Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

17. december 2009: Det ny Teater.

Jane har købt billetter til teaterforestillingen "Les Miserables" som spilles på Det ny Teater, og vi skal se stykket torsdag d. 17. december 2009. Hun skal også ind til byen for at købe en julegave, og vi har aftalt at hun tager bus og tog derind, og at vi så mødes derinde for så at spise middag på en restaurant for vi går i teateret. Men, vinteren har slået til i Danmark, så pga. kulden har hun ikke lyst til at gå for meget rundt, så vi laver en ny aftale om at hun tager bussen til Lyngby og jeg så samler hende op direkte fra arbejde og vi sammen kører videre. Det er altid tidskrævende at køre ind i den indre by i København, specielt i myldretiden, og der er absolut ikke nemmere her i juletiden samtidig med kulden og sneen hærger. Men vi når frem, og er faktisk heldige at finde en p-plads tæt på forretningen Jane skal ind i. Herefter skal vi finde et sted at spise, og kigger os omkring i området hvor vi er. Da der ikke er succes her, kører vi til vores back-up plan, en tyrkisk restaurant på Gl. Kongevej, tæt på teateret og p-hus. Efter middagen er der en gåtur på ca. 200-300 m til teateret, hvor vi hurtigt finder ind/op til vores pladser. Ingen af os har vist gjort vores hjemmearbejde godt nok, for vi er ikke forberedte på at det er en opera, sang og musik, så det tager lidt tid at falde ind i stykket. Forestillingen er fantastisk flot sat op og flot udført, men visse passager er svære at forstå, når to eller flere skuespillere synger i munden på hinanden. Men stykket kan sagtens anbefales. Det er en lang forestilling, 3½ time, så det er først ved 23-tiden at vi lukkes ud og kan køre til Hareskoven.

Tilbage til set og sket




December 16, 2017 :: Top