Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

24. december 2011: Hareskovby.

    

Igen i år holder vi juleaften hjemme i Hareskoven lørdag d. 24. december 2011 for alle børn, svigerbørn og børnebørn. Og da vi har lille Madison med som aktiv deltager i år, starter vi lidt tidligere end normalt, så alle er blevet inviteret til kl. 17. Så burde vi kunne spise tidligt og uden at skulle skynde os, også nå at få danset omkring juletræet og startet med at dele pakker ud inden hun går omkuld. Også for lige at få hende beroliget lidt, får hun allerede en af pakkerne da hun er færdig med at spise, så forældrene også kan nyde julemaden. Menuen er, igen i år and (2 stk.) og flæskesteg (3 stk.) med hjemmelavet rødkål (tak Rie), kogte hvide kartofler (mindst 3 kg, tak Jane), brune kartofler (et par kg) og brun sovs (3-4 l, tak Jane(fra Teddy og James)). Selv med 8 voksne og 3½ børn, bliver der dog lidt rester. Og så har Rie igen i år lavet Ris ala Mande med kirsebærsovs (nok til et helt infanteri kompagni, tak Rie ) og én hel mandel. Der er dog så meget til overs, så vi accepterer at den fundne mandel ikke er hel, og gaven tilfalder Rie selv. Til de få der ikke spiser Ris ala Mande er der risengrød (også med én mandel, og her går gaven til Kasper. Herefter kan bordet ryddes og flyttes, så der bliver plads til at danse om juletræet, men først skal alle lysene tændes (uha, sundhedsskadelige partikler i stuen). Det besluttes at hver person vælger en sang, startende med den yngste (dog Madison undtaget) og så fremdeles frem til den ældste som ikke har noget valg men skal tage turen rundt i alle rum og værelser i hele huset. Efter den tur, er det tid for Rie at køre hjem for at lufte deres hundehvalp og mens hun er væk, bliver Madison gjort klar for natten, og bliver puttet. Vi andre falder om i stole og sofaer, og har fået lov til at se amerikansk football indtil Rie er tilbage. Herefter kan gavenissen Teddy og hans hjælper Kasper begynder at dele julegaverne ud en ad gangen. Mens gaveuddelingen står på er der fri adgang til slik og knas for de der trænger. Da alle gaver er uddelt, åbnet og beundret ved midnatstid begynder opbruddet at indfinde sig. Therese og James beslutter at overnatte her, da det vil være synd at vække Madison for at sætte hende i en kold bil og køre hjem, for så igen at forsøge at få hende til at sove. Vi får ryddet yderligere op og endnu en maskinopvask bliver sat i gang, og så er det sengetid for alle. Tak for en dejlig aften og tak for gaverne.

Tilbage til set og sket












April 30, 2018 :: Top