Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

10. juli 2007: "Otto" ved Helsingør, Danmark.

Jeg burde have vist at det ville gå galt. Jeg ankommer til Farum Svømmehal tirsdag d. 10. juli 2007 kl. 17:10, som sidste dykker og som nr. 13, overtro ??

Nå, vi bliver fordelt i bilerne og af sted til Helsingør Nordhavn. Heroppe møder vi Karin, så måske det ikke bliver så galt, men alligevel. 14 dykkere fra Havbasserne i Havgassen, med grej, vejer godt til, så hun ligger lavt i vandet. Og da der er buler på Øresund, skyller der fra tid til anden også en sø ind over rælingen. Hastigheden er ikke særlig høj, pga. vægt og bølger, så selvlænseren virker ikke optimalt. Skipper får os dog ud på positionen, og dræget blev kastet og ramte lige på Otto, vraget vi skal dykke på.

Jeg bliver teamet op med to erfarne dykkere, og vi bliver sat til at være 4. hold, så da det bliver vores tur er der skabt plads til klargøring. Lige inden vi hopper i kom 1. holdet op, med informationen at der er strøm hele vejen ned og også på Otto, men at der kan findes læ på den ene side dernede.

Og det er så her det begyndte at gå galt. Efter første mand på holdet var droppet i vandet, er det min tur. På vej over siden taber jeg grebet i bundtovet, og bliver lynhurtigt af strømmen skubbet ned i stigen på siden af båden. Med en hånd fra oven (tror ikke det var Gud) bliver jeg trukket frem til tovet igen, og ned det går. Få meter nede kan jeg konstatere at der trænger vand ind ved handsken, så op og tilbage til stigen og op på båden, for at få dette rettet. I mellemtiden er tredjemanden røget i vandet, og med min handske fikset, er det afgang igen. Et klik, da jeg går over rælingen, giver ingen uro, da jeg tænker at det er lygte eller computer der har ramt båden. Nå, ned det går, hånd over hånd trækker jeg mig gennem strømmen. Møder andetholdet på safety stop, kravler over dem og arbejder mig videre ned. Og korrekt, der er meget strøm. Jeg udlufter og udlufter min vest, men føler ingen forskel, stadig skal jeg trække mig nedefter, og møder 3.-holdet på vej op. Endelig når jeg Otte, og kigger mig omkring efter mine team-buddies, der er ingen. Dog, kort tid efter ser jeg en skygge, og et lys fra samme, liggende inde i lastrummet, så, aha, det er her strømlæet er. Jeg slipper tovet og svømmer i retning af lyset. Det forsvinder dog i modsat retning af mig, så jeg kæmper mig frem, og forsøger ihærdigt at søge ned i læ. Helt umuligt !

OK, tilbage til tovet, hvilket jeg finder også er umuligt, for nu går det kun opad. Jamen så er der jo ingen anden vej, slappe af og håbe på ikke at blive sejlet ned når jeg bryder vandoverfladen. Ude af vandet ligger jeg en 8-10 m fra Havgassen og svømmer imod denne. En line blev kastet ud, og jeg bliver trukket ind. Af med vest og bly, men hov, hvor er blybæltet ?? Aha, det er hovedårsagen til min kamp nedad bundtovet, og ikke kun strømmen. Jeg kommer op på Havgassen, hvor min bratte opstigning bringer en hvis aktivitet. Det er jo ikke helt almindeligt at stige direkte op fra 26 m dybde uden sikkerhedsstop, men jeg har brugt så mange kræfter på vej ned, så jeg har ikke kunnet holde vejret, men trukket det almindeligt og derved også åndet ud, så der ikke har været fare for lungeeksplosion. Men, iltflasken bliver alligevel fundet frem, og så kan jeg sidde der og ”sutte” ren ilt. Føler egentlig jeg er OK, dog en del stakåndet pga. arbejdet under vand. Sidste hold er ved at gøre klar til dyk, efter jeg er kommet op, så der er rig mulighed for at sidde afslappet, nøje overvåget af de øvrige på båden. Sidste hold skal også binde af. Da de kommer op igen efter dykket, har en af dem mit blybælte med, og med kommentaren ”pas bedre på det”, bliver det smidt under bænken.

Tovet trukket ind, og nu er det tilbage mod Helsingør, med en af pigerne som både rorgænger og styrmand. Stadig tung af mennesker, grej og vand samt påvirkningen af bølgerne tager Havgassen til tider magten fra hende. Ikke siden min Søværntid har jeg prøvet denne zigzag kurs (antitorpedo-sejlads). Men vi når Nordhavn. Grej og dykkere op, båden på traileren, og tilbage til Farum Svømmehal, hvor klokken når 22. En sidste snak, og så går det hjemad.

En rigtig øv-tur, men stadig klar til næste gang.

Tilbage til mine dyk
 


December 16, 2017 :: Top