Under hvilet bliver jeg spurgt om jeg også skal dykke dagen efter, og svaret er nej, men da jeg så hører om deres dykkeplaner for morgendagens tur, må jeg lige kontakte Jane og bede om lov. Dykket på Thomas Reef bliver igen et strømdyk, efter sigende kan det være et voldsomt strømdyk med strøm op til tre knob, hvor vi til tider farer forbi koralvæggen mens vi andre gange selv må hjælpe til. Igen har vi ca. 40 min. dykketid, og igen et dyr tæt ved opstigningspunktet. Da vi ligger på vores sikkerhedsstop på de fem m, ser vi en stor havskildpadde, og den ser os. Faktisk svømmer den rundt om os og tager os i nærmere øjesyn under hele vores stop. Men alt får en ende, også luften i flaskerne så vi må op i overfladen og afhentes af båden som ligger parat. Da også englænderne er kommet op, vendes stævnen mod havn, og vi kan komme i land. Heldigvis holder bussen og venter på os denne gang, så der er hurtig afgang fra marinaen og vi bliver alle kørt direkte til hotellerne, så det er dejlig tidligt jeg er hjemme på hotellet.

Med Janes tilladelse bliver det også til dykkedagtirsdag d. 15. april 2008, og afhentningen fra hotellet holder, så bussen samler mig op og busturen går denne dag sydpå (modsat retning af de foregående dage). Vi skal ud på den anden side af "Old marked" til Travco Marina. Her ligger Diavola og vores grej og venter på os. Holdet består af de samme personer som dagen før, dog udvidet med to finner og dykkecenterets daglige leder, Hannah (englænder). Dykkestederne på turen er også sydligere end de tidligere, og der lægges ud med et spektakulært og fantastisk flot dyk på Sharks Reef & Jolanda i Ras Mohammed, den maritime nationalpark på spidsen af Sinai-halvøen. Farvestrålende koraller og masser af forskellige fisk, bl.a. muræner, en Napoleonfisk og blåplettet rokke. På bagsiden af revet ligger der også noget tabt fragt, toiletkummer og håndvaske sammen med resterne af den container de har ligget i. Efter dette dyk og hviletid på 5 kvarter, er vi klar til vragdyk på Dunraven, et skib der gik ned for ca. 100 år siden efter at have påsejlet revet. Den mest interessante af historierne er: at kaptajnen i en drukrus fandt sin kone i seng med skibets førstestyrmand, og under slagsmålet påsejlede revet. Den knap så spændende historie er: at der gik ild i skibets last af bomuld, og det så drev på revet. Skibet ligger med bunden opad, så først svømmer vi langs den helt intakte yderside, i hele længden fra for til agter. Nede ved ror og skrue skifter vi til modsatte side af skibet, og her er skibet slået i stykker. For at slippe for strømmen, svømmer vi ind gennem last- og kedelrum til vi er tilbage ved boven. Endnu en tur langs kølen tilbage til roret og så fri af vraget, så vi frit af revet kan blive samlet op af den ventende Diavola. Nu er det blevet frokost- og hviletid i ca. 1½ time inden dagens tredje dyk. Dykket foregår på Ras Za'atar, igen i Ras Mohammed nationalparken, på et meget lodret koralrev og det er ikke pga. farver vi dykker her, men mere det at der dagen før er set en hvalhaj. Vi kan jo være heldige at den er blevet i området, men nej desværre. Til gengæld er der skildpadder og enkelte dykkere påstår at have set en hammerhaj (dog ikke jeg). Efter 45 min. er det tid til at komme ombord så vi kan sejle tilbage til marinaen. Vi skal pakke alt grejet, for det er nu slut på Diavola. Det er blevet sent, så der er god plads i marinaen til at få losset grejet, og finde bussen, som holder og venter. Igen bliver vi fragtet direkte til hotellerne.

Vi er nu fremme ved min sidste dykkedag på denne ferie
onsdag d. 16. april 2008. Faktisk så tidligt at der ikke kan fås morgenmad på hotellet, så jeg håber at det følger med i dykketurspakken. Bussen kører os, samme hold som dagen før dog med en egyptisk divemaster Monuir, til samme marina som i dagen før, men denne gang skal vi med båden Wind K, en noget større dykkerbåd med to meget kraftige motorer, der kan klare turen til målet på 2½-3 timer, i modsætning til de  5-6 timer det vil tage med Diavola. Det er en turbåd der sejler rundt Sinai-halvøens sydspids tilThistlegorm hver dag, målet for dagens dyk. På denne tur er der ca. 30 dykkere og divemasters fra flere centre. De øvrige dykkere kommer fra Holland, Italien og Rusland. Thistlegorm var et engelsk WW2 militærtransportskib der blev sænket af tyske bombemaskiner i 1941, mens det lå for anker her i Suezbugten. Jeg er heldig, der er morgenmad på båden kort efter afgang, så går tiden jo også lidt med det. Ellers er det op på soldækket og få en lur inden briefing for dykket. Denne bliver holdt ca. 30 min. inden vi ankommer til vraget, som der ikke er nogen tegn på i overfladen. Vores divemaster holder briefingen for begge dyk, så han vil kunne ændre sin oprindelige plan, som er eksternt på vraget på første dyk og internt i vraget på andetdykket, hvis der vil være for meget trængsel dernede på dyk et. Da vi ankommer til positionen ligger der allerede tre andre dykkerbåde, men dér er dykkerne oppe og hvile, så da vores båd er blevet kæmpet på plads i bølgerne (en af de andre både får et lille bump, hvilket forårsager høje råb og gestikuleren), har vores divemaster fået arrangeret at vi kommer i vandet som det første hold. Igen danner jeg par med norske Tom. Der er bølger og strøm, så det er om hurtigst muligt, efter vi er hoppet i vandet, at komme hen til nedstigningstovet og derefter ned. Et kort stykke nede bliver vandet roligere, og det kræver ikke mere alle mine kræfter at holde fast i tovet. Vi tager den eksterne tur først, og kommer direkte ned til det sted hvor de tyske bomber har ramt Thistlegorm. Her ses en masse ammunitionskasser, indeholdende håndvåbensammunition, men også artillerigranater ses. Der har også stået fire lokomotiver som dækslast, med de 2 af dem stående lige der hvor bomberne ramte, så de var kastet langt op i luften og væk fra skibet ved eksplosionen, så dem ser vi ikke noget til. Videre går det, på tværs af vraget hen over hullet fra eksplosionerne, og her mærkes strømmen, så vi nærmest flyver forbi. Videre går det og ind i kaptajnens kahyt, under den sammenfaldne bro. Og endnu længere fremover, nu i dæksniveau, forbi de to, stadig stående, lokomotiver og de lastbiler der havde stået som dækslast. Helt fremme går vi ind i forskibet hvor der står nogle store trækspil. Turen går nu helt tilbage til hækken, hvor vi er nede og kigge på skruer og ror, inden det går tilbage til ned- og opstigningstovet. Her er det nu tid til opstigning, så vi kravler langsomt opad. Nogen må have klaret sig dårligere end os, rent luftmæssigt, for på de 5 m hvor vi skulle holde sikkerhedsstoppet, er der trængsel, og her skal vi nu vente i tre min., i en kraftig strøm, så dér hænger vi som udstrakte flag i blæsevejr. Men op kommer vi, og har nu ca. én times hviletid inden andetdykket. Tiden går hurtigt, for der er mange indtryk der skal fordøjes. Det er blevet tid, og igen er vi først i vandet, og ned til samme sted. Men denne gang fortsætter vi ned i lasten, og går ind på nederste dæk og inde her ser vi en del lastbiler med motorcykler på ladet samt nogle jeeps. Også en stor last af støvler passerer vi på denne rundtur. Ude igen, går vi en etage op, og ind igen. Her er endnu flere lastbiler med motorcykler og enkelte af motorcyklerne endog med sidevogn. Også nogle radio-jeeps med al radioudstyret stadig stående i vognene. Denne rundtur bruger vi mere tid på. Sluttelig er vi oppe i batterirummet oppe ved broen. Nu er det blevet tid for uddykning, så op ad tovet til de 5 m for vores sikkerhedsstop, og igen er der trængsel. Jeg lægger mærke til den ekstra line der hænger ned fra båden med safety-luftflasken, som er gjort fast i ned- og opstigningstovet, så jeg bruger denne line helt alene, og har derved mere plads til at "blafre" i strømmen, samt plads til at ligge og kigge ned på vraget og de øvrige dykkere. Da alle dykkere er oppe, starter vi hjemturen, og kort efter serveres der frokost. Efter denne er det igen fordøjelse af mad og indtryk samt hvile indtil en italiensk fotograf vil vise os den video hun har optaget og klippet sammen, og som hun vil sælge os. Jeg bider ikke på salgstalen, men finnerne køber en kopi. Jeg lægger efterfølgende en billet ind på en kopi af deres DVD-skive. Og så når vi marinaen, og sikke et leben, der er masser af turbåde der kommer ind her ved 16-tiden, så råben og masen, men i land kommer vi, og finder bussen. Herfra går det tilbage til dykkercenteret hvor jeg skal afregne og have pakket mit gear inden jeg bliver kørt tilbage til hotellet. Fire dage med ni forrygende dyk. Rødehavet kan sagtens trække mig herned igen.

Tilbage til mine dyk
































April 30, 2018 :: Top