Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

7. og 8. november 2009: Store Dyrehave.

            

Vi har længe talt om at skulle finde noget der kan tilfredsstille Tarzans mange kræfter, så jeg har kontaktet Samojedklubbens løbsafdeling, da jeg har set at der skal være et løb i Store Dyrehave ved Hillerød. Kontakten er skabt, og et tidspunkt er givet. Jeg (og Tarzan) møder op lørdag d. 7. november 2009 på parkeringspladsen ved 9-tiden. Her er allerede 12-15 biler med hunde, flest Samojeder men også nogle Malamutes. Jeg kommer snart i snak med en af folkene og får nogle informationer. Kort efter er der start af hundene i de forskellige klasser (2-, 4- og 6-spans hold), og efter jeg har set et par starter, og også set at der er andre der har hunde med der ikke skal deltage, henter jeg Tarzan. Nu kommer jeg i snak med mange flere, for en bemærkning jeg får igen og igen er at han er stor, meget stor. Det har jeg ligesom bemærket nu jeg har set alle de andre hunde. Da løbene er slut, bliver jeg spurgt om jeg kunne tænke mig at få ham prøvet foran en vogn, og det er jeg. Første problem er at finde en træksele der er stor nok til ham, og efter flere forsøg findes en der næsten passer. Så en af slædekuskene får sat 2 hunde for en vogn, og Tarzan sættes i træklinen efter dem. Og så kører de afsted ind i skoven, men vender hurtigt tilbage. Det er en af de forreste hunde der er utryk ved at have denne fremmede hund løbende efter sig, så den bliver koblet fra. Nu ser Tarzan sit snit til ar komme i tættere kontakt med den tilbageværende hund, en tæve, men hun sætter ham eftertrykkeligt på plads. Faktisk så meget, at han nu ikke vil være sammen med hende. Endnu en hund kobles fra, og nu er det så Tarzan alene der skal trække vognen. Og det lykkedes ! Turen bliver ikke meget mere end 300-500 m ind i skoven og så tilbage til udgangspunktet. Slædekusken har kun lovord til overs for denne debut, og mener at han skal nok blive en god trækhund. Jeg bliver spurgt om vi kommer i morgen, hvor der igen er træk, for så vil de finde en mere rigtig og større sele frem. Jeg kunne også medbringe min mountain-bike, og så have Tarzan til at trække mig. Og endnu en slædekører tilbyder at sætte Tarzan i et af hans span når han efter løbene skal træne med andre hunde. Jeg skal til Store Dyrehave igen i morgen. På vej hjem i bilen kunne jeg slet ikke se Tarzan i spejlet (normalt sidder han op hele vejen, hvorend vi kører), men dette havde virkelig trættet ham, og jeg tror ikke på at det er fysisk træthed, mere mentalt.

Og igen søndag d. 8. november 2009 er vi (Tarzan og jeg) igen i store Dyrehave med Samojedklubben. Jeg har ikke min mountain-bike med, for jeg fandt ud af at jeg ikke har en cykelhjelm, hvilket nok vil være en god ting hvis jeg skal trækkes af Tarzan. Der bliver stadig talt om den store hanhund, og flere skal fotografere ham da vi kommer. Der er blevet medbragt en sele der passer ham, og som jeg køber, så nu han er klar til træk. Jan, som i går tilbød at tage ham med på træningstur, sætter sit "andethold" ind, da løbet er slut, og her bliver Tarzan sat sammen med 5 damer. Det ser helt tosset ud, med ham det store brød og de små tæver. Jeg bliver inviteret med på turen, en 2-2½ km strækning i skoven, og får talt lidt med Jan. Jeg kan sagtens se, at han ikke kun er med på en fribillet, men trækker med, i hvert tilfælde når det ikke går for stærkt. På et tidspunkt mens vi kører, spørger Jan om Tarzans vægt, og da jeg siger 33-34 kg, siger han at det er nok lidt for meget. Jeg prøver at argumentere med at han jo er en stor hund, så han kan ikke helt sammenlignes med de øvrige hunde. Efter løbet er der igen ros til Tarzan, og en besked om at det kan han sagtens lære, og Jan er også henne og mærke på ham og kommer hen og siger, at han faktisk er i rigtig flot stand selv om han er vores hyggehund og ikke en arbejdshund. Han vejer ikke for meget. Vi kører igen hjem med en positiv oplevelse, og igen er det en træt hund jeg har i bilen. Nu skal vi så selv til at træne i skoven, for det er noget han ser ud til at kunne lide.

Tilbage til set og sket










December 16, 2017 :: Top