Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

26. august 2011: Fødselsdag.

Vanen tro har vi opdelt vores fælles fødselsdag i en Ishøj- og en Liebachdag, for at holde gæsteantallet nede så vi kan nå at tale med alle. Og Ishøjdagen afholder vi fredag d. 26. august 2011 med kombineret grill- og køkkenstegemad. Gæsterne er tilsagt til kl. 17:30 af hensyn til lille Madison, men hun har besluttet at sove til eftermiddag sent, så hendes besøgstid trækkes lidt ud. Nu er vi blevet begavet med et fantastisk vejr, varme og sol (hvilket vi ikke har været forvendt med her i sommer) så vi starter med velkomstdrink og snacks på terrassen for de allerede ankomne gæster. Ib og Lise har taget Hugo med, så der også er besøg til Tarzan, og de to hunde muntrer sig hele aftenen i baghaven. En enkelt skærmydsel dog, idet Tarzan om eftermiddagen har fået en rå okseknogle, som han i løbet af 5 minutter har fået til at forsvinde (gravet ned tror vi), men den bliver fundet frem af en af hundene, men Tarzan har lagt sig på den, så Hugo græder og vil ind. Heldigvis har vi endnu en knogle i fryseren, så de kan have hver deres, og det giver ro, i hvert tilfælde i nogen tid. Therese og Madison ankommer, og vi kan sætte gang i de sidste opgaver af madlavningen, inden vi sætter os til bords i spisestuen. Der er masser af mad og drikke, så vi går bare til den, mens snakken går. Vi kan dog ikke tømme alle fade, men må give op, hvilket dog bekommer os fint, for vi kan så herefter starte op til desserten, som kræver ca. ½ times forberedelse. Børnene leger, de voksne snakker og den hyggelige aften afsluttes ved 23-tiden. Vi har helt glemt at kigge på vores gaver, indtil alle er gået, virkelig ikke pænt af værterne, så her skal (også) lyde en tak for gaverne og tak for en dejlig aften til alle.

Tilbage til set og sket
 


December 16, 2017 :: Top