Hjem

 

Set og sket

Johnnie

    Min historie

    Har jeg været

    Om mine rejser

    Dyk

    Om mine dyk

Jane

Andet

    Malthe

    Tarzan

    Elvis

    Link

    Gæstebog

 

Download: Fast, Fun, Awesome

 Thunderbird

Ishøj Liebach hjemmesiden


    

11. juni 2011: Jersie.

                                        

Sussie fylder rundt i år og vi er blevet inviteret på dagen, lørdag d. 11. juni 2011, til stort fødselsdagsgilde i Jersie sammen med 50 andre mennesker (familie og venner). Mødetid kl. 18 til velkomstdrink på gårdspladsen hvorefter der er serveret i en af længerne. Lige som vi bliver gennet ind til bordene begynder det at regne, så det er timet og tilrettelagt. Bordplanen er lagt så det passer alders- og samtalemæssigt, så vi sidder sammen med Carstens søstre og deres mænd og hans forældre. Dagens kok er som sædvanlig (efterhånden) Willy. Han disker op med en forret bestående af en rejecocktail pyntet med en krebs, hovedretten er en buffet med okse-, svine- og lammesteg med flødekartofler og et par blandede grønne salater og som dessert en nøddekurv med is. Rigtig lækkert ! Og der er rigeligt af vin både hvid, rød og rosé. Af en eller anden grund varer det lang tid mellem hovedret og dessert (forklaringen får jeg dagen efter, om at det gik galt for serveringspersonalet), men den var værd at vente på. Desværre gjorde det nok at der ikke rigtig var rift efter fødselsdags-chokoladekagen til kaffen. Under middagen er der levende musik fra en "klaver-bokser" som også leverer skålsangene. Efter spisningen bliver et par af bordene ryddet, og flyttet, så der er plads til at danse. Desværre bliver bordene sat op igen i det tilstødende rum, hvilket nok bevirker at ret mange flytter derud for stadig at kunne høre musikken men også tale sammen med de øvrige gæster. Og jeg kan heller ikke sige mig fri ! Sussie har også inviteret en af vores onkler og tanter og deres børn (vores fætter og kusine). Disse sidste har vi ikke set i rigtig mange år, så der er meget at tale om. Og også med de andre gæster bliver der snakket, det er jo til disse sammenkomster vi mødes. Ved 2-tiden synes vi at vi er ved at være lidt brugt, og da vi også lige skal omkring Amager med min mor, er det et passende tidspunkt at takke for festen og køre nordpå. Tak for en dejlig fest, og tak for god mad !

Tilbage til set og sket
























December 16, 2017 :: Top