Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

16. oktober 2010: Christianshavn- / Holmentur.

    

Vi tager højde for jetlag, og laver lørdag d. 16. oktober 2010 en roligt og sen tur i byen, uden rigtig at have et mål fra starten, men undervejs ind mod København Centrum, beslutter vi at gøre turen til et Christianshavnsbesøg. Dette bliver yderligere ændret til et besøg på Holmen, og nu da vi er der, synes Jane vi skal besøge Flådens museumsskibe der ligger inde på den militære marinestation. Jeg synes jo det er en fantastisk ide, for jeg har jo gjort tjeneste påFregatten Peder Skram's søsterskib (Herluf Trolle) i flere år. Efter at have købt billetter til alle tre krigsskibe, starter vi i den lille u-båd Sælen, hvor der lige starter en guidet rundvisning. Nu er rundvisning nok et lige lovlig stort ord, for vi går ind lige bag torpedorørene, passerer gennem opholdsrum, operationsrum og forlader ubåden gennem maskinrummet. Herefter går vi tilbage fregatten hvor vi bliver spurgt om vi tror vi kan finde rundt alene, jeg fortæller mit kendskab, og vi overlades til os selv. Jeg bliver nu "kustode" og viser rundt hvor jeg (på søsterskibet) har boet og arbejdet. Det er den helt store tur Kim og Jane får, fra køl til bro (vi undlader at kravle op i masten), fra agter til for. Da vi går fra borde er det lukketid, så vi når ikke missilbåden, men den kender jeg heller ikke rigtig til. Vi går nu ned til bilen, og kører en tur rundt på Holmen, og ser Operaen og alle de nyere boliger der er opført. Herefter kører vi ind på selve Christianshavn og kører rundt og kigger på området inden det begynder at blive mørkt og vi vender næsen hjem mod Hareskoven. Det er så lige her, vi må køre hen til "Bjarne" for at få stillet sulten.

Tilbage til set og sket






April 30, 2018 :: Top